EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D0098

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/98 af 28. januar 2021 om ikke at godkende esbiothrin som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 (EØS-relevant tekst)

C/2021/391

EUT L 31 af 29.1.2021, p. 214–215 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/98/oj

29.1.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 31/214


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/98

af 28. januar 2021

om ikke at godkende esbiothrin som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Listen omfatter esbiothrin (EF-nr.: Foreligger ikke, CAS-nr.: 260359-57-7).

(2)

Esbiothrin er blevet vurderet til anvendelse i produkttype 18, insekticider, acaricider og produkter til bekæmpelse af andre leddyr, jf. bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

(3)

Tyskland blev udpeget som rapporterende medlemsstat, og landets kompetente vurderingsmyndighed fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine konklusioner til Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) den 11. januar 2017.

(4)

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 vedtog Udvalget for Biocidholdige Produkter agenturets udtalelse den 16. juni 2020 (3) under hensyntagen til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

(5)

Det fremgår af udtalelsen, at biocidholdige produkter af produkttype 18, som indeholder esbiothrin, ikke kan forventes at opfylde kriterierne i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, da risikovurderingen vedrørende menneskers sundhed har konstateret uacceptable risici.

(6)

Under hensyntagen til agenturets udtalelse mener Kommissionen ikke, at esbiothrin bør godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Esbiothrin (EF-nr.: Foreligger ikke, CAS-nr.: 260359-57-7) godkendes ikke som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).

(3)  Udvalget for Biocidholdige Produkter, Opinion on the application for approval of the active substance: Esbiothrin, Product type: 18, ECHA/BPC/260/2020, vedtaget den 16. juni 2020.


Top