This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R1019
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/1019 of 13 July 2020 amending Implementing Regulation (EU) 2015/840
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1019 af 13. juli 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/840
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1019 af 13. juli 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/840
C/2020/4642
EUT L 225 af 14.7.2020, pp. 13–14
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
14.7.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 225/13 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1019
af 13. juli 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2015/840
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 af 16. april 2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (1), særlig artikel 27, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I artikel 5, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/840 (2) fastsættes det, at de ansvarlige myndigheder i løbet af et regnskabsår skal foretage operationel kontrol på stedet, som omfatter mindst 20 % af det antal projekter, der gennemføres i løbet af det pågældende regnskabsår. |
|
(2) |
Medlemsstaterne er blevet ramt af covid-19-pandemien på en hidtil uset måde. Som følge af krisen var medlemsstaterne nødt til at indføre restriktioner for den frie bevægelighed på deres områder, og det gjorde det vanskeligt at foretage kontrol på stedet. |
|
(3) |
Med henblik på at give de ansvarlige myndigheder fleksible rammer med hensyn til de påkrævede operationelle kontroller på stedet bør de eksisterende regler ændres for at undgå, at regnskabsafslutningsproceduren forsinkes. En sådan fleksibilitet bør opnås ved at give de ansvarlige myndigheder mulighed for at foretage operationel kontrol på stedet på et senere tidspunkt i programmeringsperioden, hvis det som følge af covid-19-pandemien ikke er muligt at opfylde det årlige minimumskrav på 20 % af det antal projekter, der gennemføres i løbet af et regnskabsår. |
|
(4) |
Irland er bundet af forordning (EU) nr. 514/2014, og denne forordning er derfor bindende for Irland. |
|
(5) |
Det Forenede Kongerige er bundet af forordning (EU) nr. 514/2014, og denne forordning er derfor bindende for Det Forenede Kongerige. I henhold til artikel 138 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3) finder gældende EU-ret, herunder reglerne om finansielle korrektioner og regnskabsafslutning, fortsat anvendelse på Det Forenede Kongerige efter den 31. december 2020, indtil afslutningen af disse EU-programmer og -aktiviteter. |
|
(6) |
Danmark er hverken bundet af forordning (EU) nr. 514/2014 eller af nærværende forordning. |
|
(7) |
I betragtning af situationens hastende karakter i forbindelse med covid-19-pandemien bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget vedrørende Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed, der blev nedsat ved artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) nr. 514/2014. |
|
(9) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2015/840 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 5, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2015/840 affattes således:
»2. Operationel kontrol på stedet foretaget i regnskabsår N omfatter mindst 20 % af det antal projekter, der gennemføres i løbet af det pågældende regnskabsår, som angivet i det tilhørende årsregnskab, der er omhandlet i artikel 39 i forordning (EU) nr. 514/2014. Hvis dette minimumskrav ikke kan opfyldes i regnskabsår N som følge af covid-19-pandemien, foretages de kontroller, der ikke er blevet foretaget i regnskabsår N, på et senere tidspunkt i programmeringsperioden.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 150 af 20.5.2014, s. 112.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/840 af 29. maj 2015 om de ansvarlige myndigheders kontrol i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring (EUT L 134 af 30.5.2015, s. 1).