EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R2192

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/2192 af 7. december 2020 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt angår det identifikationsmærke, der skal anvendes til visse animalske produkter i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland (EØS-relevant tekst)

C/2020/8765

EUT L 434 af 23.12.2020, p. 10–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/2192/oj

23.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 434/10


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/2192

af 7. december 2020

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 for så vidt angår det identifikationsmærke, der skal anvendes til visse animalske produkter i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (1), særlig artikel 10, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Der er ved forordning (EF) nr. 853/2004 fastsat særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer gældende for fødevarevirksomhedsledere. Navnlig indeholder bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 krav til det identifikationsmærke, der skal anvendes af fødevarevirksomhedsledere på visse animalske produkter, herunder krav til de landekoder, som medlemsstaterne og tredjelandene skal anvende.

(2)

I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen), særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, finder forordning (EF) nr. 853/2004 og Kommissionens retsakter, der har den som retsgrundlag, fortsat anvendelse på og i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland efter overgangsperiodens udløb. Derfor er det nødvendigt at tilpasse kravene i bilag II til nævnte forordning vedrørende det identifikationsmærke, som bør anvendes i Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.

(3)

Bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 bør derfor ændres.

(4)

Da den overgangsperiode, der er fastsat i udtrædelsesaftalen, udløber den 31. december 2020, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55.


BILAG

I afsnit I, del B, i bilag II til forordning (EF) nr. 853/2004 affattes punkt 6, andet afsnit, således:

»Koderne for medlemsstaterne (*1) er imidlertid BE, BG, CZ, DK, DE, EE, GR, ES, FR, HR, IE, IT, CY, LV, LT, LU, HU, MT, NL, AT, PL, PT, SI, SK, FI, RO, SE og UK(NI).


(*1)  I overensstemmelse med aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 5, stk. 4, i protokollen om Irland/Nordirland sammenholdt med bilag 2 til nævnte protokol, omfatter henvisninger til medlemsstater i dette bilag Det Forenede Kongerige for så vidt angår Nordirland.««


Top