Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R2179

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2179 af 16. december 2020 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    C/2020/9381

    EUT L 433 af 22.12.2020, p. 33–36 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/2179/oj

    22.12.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 433/33


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/2179

    af 16. december 2020

    om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2020.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Gerassimos THOMAS

    Generaldirektør

    Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion


    (1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

    (2)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    En rektangulær taske af formstøbt silikoneelastomer. Den måler ca. 16,5 cm i længden, 10 cm i højden og 2,5 cm i bredden. Den har en fastgjort håndledsrem af samme materiale og en lukkemekanisme (lynlås).

    Varen produceres på én gang med integrerede dele (håndledsrem og lynlås) og har intet indvendigt udstyr.

    Varen er bestemt til at bære og beskytte forskellige små genstande.

    Se billeder  (*1)

    3926 90 97

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3926 , 3926 90 og 3926 90 97 .

    Tarifering under pos. 4202 er udelukket, da denne position kun omfatter de varer, der er direkte nævnt deri, og lignende beholdere (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 4202 , første afsnit).

    Varen svarer på grund af dens objektive kendetegn (især den enkle indvendige side og den lille størrelse) ikke til en kuffert, toilettaske, dokumentmappe, skoletaske eller lignende beholder i første del af pos. 4202 . Varen betragtes ikke som lignende beholder i første del af pos. 4202 , idet den ikke er særligt formet eller tilpasset indvendigt til at opbevare særlige værktøjer med eller uden tilbehør (se også HS, pos. 4202 , tredje afsnit og niende afsnit, litra f). Varen er derfor ikke omfattet af ordlyden i første del af pos. 4202 .

    De varer, der er omfattet af anden del af pos. 4202 , skal kun være af materialer specificeret heri eller skal helt eller hovedsageligt være dækket af sådanne materialer eller med papir (se også HS, pos. 4202 , fjerde afsnit).

    Eftersom varen består af formstøbt silikoneelastomer, kan den ikke betragtes som en håndtaske med en yderside af folier af plast. Varen er derfor ikke omfattet af ordlyden i andel del af pos. 4202 .

    Varen er ikke af den slags, der normalt bæres i lommen eller i håndtasken som f.eks. brilleetuier, tegnebøger, punge, nøgleetuier, cigaretetuier, cigaretuier, pibeetuier og tobakspunge (se også HS, forklarende bemærkninger til underpos. 4202.31, 4202.32 og 4202.39). Varen kan derfor ikke tariferes under underpositionerne 4202.31, 4202.32 og 4202.39.

    Varen skal derfor tariferes under KN-kode 3926 90 97 som andre varer af plast.

    Image 1

    Image 2

    Image 3


    (*1)  Billederne tjener kun til information.


    Top