EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D0592

Rådets afgørelse (EU) 2021/592 af 7. april 2021 om indgivelse af et forslag på vegne af Den Europæiske Union om opførelse af chlorpyrifos i bilag A til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte

ST/6921/2021/INIT

EUT L 125 af 13.4.2021, p. 52–53 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2021/592/oj

13.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/52


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/592

af 7. april 2021

om indgivelse af et forslag på vegne af Den Europæiske Union om opførelse af chlorpyrifos i bilag A til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 14. oktober 2004 godkendte Det Europæiske Fællesskab ved Rådets afgørelse 2006/507/EF (1) Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (»konventionen«).

(2)

Som part i konventionen har Unionen mulighed for at indgive forslag om ændring af bilagene til konventionen. Bilag A til konventionen indeholder en liste over kemikalier til udfasning.

(3)

Ifølge de foreliggende videnskabelige oplysninger og vurderingsrapporter og under behørig hensyntagen til de screeningkriterier, der er fastlagt i bilag D til konventionen, kan det konstateres, at chlorpyrifos udviser egenskaber, der er karakteristiske for persistente organiske miljøgifte.

(4)

Chlorpyrifos er ikke godkendt som et aktivstof i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (2) og må derfor ikke markedsføres eller anvendes i Unionen i plantebeskyttelsesmidler. Chlorpyrifos er heller ikke godkendt som et aktivstof i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (3) og må derfor ikke markedsføres eller anvendes i Unionen i biocidholdige produkter. Endvidere er chlorpyrifos ikke registreret til anden anvendelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (4) og må derfor ikke fremstilles eller markedsføres i Unionen til anden anvendelse i mængder på et ton eller mere pr. år pr. producent eller importør.

(5)

Selv om chlorpyrifos er blevet udfaset i Unionen, ser det ud til, at det stadig anvendes som pesticid og spredes i miljøet uden for Unionen. Da chlorpyrifos potentielt kan transporteres i miljøet over store afstande, er foranstaltninger på nationalt plan eller på EU-plan ikke tilstrækkelige til at sikre et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet. Der er følgelig behov for mere vidtgående foranstaltninger på internationalt plan.

(6)

Unionen bør derfor indgive et forslag til konventionens sekretariat om opførelse af chlorpyrifos i bilag A til konventionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Unionen indgiver et forslag om opførelse af chlorpyrifos (CAS-nr.: 2921-88-2, EF-nr. 220-864-4) i bilag A til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte.

Kommissionen meddeler på Unionens vegne det forslag, der er omhandlet i stk. 1, til konventionens sekretariat sammen med alle de oplysninger, der kræves i henhold til bilag D til konventionen.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2021.

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2006/507/EF af 14. oktober 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (EUT L 209 af 31.7.2006, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).


Top