(1)

Aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»udtrædelsesaftalen«) blev indgået på Unionens vegne ved Rådets afgørelse (EU) 2020/135 (2) og trådte i kraft den 1. februar 2020.

(2)

Artikel 4 i protokollen om Irland/Nordirland, der er knyttet som bilag til udtrædelsesaftalen (»protokollen«), gentager, at Nordirland er en del af Det Forenede Kongeriges toldområde, og at intet i protokollen er til hinder for, at Det Forenede Kongerige inkluderer Nordirland i det geografiske anvendelsesområde for dets lister over indrømmelser, der er vedlagt som bilag til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (GATT 1994).

(3)

Protokollens artikel 13, stk. 1, fastsætter, at enhver henvisning til Unionens toldområde i de relevante bestemmelser i protokollen eller i de bestemmelser i EU-retten, der i medfør af protokollen finder anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Nordirland, uanset andre bestemmelser i protokollen skal læses som omfattende Nordirlands landterritorium.

(4)

I henhold til protokollens artikel 5, stk. 3, finder Unionens toldlovgivning som defineret i artikel 5, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (3) anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Nordirland. Disse bestemmelser sammenholdt med protokollens artikel 5, stk. 1, første og andet afsnit, for så vidt angår varer, der indføres i Nordirland fra lande uden for Unionen, betyder, at Unionens toldmæssige foranstaltninger, herunder toldkontingenter i henhold til den fælles toldtarif eller relevante internationale aftaler, ville finde anvendelse på sådanne varer, hvor der er en risiko for, at de pågældende varer efterfølgende indføres i Unionen. Disse toldkontingenter omfatter importtoldkontingenter i Unionens lister over forpligtelser i henhold til GATT 1994, importtoldkontingenter aftalt i Unionens bilaterale internationale aftaler, herunder kontingenter omfattet af en undtagelse fra oprindelsesreglerne, importtoldkontingenter under Unionens handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, andre autonome importtoldkontingenter og eksporttoldkontingenter, der er fastsat i aftaler med tredjelande.

(5)

I henhold til protokollens artikel 5, stk. 4, finder de EU-retlige bestemmelser, der er opført i bilag 2 til protokollen, også anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Nordirland, på de betingelser, der er fastsat i nævnte bilag. Nævnte bilag omfatter EU-lovgivning, der indeholder bestemmelser om visse importkontingenter.

(6)

De bilaterale ordninger mellem Unionen og Det Forenede Kongerige i henhold til protokollen medfører ikke rettigheder og forpligtelser for tredjelande. Enhver import i henhold til Unionens importtoldkontingenter eller andre importkontingenter, der finder anvendelse på varer med oprindelse i et tredjeland, der er indført i Nordirland, kan derfor ikke medregnes i dette tredjelands rettigheder over for Unionen, medmindre tredjelandet har indvilliget heri. Denne situation udgør en risiko for et velfungerende indre marked i Unionen og for den fælles handelspolitiks integritet ved at tillade mulig omgåelse af Unionens toldkontingenter eller andre importkontingenter.

(7)

For at imødegå denne risiko bør Unionens importtoldkontingenter og andre importkontingenter kun være tilgængelige for varer, der importeres og overgår til fri omsætning i Unionen og ikke for varer importeret og overgået til fri handel i Nordirland.

(8)

Enhver aftale mellem Unionen og et tredjeland, der fastsætter eksporttoldkontingenter, finder kun anvendelse på varer, der importeres inden for Unionen. Derfor kunne det pågældende tredjeland nægte at udstede eksporttilladelser for direkte import til Nordirland.

(9)

I medfør af protokollens artikel 5, stk. 3 og 4, sammenholdt med artikel 13, stk. 3, finder denne forordning også anvendelse på og i Det Forenede Kongerige, for så vidt angår Nordirland —