(1)

Medlemsstaterne er påvirket af konsekvenserne af covid-19-pandemien på en hidtil uset måde. Covid-19-pandemien har påvirket migration, sikkerhed og grænseforvaltning i medlemsstaterne, hvilket har forværret den alvorlige likviditetsmangel, som medlemsstaterne står over for på grund af den pludselige og betragtelige stigning i de offentlige investeringer, der er nødvendige i mange sektorer. Dette har skabt en ekstraordinær situation, som bør imødegås med specifikke foranstaltninger.

(2)

Det er nødvendigt at give medlemsstaterne yderligere fleksibilitet for at sætte dem i stand til at reagere på denne hidtil usete krise ved at øge muligheden for fuldt ud at anvende den tilgængelige gennemførelsesperiode for nationale programmer som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (2) frem til disse programmers afslutning den 31. december 2023. For at imødekomme et sådant behov bør fristerne for frigørelse og for indgivelse af anmodninger om betaling af den årlige saldo være de samme. Den lovbestemte frist for anmodning om betaling af den årlige saldo er den 15. februar i året efter afslutningen af det relevante regnskabsår, hvilken frist Kommissionen undtagelsesvis kan forlænge til den 1. marts i samme år, mens den frist, der oprindeligt var sat for frigørelse, var den 31. december i andet år efter budgetforpligtelsen. Ved at ensrette fristen for frigørelse med den relevante frist for anmodning om betaling af den årlige saldo vil Kommissionen kunne tage en anmodning om betaling af den årlige saldo indgivet af en medlemsstat den 15. februar eller den 1. marts, alt efter hvad der er relevant, i betragtning i forbindelse med frigørelsen.

(3)

For at sikre, at medlemsstaterne fuldt ud kan anvende de yderligere tildelinger, der er foretaget i 2018 og 2019, bør året, hvor budgetforpligtelsen indgås, justeres. Disse yderligere tildelinger blev opført i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsårene 2018 og 2019 og efterfølgende afsat til de nationale programmer.

(4)

I betragtning af sagens hastende karakter som følge af de ekstraordinære omstændigheder, som covid-19-pandemien har forårsaget, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(5)

Målet for denne forordning, nemlig at maksimere anvendelsen af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 (3) , og Fonden for Intern Sikkerhed, oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 (4) og (EU) nr. 515/2014 (5), med henblik på at imødegå de direkte og indirekte virkninger af den hidtil usete folkesundhedskrise i forbindelse med covid-19-pandemien, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan, Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(6)

Forordning (EU) nr. 514/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

For at give medlemsstaterne retssikkerhed med hensyn til fristen for frigørelse, bør denne forordning på grund af den hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —