EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R2197

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2197 af 21. december 2020 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak

C/2020/9593

EUT L 434 af 23.12.2020, p. 50–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/2197/oj

23.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 434/50


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2197

af 21. december 2020

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1210/2003 af 7. juli 2003 om visse specifikke restriktioner i de økonomiske og finansielle forbindelser med Irak og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2465/96 (1), særlig artikel 11, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 indeholder en liste over den tidligere irakiske regerings offentlige instanser, virksomheder og institutioner og fysiske og juridiske personer, organer og sammenslutninger, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer, som den 22. maj 2003 var placeret uden for Irak, i henhold til nævnte forordning.

(2)

Den 16. december 2020 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at fjerne en enhed fra listen over personer eller enheder, der skal være omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(3)

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 2020.

På Kommissionens vegne

For formanden

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Finansiel Stabilitet, Finansielle Tjenesteydelser og Kapitalmarkedsunionen


(1)  EUT L 169 af 8.7.2003, s. 6.


BILAG

I bilag III til forordning (EF) nr. 1210/2003 udgår følgende:

»4.

Rafidain Bank (også kendt som Al-Rafidain Bank), Rashid Street, Bagdad, Irak. Andre oplysninger: kontorer i Irak, Det Forenede Kongerige, Jordan, De Forenede Arabiske Emirater, Yemen, Sudan og Egypten.«


Top