This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R1279
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/1279 of 9 September 2020 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1279 af 9. september 2020 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1279 af 9. september 2020 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
C/2020/6290
EUT L 301 af 15.9.2020, p. 1–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
15.9.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 301/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1279
af 9. september 2020
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. september 2020.
På Kommissionens vegne
For formanden
Gerassimos THOMAS
Generaldirektør
Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion
(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
(1) |
(2) |
(3) |
Vare i form af en medalje af uædle metaller, ikke forsølvet, i forskellige former (cirkulære, rektangulære, irregulære osv.) og størrelser (normalt med en diameter på mellem 35 mm og 70 mm). Varen kan være dekoreret med forskellige motiver (præget) og er farvet i guld, sølv eller bronze. Den kan have et hul/øje i toppen til et bånd for at kunne bæres om halsen. Varen fremstår som en medalje til dekorering af en person efter succes i en konkurrence, med eller uden bånd. Se billeder (*1) |
7117 19 00 |
Tarifering i henhold til almindelig bestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 11 til kapitel 71 samt teksten til KN-kode 7117, 7117 19 og 7117 19 00 . Varen er bestemt til at blive båret på kroppen eller på tøj. Den betragtes som en lille genstand til personlig pynt (se også forklarende bemærkninger til HS pos. 7117, første stykke). Tarifering under pos. 8306 som »dekorationsgenstande af uædle metaller« er udelukket, da varen ikke er designet hovedsagelig til udsmykning i hjem, kontorer osv. (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 8306, afsnit B, første afsnit). Den position omfatter kun andre medaljer end dem til personlig pynt (se også forklarende bemærkninger til HS, pos. 8306, afsnit B, tredje afsnit, punkt (1)). Derfor tariferes under KN-kode 7117 19 00 som »andre bijouterivarer af uædelt metal«. |
(*1) Billederne er kun vejledende.