EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D0585

Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/585 af 12. april 2021 om gennemførelse af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran

ST/6039/2021/INIT

EUT L 124I af 12.4.2021, p. 7–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/585/oj

12.4.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 124/7


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (FUSP) 2021/585

af 12. april 2021

om gennemførelse af afgørelse 2011/235/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 2,

under henvisning til Rådets afgørelse 2011/235/FUSP af 12. april 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Iran (1), særlig artikel 3, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 12. april 2011 afgørelse 2011/235/FUSP.

(2)

Den 8. december 2019 udsendte Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik en erklæring på Unionens vegne, hvori han beklagede de iranske sikkerhedsstyrkers udbredte og uforholdsmæssige magtanvendelse med et stort antal dræbte og sårede til følge under reaktionen på demonstrationerne i november 2019. Erklæringen præciserede også, at Unionen forventer, at alle, der begår vold, vil blive holdt ansvarlige, og opfordrede de iranske myndigheder til at sikre gennemsigtige og troværdige undersøgelser for at klarlægge antallet af dræbte og anholdte og sikre en retfærdig rettergang for alle tilbageholdte. Som reaktion på Irans beslutning om at afbryde internetadgangen til globale net i over en uge, forhindre kommunikation og en fri informationsstrøm for iranske borgere understregede erklæringen desuden, at grundlæggende rettigheder såsom ytrings- og forsamlingsfrihed altid skal respekteres.

(3)

I denne forbindelse og i overensstemmelse med Unionens tilsagn om at drøfte alle spørgsmål, der giver anledning til bekymring, med Iran, herunder menneskerettighedssituationen, bør otte personer og tre enheder opføres på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP.

(4)

Bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. april 2021.

På Rådets vegne

A.P. ZACARIAS

Formand


(1)  EUT L 100 af 14.4.2011, s. 51.


BILAG

Følgende personer og enheder tilføjes på listen over personer og enheder i bilaget til afgørelse 2011/235/FUSP:

Personer

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

»88.

SOLEIMANI Gholamreza

Fødested: Farsan (Iran)

Fødselsdato: 1343 (den iranske Hijri-kalender), 1964 eller 1965 (den gregorianske kalender)

Nationalitet: iraner

Køn: mand

Stilling: Leder af Basijorganisationen i Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC)

Gholamreza Soleimani er leder af Basijorganisationen. Basijorganisationen anvendte dødbringende magt til at undertrykke protesterne i Iran i november 2019 med dræbte og sårede ubevæbnede demonstranter og andre civile til følge i mange byer over hele landet. Gholamreza Soleimani har som leder af Basijorganisationen ansvaret for den voldelige undertrykkelse af protesterne og de alvorlige brud på menneskerettighederne i Iran.

12.4.2021

89.

SALAMI Hossein (alias: SALAMI Hussain)

Fødested: Vaneshan, Golpayegan (Iran)

Fødselsdato: 1339 (den iranske Hijri-kalender), 1960 eller 1961 (den gregorianske kalender)

Nationalitet: iraner

Køn: mand

Stilling: Øverstkommanderende for Den Islamiske

Revolutionsgarde (IRGC)

Rang: generalmajor

Hossein Salami har været øverstbefalende for IRGC siden april 2019, som omfatter Basijmilitsen, og er medlem af det nationale sikkerhedsråd. IRGC's ordinære styrker og Basijmilitsen anvendte dødbringende magt til at undertrykke protesterne i Iran i november 2019 med dræbte og sårede ubevæbnede demonstranter og andre civile til følge i mange byer over hele landet. Som medlem af det nationale sikkerhedsråd deltog Hossein Salami i de møder, hvor det blev beordret at anvende dødbringende magt til at undertrykke protesterne i november 2019. Hossein Salami bærer derfor ansvaret for alvorlige brud på menneskerettighederne i Iran.

12.4.2021

90.

KARAMI Hassan

Nationalitet: iraner

Køn: mand

Stilling: Øverstbefalende for Irans politistyrkes særlige enheder

Hassan Karami er øverstbefalende for Irans politistyrkes særlige enheder. De særlige enheder anvendte dødbringende magt til at undertrykke protesterne i Iran i november 2019 med dræbte og sårede ubevæbnede demonstranter og andre civile til følge i mange byer over hele landet. Som øverstbefalende for de særlige enheder, der er skyld i de dræbte og sårede ubevæbnede demonstranter og andre civile, bærer Hassan Karami ansvaret for alvorlige brud på menneskerettighederne i Iran.

12.4.2021

91.

PAKPOUR Mohammad (alias: PAKPUR Mohammad)

Fødested: Arak (Iran)

Fødselsdato: 1340 (den iranske Hijri-kalender), 1961 (den gregorianske kalender)

Nationalitet: iraner

Køn: mand

Stilling: Øverstkommanderende for Den Islamiske Revolutionsgardes (IRGC's) landstyrker

Rang: brigadegeneral

Mohammad Pakpour har været øverstbefalende for IRGC's landstyrker siden marts 2010. IRGC's landstyrker anvendte dødbringende magt til at undertrykke protesterne i Iran i november 2019 med dræbte og sårede ubevæbnede demonstranter og andre civile til følge i mange byer over hele landet. Som øverstbefalende for IRGC's landstyrker, der har anvendt dødbringende magt mod ubevæbnede demonstranter og andre civile, bærer Mohammad Pakpour ansvaret for alvorlige brud på menneskerettighederne i Iran.

12.4.2021

92.

ASHTARI Hossein

Fødested: Isfahan (alias Esfahan, Ispahan)

Nationalitet: iraner

Køn: mand

Stilling: Øverstbefalende for Irans politistyrke

Hossein Ashtari har været øverstbefalende for Irans politistyrke siden marts 2015 og er medlem af det nationale sikkerhedsråd. Politistyrken omfatter Emdad-enhederne og de særlige enheder. Irans ordinære politistyrke, Emdad-enhederne og de særlige enheder anvendte dødbringende magt til at undertrykke protesterne i Iran i november 2019 med dræbte og sårede ubevæbnede demonstranter og andre civile til følge i mange byer i hele landet. Som medlem af det nationale sikkerhedsråd deltog Hossein Ashtari i de møder, hvor det blev beordret at anvende dødbringende magt til at undertrykke protesterne i november 2019. Hossein Ashtari bærer derfor ansvaret for alvorlige brud på menneskerettighederne i Iran.

12.4.2021

93.

ZIAEI Gholamreza

Køn: mand

Stilling: Tidligere direktør for Evinfængslet, tidligere direktør for andre tilbageholdelsescentre

Mellem juli 2019 og juni 2020 var Gholamreza Ziaei direktør for Evinfængslet, hvor de allerede barske forhold for tilbageholdte blev yderligere forværret under hans embedsperiode. Kvindelige fanger blev nægtet telefonkontakt med deres børn. Politiske fanger blev nægtet ugentlige besøg af slægtninge, som kun var tilladt hver anden måned. Under protesterne i 2009 var Ziaei ansvarlig for tilbageholdelsescentret i Kahrizak, hvor mindst fem fanger, som var blevet anholdt i forbindelse med massedemonstrationerne på Teherans gader i 2009, døde efter at være blevet udsat for tortur. Fra 2017 til 2019 var Ziaei, inden han fik ansvaret for Evinfængslet i Teheran, direktør for Rajaee Shahr-fængslet i Karaj vest for Teheran, hvor der har været talrige protester fra de politiske fanger mod misbrug og umenneskelige levevilkår.

12.4.2021

94.

SHAHVARPOUR Hassan

Fødested: Safi Abad, syd for Dezful, Khuzestan (Iran)

Køn: mand

Pasnr.: 2001624001 (nationalt ID-nr.)

Stilling: Korpschef for Den Islamiske

Revolutionsgarde (IRGC) i Khuzestanprovinsens Vali Asr-korps

Rang: brigadegeneral

Som korpschef for IRGC i Khuzestan siden 2009 er Hassan Shahvarpour ansvarlig for at have kommanderet de styrker, som anvendte maskinpistoler mod demonstranter og andre civile i byen Mahshahr under protesterne i november 2019. Under hans kommando blev 148 mennesker dræbt af IRGC ved kraftig beskydning med maskinpistoler fra pansrede køretøjer, som omringede de flygtende demonstranter, der skjulte sig i nærliggende marskområder.

12.4.2021

95.

VASEGHI Leyla (alias VASEQI Layla, VASEGHI Leila, VASEGHI Layla)

Fødested: Sari, Mazandaranprovinsen (Iran)

Fødselsdato: 1352 (den iranske Hijri-kalender), 1972 eller 1973 (den gregorianske kalender)

Køn: kvinde

Stilling: Guvernør for Shahr-e Qods og leder af byens sikkerhedsråd

Som guvernør for Shahr-e Qods og leder af byens sikkerhedsråd siden september 2019 beordrede Leyla Vaseghi politiet og andre væbnede styrker til at anvende dødbringende magt under protesterne i november 2019 med dræbte og sårede ubevæbnede demonstranter til følge. Som guvernør for Shahr-e Qods og leder af byens sikkerhedsråd bærer Leyla Vaseghi ansvaret for alvorlige brud på menneskerettighederne i Iran.

12.4.2021«

Enheder

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Opført på listen den

»2.

Evin Prison

Adresse: Tehran Province, Tehran, District 2, Dasht-e Behesht (Iran)

Evinfængslet er et tilbageholdelsescenter, hvor politiske fanger er blevet tilbageholdt, og alvorlige brud på menneskerettighederne, herunder tortur, har fundet sted gentagne gange i løbet af de seneste år og årtier. I november 2019 blev demonstranter tilbageholdt og bliver, i hvert fald i et vist omfang, fortsat tilbageholdt i Evinfængslet som politiske fanger. Fanger i Evinfængslet fratages deres grundlæggende processuelle rettigheder og holdes til tider isolationsfængslet eller indespærret i overfyldte celler under dårlige hygiejniske forhold. Der er udførlige rapporter om fysisk og psykisk tortur. Tilbageholdte nægtes kontakt med familie og advokater samt passende sundhedsbehandling.

12.4.2021

3.

Fashafouyeh Prison (alias Greater Tehran Central Penitentiary, Hasanabad-e Qom Prison, Greater Tehran Prison)

Adresse: Tehran Province, Hasanabad, Bijin Industrial Zone, Tehran, Qom Old Road (Iran)

Telefon: +98 21 5625 8050

Fashafouyehfængslet er et tilbageholdelsescenter, der oprindeligt var beregnet til at tilbageholde narkotikakriminelle, og for nylig er politiske fanger også blevet interneret her og i nogle tilfælde tvunget til at dele celler med narkomaner. Leve- og hygiejneforholdene er meget ringe, og der mangler basale fornødenheder såsom rent drikkevand. Under protesterne i november 2019 blev adskillige demonstranter tilbageholdt i Fashafouyehfængslet, herunder mindreårige. Ifølge rapporter blev demonstranter i november 2019 udsat for tortur og umenneskelig behandling i Fashafouyehfængslet, f.eks. ved bevidst at blive påført smerte med kogende vand og ved nægtet lægebehandling. Ifølge Amnesty Internationals rapport om undertrykkelsen af protesterne i november 2019 er børn helt ned til 15 år blevet tilbageholdt sammen med voksne i Fashafouyehfængslet. Tre demonstranter fra november 2019, som i øjeblikket tilbageholdes i Fashafouyehfængslet, er blevet dømt til døden ved en domstol i Teheran.

12.4.2021

4.

Rajaee Shahr Prison (alias Rajai Shahr Prison, Rajaishahr, Raja'i Shahr, Reja'i Shahr, Rajayi Shahr, Gorhardasht Prison, Gohar Dasht Prison)

Adresse: Alborz Province, Karaj, Gohardasht, Moazzen Blvd (Iran)

Telefon: +98 26 3448 9826

Rajaee Shahr-fængslet har været kendt for manglende overholdelse af menneskerettighederne, herunder alvorlig fysisk og psykisk tortur af politiske fanger og samvittighedsfanger samt massehenrettelser uden retfærdig rettergang, siden den islamiske revolution i 1979. Hundredvis af tilbageholdte, herunder børn, blev alvorligt mishandlet i Rajaee Shahr-fængslet i kølvandet på protesterne i november 2019. Der er troværdige rapporter om talrige tilfælde af tortur og andre former for grusom straf, herunder sager, der omfatter mindreårige.

12.4.2021«.


Top