This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R0623
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/623 of 30 April 2020 approving amendments to the specification for a spirit drink whose name is registered as a geographical indication (Ratafia de Champagne)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/623 af 30. april 2020 om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for en registreret geografisk betegnelse for spiritus (Ratafia de Champagne)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/623 af 30. april 2020 om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for en registreret geografisk betegnelse for spiritus (Ratafia de Champagne)
C/2020/2925
EUT L 144 af 7.5.2020, pp. 10–11
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
7.5.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 144/10 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/623
af 30. april 2020
om godkendelse af en ændring af produktspecifikationen for en registreret geografisk betegnelse for spiritus
(Ratafia de Champagne)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/787 af 17. april 2019 om definition, beskrivelse, præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i præsentation og mærkning af andre fødevarer, beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus, brugen af landbrugsethanol og landbrugsdestillater i alkoholholdige drikkevarer samt om ophævelse af forordning (EF) nr. 110/2008 (1), særlig artikel 30, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 21, sammenholdt med artikel 17, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 (2) behandlet Frankrigs anmodning af 5. juli 2018 om godkendelse af en ændring af den tekniske dokumentation for den geografiske betegnelse »Ratafia de Champagne«, der er beskyttet i henhold til forordning (EF) nr. 110/2008. Den pågældende anmodning omfatter en ændring af navnet »Ratafia de Champagne« til »Ratafia champenois«. |
|
(2) |
Forordning (EU) 2019/787, som erstatter forordning (EF) nr. 110/2008, trådte i kraft den 25. maj 2019. I overensstemmelse med artikel 49, stk. 1, i nævnte forordning ophæves kapitel III i forordning (EF) nr. 110/2008 vedrørende geografiske betegnelser med virkning fra den 8. juni 2019. I henhold til artikel 22, stk. 2, i forordning (EU) 2019/787 anses teknisk dokumentation indgivet som led i ansøgninger før den 8. juni 2019 i henhold til forordning (EF) nr. 110/2008 for at være produktspecifikationer. |
|
(3) |
Efter at have konkluderet, at ansøgningen er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 110/2008, har Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 6, i nævnte forordning offentliggjort anmodningen om ændring i Den Europæiske Unions Tidende (3) i overensstemmelse med artikel 50, stk. 4, første afsnit, i forordning (EU) 2019/787. |
|
(4) |
Da Kommissionen ikke har modtaget indsigelser, jf. artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) 2019/787, skal ændringen af produktspecifikationen godkendes i henhold til artikel 30, stk. 2, i nævnte forordning, der finder tilsvarende anvendelse på ændringerne i produktspecifikationen — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Den ændring af produktspecifikationen for betegnelsen »Ratafia de Champagne«, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, godkendes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. april 2020.
På Kommissionens vegne
For formanden
Janusz WOJCIECHOWSKI
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 130 af 17.5.2019, s. 1.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1576/89 (EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16).