This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R0887
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/887 of 26 June 2020 amending Implementing Regulation (EU) 2019/66 as regards post-import checks of plants for planting
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/887 af 26. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/66 for så vidt angår kontrol efter import af planter til plantning
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/887 af 26. juni 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/66 for så vidt angår kontrol efter import af planter til plantning
C/2020/4185
EUT L 205 af 29.6.2020, pp. 16–17
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
29.6.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 205/16 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/887
af 26. juni 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/66 for så vidt angår kontrol efter import af planter til plantning
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (forordningen om offentlig kontrol) (1), særlig artikel 22, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/66 (2) fastsættes regler om ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter. Disse regler omfatter kontrol hos professionelle operatører på de steder, hvor der produceres planter til plantning. |
|
(2) |
Hvilende planter til plantning, bortset fra frø, kan udgøre ensartede farer og risici for plantesundheden, da det på kontroltidspunktet på grænsekontrolstederne eller på kontrolstedet muligvis ikke kan lade sig gøre at påvise forekomst af eller symptomer på skadegørere. Umiddelbart efter denne kontrol overgår de pågældende planter til plantning imidlertid til fri omsætning ledsaget af et plantepas til brug ved flytning inden for Unionens område. |
|
(3) |
For at imødegå disse risici bør der efter importen derfor foretages fysisk kontrol hos operatørerne i det mindste i den første vækstsæson for med en højere grad af sikkerhed at kunne påvise forekomst af en EU-karantæneskadegører, en beskyttet zone-karantæneskadegører eller en skadegører, der er omfattet af de foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (3). For at de kompetente myndigheder kan foretage denne kontrol på den mest effektive og forholdsmæssige måde, bør de fastsætte, hvor hyppigt denne kontrol foretages, samt hvilke planter til plantning der skal underkastes denne kontrol, på grundlag af en kontrolplan, som udarbejdes i overensstemmelse med visse kriterier. |
|
(4) |
For at gøre kontrollen mere effektiv og målrettet mod de største plantesundhedsrisici bør den baseres på de relevante skadegøreres tilbageholdelseshistorik med hensyn til de relevante oprindelsestredjelande, forekomsten af prioriterede skadegørere i disse lande og de tilgængelige oplysninger i informationsstyringssystemet for offentlig kontrol (IMSOC). Medlemsstaterne kan opkræve gebyrer for denne kontrol, jf. artikel 80 i forordning (EU) 2017/625. |
|
(5) |
Hvis denne kontrol viser, at en karantæneskadegører eller en skadegører, der er omfattet af de foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, konstateres, bør de kompetente myndigheder registrere resultaterne af kontrollen i IMSOC i det tilsvarende færdiggjorte CHED-dokument som omhandlet i artikel 56 i forordning (EU) 2017/625, når det er muligt at spore den angrebne plante tilbage til den importerede sending. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/66 affattes således:
»Artikel 1
1. De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol i de anlæg og, hvis det er relevant, på andre steder, der anvendes af professionelle operatører, der har tilladelse til at udstede plantepas, jf. artikel 84, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031, mindst én gang om året.
2. Kontrollen skal omfatte inspektioner og, hvis der er mistanke om risici for plantesundheden, den i artikel 92, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031 omhandlede prøveudtagning og testning.
3. Kontrollen gennemføres på det mest passende tidspunkt med hensyn til muligheden for at opdage tilstedeværelsen af relevante skadegørere eller tegn eller symptomer herpå.
4. Ud over den kontrol, der er omhandlet i stk. 1-3, skal de kompetente myndigheder foretage fysisk kontrol af planter til plantning, bortset fra frø, herunder rodknolde, løg og jordstængler, der er blevet indført til Unionen i en hvilende fase. De kompetente myndigheder foretager denne kontrol i den første vækstsæson efter importen af visse af disse planter, som er identificeret på grundlag af den i stk. 5 omhandlede kontrolplan.
5. De kompetente myndigheder fastsætter hyppigheden af den i stk. 4 nævnte kontrol på grundlag af en kontrolplan, der som minimum skal fastsættes i overensstemmelse med følgende kriterier:
|
a) |
historikken over og niveauet af EU-karantæneskadegørere, der er tilbageholdt og anmeldt af medlemsstaterne i henhold til artikel 11, litra c), i forordning (EU) 2016/2031, og som findes på importerede planter, planteprodukter og andre objekter |
|
b) |
forekomsten af en prioriteret skadegører, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2016/2031, i det relevante oprindelsestredjeland i henhold til de tilgængelige tekniske og videnskabelige oplysninger |
|
c) |
oplysninger, der stilles til rådighed via informationsstyringssystemet for offentlig kontrol (IMSOC) eller enhver anden officiel advarsel |
|
d) |
værtens og skadegørernes biologi samt andre relevante betingelser for effektiv påvisning af en karantæneskadegører eller en skadegører, der er omfattet af de foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031. |
6. Hvis den i stk. 4 nævnte kontrol viser en forekomst af en karantæneskadegører eller en skadegører, der er omfattet af de foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 1, i forordning (EU) 2016/2031, skal de kompetente myndigheder registrere resultaterne af kontrollen i IMSOC i det tilsvarende færdiggjorte fælles sundhedsimportdokument (CHED-dokument) som omhandlet i artikel 56 i forordning (EU) 2017/625, når det er muligt at spore den angrebne plante tilbage til den importerede sending.«
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/66 af 16. januar 2019 om regler for ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter for at verificere overholdelsen af de EU-regler om beskyttelsesforanstaltninger over for planteskadegørere, som finder anvendelse på disse varer (EUT L 15 af 17.1.2019, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4).