Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R1204

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1204 af 9. juni 2020 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår opførelsen af dicofol (EØS-relevant tekst)

C/2020/3645

EUT L 270 af 18.8.2020, p. 4–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/1204/oj

18.8.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 270/4


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/1204

af 9. juni 2020

om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår opførelsen af dicofol

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (1), særlig artikel 15, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) 2019/1021 gennemføres Unionens forpligtelser i henhold til Stockholmkonventionen om persistente organiske miljøgifte (2) (»konventionen«) og i henhold til protokollen til 1979-konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande om persistente organiske miljøgifte (3) (»protokollen«).

(2)

Bilag A til konventionen (»Udfasning«) indeholder en liste over kemikalier, for hvilke hver part i konventionen skal forbyde og/eller træffe de nødvendige retlige og administrative foranstaltninger til at udfase deres fremstilling, anvendelse, import og eksport.

(3)

Konferencen mellem parterne i konventionen (»partskonferencen«) har i medfør af konventionens artikel 8, stk. 9, på sit niende møde besluttet at ændre bilag A til konventionen, således at dicofol optages i bilaget uden nogen undtagelser.

(4)

Del A i bilag I til forordning (EU) 2019/1021, som indeholder en liste over de stoffer, der er opført i konventionen og i protokollen, samt stoffer, der udelukkende er opført i konventionen, bør derfor også ændres til at omfatte dicofol.

(5)

Forordning (EU) 2019/1021 bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) 2019/1021 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juni 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 169 af 25.6.2019, s. 45.

(2)   EUT L 209 af 31.7.2006, s. 3.

(3)   EUT L 81 af 19.3.2004, s. 37.


BILAG

I del A i bilag I til forordning (EU) 2019/1021 tilføjes følgende:

Stof

CAS nr.

Einecs-nr.

Specifik undtagelse vedrørende anvendelse som mellemprodukt eller andre præciseringer

»Dicofol

115-32-2

204-082-0

—«


Top