(1)

Mekanismen til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (2) fastlægger reglerne for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner som led i klimapolitikken. Bestemmelserne vedrørende mekanismen er fuldt ud integreret i forordning (EU) 2018/1999, som ophæver forordning (EU) nr. 525/2013 fra den 1. januar 2021. Inden for denne mekanisme er det nødvendigt at vedtage værdier for globale opvarmningspotentialer og præcisere retningslinjerne for opgørelser.

(2)

For så vidt angår de globale opvarmningspotentialer blev der på det første møde i partskonferencen under De Forenede Nationers Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC), der tjener som møde for parterne i Parisaftalen om klimaændringer fra 2015, efter den 21. partskonference under UNFCCC (»Parisaftalen«) fastlagt en fælles målestok for omregning af drivhusgasser til CO2-ækvivalenter med henblik på rapportering af drivhusgasopgørelser. Den fælles målestok er baseret på de værdier for de globale opvarmningspotentialer, der er anført i den 5. vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC) (3). I værdierne for de globale opvarmningspotentialer bør der tages hensyn til den fælles målestok.

(3)

Retningslinjerne for drivhusgasopgørelser bør præciseres i overensstemmelse med den internationale udvikling. Ud over IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser fra 2006 bør medlemsstaterne og Kommissionen tage hensyn til de bestemmelser, procedurer og retningslinjer i den ramme for gennemsigtighed, der gælder for foranstaltninger og støtte som omhandlet i Parisaftalens artikel 13, jf. bilaget til beslutning 18/CMA.1 fra partskonferencen under UNFCCC, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (»beslutning 18/CMA.1«). Medlemsstaterne opfordres desuden til at anvende de retningslinjer for vådområder fra 2013, der supplerer IPCC's retningslinjer fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser.

(4)

For at sikre kvaliteten af Unionens opgørelse bør der fastsættes yderligere målsætninger for Unionens program for kvalitetssikring og kvalitetskontrol.

(5)

Med henblik på at sikre, at Unionens opgørelse er fuldstændig i henhold til beslutning 18/CMA.1, er det nødvendigt at fastsætte de metoder og data, som Kommissionen skal anvende, når den udarbejder estimater over de data, der mangler i en medlemsstats opgørelse i henhold til artikel 37, stk. 5, i forordning (EU) 2018/1999.

(6)

For at sikre rettidighed, gennemsigtighed, nøjagtighed, ensartethed, sammenlignelighed og fuldstændighed i Unionens opgørelse er det nødvendigt at specificere, hvad den indledende kontrol af de data i drivhusgasopgørelsen, som medlemsstaterne indberetter, skal omfatte. Vurderingen af nøjagtighed som led i den indledende kontrol bør sikre, at medlemsstaterne ikke systematisk over- eller undervurderer de faktiske emissioner og optag i forhold til Unionens nøglekategorier. Da rapportering af drivhusgasemissioner fra kilder og optag gennem dræn i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) desuden er en integreret del af rapporteringen af drivhusgasopgørelser og som følge af medtagelsen af LULUCF-sektoren i klimamålet for 2030, bør den indledende kontrol i LULUCF-sektoren være i overensstemmelse med den kontrol, der foretages i andre sektorer. I LULUCF-sektoren kan de rapporterede aktivitetsdata for arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse sammenlignes med oplysninger hidrørende fra Unionens og medlemsstaternes programmer og undersøgelser som f.eks. Copernicus og LUCAS.

(7)

De estimater, der skal supplere de manglende data i de nationale opgørelser med henblik på udarbejdelsen af Unionens opgørelse, udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne for drivhusgasopgørelser. Disse estimater kan ikke fastlægges, uden at der anvendes værdier for drivhusgassers globale opvarmningspotentiale. Da reglerne om globale opvarmningspotentialer, retningslinjerne for opgørelser og Unionens opgørelsessystem i væsentlig grad er forbundne, er det hensigtsmæssigt at samle dem i én delegeret forordning.

(8)

For at sikre sammenhæng med anvendelsesdatoen for de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2018/1999 bør nærværende forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2021.

(9)

I overensstemmelse med artikel 57 og 58 i forordning (EU) 2018/1999 ophæves forordning (EU) nr. 525/2013 med virkning fra den 1. januar 2021 med undtagelse af artikel 7 i nævnte forordning, som skal finde anvendelse på de rapporter, der indeholder data fra årene 2018, 2019 og 2020. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 666/2014 (4) bør derfor ophæves fra den 1. januar 2021; artikel 6 og 7 bør dog fortsat finde anvendelse på rapporter indeholdende data, der kræves for 2019 og 2020 —

a)

retningslinjerne fra 2006 for nationale drivhusgasopgørelser fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC)

b)

bestemmelser, procedurer og retningslinjer i den ramme for gennemsigtighed, der gælder for foranstaltninger og støtte som omhandlet i Parisaftalens artikel 13, jf. bilaget til beslutning 18/CMA.1 fra partskonferencen, der tjener som møde for parterne i Parisaftalen (»beslutning 18/CMA.1«).

a)

en vurdering af, hvorvidt medlemsstaten har forelagt rapporter for alle de kategorier, der kræves i henhold til de bestemmelser, procedurer og retningslinjer i den ramme for gennemsigtighed, der gælder for foranstaltninger og støtte som omhandlet i Parisaftalens artikel 13, jf. bilaget til beslutning 18/CMA.1, og alle de drivhusgasser, der er omhandlet i bilag V til forordning (EU) 2018/1999

b)

en vurdering af, hvorvidt tidsrækkerne for data for emissioner fra kilder og optag gennem dræn er ensartede

c)

en vurdering af, hvorvidt de aggregerede emissionsfaktorer (implied emission factors) er sammenlignelige mellem medlemsstaterne, idet der tages hensyn til IPCC-standardemissionsfaktorerne for forskellige nationale omstændigheder

d)

en vurdering af anvendelsen af koder for »intet estimat« (NE), hvis der foreligger IPCC niveau 1-metoder, og hvis brugen af koden ikke er begrundet ifølge punkt 32 i bilaget til beslutning 18/CMA.1

e)

en analyse af genberegninger, der er udført med henblik på indsendelse af drivhusgasopgørelsen, herunder om genberegningerne er baseret på metodemæssige ændringer

f)

en sammenligning af de kontrollerede drivhusgasemissioner, der er indberettet inden for rammerne af Den Europæiske Unions emissionshandelssystem, med de drivhusgasemissioner, der er aflagt rapport om i henhold til artikel 26, stk. 3, i forordning (EU) 2018/1999

g)

en sammenligning af resultaterne af Eurostats referencetilgang og medlemsstaternes referencetilgang

h)

en sammenligning af resultaterne af Eurostats sektortilgang og medlemsstaternes sektortilgang

i)

en vurdering af, hvorvidt medlemsstaten har afhjulpet mangler i tidligere indledende kontroller og revisioner foretaget af Unionen og har gennemført henstillinger fra UNFCCC-revisioner

j)

en vurdering af nøjagtigheden af medlemsstaternes estimater over emissioner fra kilder og optag gennem dræn i forhold til Unionens nøglekategorier

k)

en vurdering af gennemsigtigheden og fuldstændigheden af de metodebeskrivelser, som medlemsstaterne rapporterer for Unionens nøglekategorier

l)

en vurdering af overvågningen og rapporteringen af emissioner fra kilder og optag gennem dræn i sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i henhold til del 3 i bilag V til forordning (EU) 2018/1999, herunder fastlæggelse af nøglekategorier, anvendt niveaumetode og en sammenligning af rapporterede aktivitetsdata for arealanvendelse og ændringer i arealanvendelse med oplysninger hidrørende fra Unionens og medlemsstaternes programmer og undersøgelser.