This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R0517
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/517 of 3 April 2020 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/517 af 3. april 2020 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/517 af 3. april 2020 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
C/2020/2213
EUT L 114 af 14.4.2020, pp. 4–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
14.4.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 114/4 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/517
af 3. april 2020
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2020.
På Kommissionens vegne
For formanden
Stephen QUEST
Generaldirektør
Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion
(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
|
(1) |
(2) |
(3) |
|
En vare bestående af en guirlande af kunstig ædelgran (fyrretræ) med en længde på ca. 5 m og en LED-lyskæde med ca. 60 lys, som er viklet om guirlanden. Lyskæden benytter en 230-V-strømforsyning. Både guirlanden og lyskæden er fremstillet af plast. Se billede (*1) |
6702 10 00 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 6702 og 6702 10 00 . Varen er et sammensat produkt, jf. almindelig tariferingsbestemmelse 3 b). Pga. varens objektive karakteristika, navnlig at den består af en guirlande af kunstig ædelgran med lys, som giver en supplerende dekorativ effekt, er den primært beregnet til at være til pynt. Derudover vil guirlanden af kunstig ædelgran også kunne anvendes som pynt, når lyset er slukket. Guirlanden af kunstig ædelgran, som ligner det naturlige produkt (se også forklarende bemærkninger til HS, pos. 6702), er derfor den karaktergivende bestanddel, som gør varen til en pyntegenstand. Tarifering af varen under underpos. 9405 40 som andre elektriske belysningsartikler er derfor udelukket. Tarifering af varen under underpos. 9505 10 som juletræspynt og anden julepynt er også udelukket, da dens objektive karakteristika ikke tyder på, at den udelukkende anvendes i julen, men primært som pynt i vintertiden (se supplerende bestemmelse 1 til kapitel 95, stk. 1, litra a), sidste afsnit). Varen tariferes derfor under KN-kode 6702 10 00 som kunstige blade af plast. |
(*1) Billedet er kun vejledende.