This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R0387
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/387 of 9 March 2020 amending Regulations (EU) No 321/2013, (EU) No 1302/2014 and (EU) 2016/919 as regards the extension of the area of use and transition phases (Text with EEA relevance)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/387 af 9. marts 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) 2016/919 for så vidt angår udvidelse af anvendelsesområdet og overgangsfaser (EØS-relevant tekst)

C/2020/1272
EUT L 73 af 10.3.2020, p. 6–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
10.3.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 73/6 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/387
af 9. marts 2020
om ændring af forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) 2016/919 for så vidt angår udvidelse af anvendelsesområdet og overgangsfaser
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (1), særlig artikel 5, stk. 11, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 54, stk. 2 og 3, i direktiv (EU) 2016/797 skal køretøjer, der har fået ibrugtagningstilladelse inden den 15. juni 2016, have en ny køretøjsomsætningstilladelse i henhold til artikel 21 i samme direktiv, før de må køre på et eller flere net, som endnu ikke er omfattet af deres første tilladelse. Sådanne køretøjer skal således enten være i overensstemmelse med de gældende tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI) eller være omfattet af en tilladelse til ikke at anvende de pågældende TSI'er i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1. Samtidig er et af målene med direktiv (EU) 2016/797 at strømline og harmonisere godkendelsesprocedurerne på EU-plan for at lette den frie bevægelighed for køretøjer. Til dette formål opfordres der i punkt 7.6.1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 (2) og punkt 7.5.2.3 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 (3) til, at der udvikles fleksibilitetsbestemmelser for at sikre overensstemmelse med TSI-kravene. I disse bestemmelser skal det fastsættes, hvilken grad af fleksibilitet der kan indrømmes, hvis anvendelsesområdet udvides for køretøjer, der er taget i brug inden den 15. juni 2016, samtidig med at de væsentlige krav opfyldes, og et passende sikkerhedsniveau opretholdes eller, hvis det er praktisk muligt, forbedres. De pågældende forordninger bør derfor ændres. Bestemmelsen om »udvidelse af anvendelsesområdet« omfatter også tilfælde, hvor der er behov for at ændre køretøjer for at sikre den tekniske kompatibilitet med det eller de nye net; i så fald forbliver de uændrede dele af køretøjet valideret i henhold til den tidligere tilladelse. Restriktioner og begrænsninger i tidligere tilladelser finder fortsat anvendelse. Af samme årsager bør en sådan præcisering også finde sted i Kommissionens forordning (EU) 2016/919 (4). |
(2) |
De bemyndigede organer og de godkendende enheder i jernbanesektoren har forskellige tilgange med hensyn til anvendelsen af de forskellige overgangsbestemmelser, som er fastsat i punkt 7.1.1.2 til 7.1.1.8 og punkt 7.1.3.1 i bilaget til forordning (EU) nr. 1302/2014. I jernbanesektoren er der ligeledes forskellige tilgange med hensyn til gyldighedsperioden for EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattester i tilfælde af ændringer af en eksisterende type rullende materiel, jf. punkt 7.2.2.2 i bilaget til forordning (EU) nr. 321/2013 og punkt 7.1.2.2 i bilaget til forordning (EU) nr. 1302/2014. Derudover er en yderligere harmonisering, der mindsker forskellene i forhold til målsystemet, afgørende for at reducere omkostningerne ved jernbanerne og sikre deres interoperabilitet og konkurrenceevne. Ovennævnte bestemmelser bør derfor ændres for at undgå forskellig anvendelse af disse overgangsbestemmelser og attesters gyldighedsperioder, samtidig med at fremtidige overgangsperioder bør målrettes specifikke krav med stor indvirkning på igangværende projekter — i stedet for at der fastsættes generelle undtagelser — således, at afvigelser fra målsystemet mindskes rettidigt, og der skabes den forudsigelighed og retssikkerhed, som sektoren har behov for. Dette bør ske inden for rammerne af revisionspakken (2022-udgaven) af TSI'en om digitalisering af jernbanesektoren og grøn godstransport, som Kommissionen anmodede Den Europæiske Unions Jernbaneagentur om den 24. januar 2020. |
(3) |
Endvidere har medlemsstaterne og sektoren konstateret visse tekniske og redaktionelle fejl i nogle af disse forordninger, og Den Slovakiske Republik har konstateret, at det generelle særtilfælde, som er fastsat i afsnit 7.3.2.1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 (TSI WAG), også bør anvendes for landets banenet med sporvidde på 1 520 mm. Disse fejl bør rettes. |
(4) |
Ifølge afgørelse (EU) 2017/1474 bør TSI'erne angive, om de overensstemmelsesvurderingsorganer, der allerede har fået bemyndigelse på grundlag af en tidligere udgave af TSI'en, skal have en ny bemyndigelse, og om der skal anvendes en forenklet bemyndigelsesprocedure. Ved denne forordning indføres der mindre ændringer, som ikke kræver, at organer, der allerede har fået bemyndigelse på grundlag af en tidligere udgave af TSI'en, skal have en ny bemyndigelse. |
(5) |
Denne forordning ændrer TSI'erne med det formål at tilvejebringe interoperabilitet i Unionens jernbanesystem, forbedre og udvikle den internationale banetrafik, bidrage til, at der med tiden opstår et indre marked, og supplere TSI'erne med henblik på at dække de væsentlige krav. Forordningen gør det muligt at nå målene og opfylde de væsentlige krav i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF (5) og direktiv (EU) 2016/797. Denne forordning bør derfor gælde umiddelbart i alle medlemsstater, herunder medlemsstater, der i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797 har meddelt agenturet og Kommissionen, at de har forlænget gennemførelsesperioden og derfor fortsat anvender direktiv 2008/57/EF indtil senest den 15. juni 2020. Bemyndigede organer, der udøver deres beføjelser i henhold til direktiv 2008/57/EF i de medlemsstater, der har forlænget gennemførelsesperioden, bør kunne udstede EF-attester i overensstemmelse med denne forordning, så længe direktiv 2008/57/EF finder anvendelse i den medlemsstat, hvor de er etableret. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af TSI WAG
I forordning (EU) nr. 321/2013 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 3, litra d), affattes således:
|
2) |
Bilaget ændres som anført i bilag I til denne forordning. |
Artikel 2
Ændringer af TSI LOC&PAS
I forordning (EU) nr. 1302/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 3, stk. 2, læses således: »2. TSI'en finder ikke anvendelse på eksisterende rullende materiel i Unionens jernbanesystem, som den 1. januar 2015 er taget i brug på en del af eller hele jernbanenettet i en medlemsstat, medmindre:
|
2) |
I artikel 11, stk. 1, andet afsnit, affattes indledningen således: »Uden at dette berører afsnit 7.1.1.4 til 7.1.1.8 i bilaget, finder de dog fortsat anvendelse:« |
3) |
Bilaget ændres som anført i bilag II til denne forordning. |
Artikel 3
Ændringer af TSI CCS
I forordning (EU) 2016/919 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 2, stk. 2, læses således: »2. TSI'en finder ikke anvendelse på jernbanesystemets eksisterende delsystemer inden for »Fast togkontrol- og kommunikationsudstyr« og »Mobilt togkontrol- og kommunikationsudstyr«, som allerede er taget i brug på hele eller en del af en medlemsstats jernbanenet på dagen for denne forordnings ikrafttræden, medmindre:
|
2) |
Bilaget ændres som anført i bilag III til denne forordning. |
Artikel 4
Overensstemmelsesvurderingsorganer
1. Overensstemmelsesvurderingsorganernes bemyndigelse i henhold til forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) 2016/919 forbliver gældende i henhold til disse forordninger som ændret ved denne forordning.
2. Overensstemmelsesvurderingsorganer, der er bemyndiget i henhold til direktiv 2008/57/EF, kan udstede EF-verifikationsattester og EF-erklæringer om overensstemmelse eller anvendelsesegnethed for interoperabilitetskomponenter i overensstemmelse med denne forordning, så længe direktiv 2008/57/EF finder anvendelse i den medlemsstat, hvor de er etableret, i henhold til artikel 57, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/797 og indtil senest den 15. juni 2020.
Artikel 5
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. marts 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013 af 13. marts 2013 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for godsvogne i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af beslutning 2006/861/EF (EUT L 104 af 12.4.2013, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EU) nr. 1302/2014 af 18. november 2014 om en teknisk specifikation for interoperabilitet gældende for lokomotiver og rullende materiel til passagertog i delsystemet Rullende materiel til jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 356 af 12.12.2014, s. 228).
(4) Kommissionens forordning (EU) 2016/919 af 27. maj 2016 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for togkontrol- og kommunikationsdelsystemerne i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 158 af 15.6.2016, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1).
BILAG I
I bilaget til forordning (EU) nr. 321/2013 foretages følgende ændringer:
(1) |
i punkt 4.2.2.2 tilføjes titlen »Enhedens styrke«. |
(2) |
i punkt 6.1.2.2 tilføjes følgende afsnit mellem første og andet afsnit: »Alternativ eftervisning af overensstemmelse i henhold til punkt 6.1.2.4a er tilladt.« |
(3) |
i punkt 6.1.2.3 tilføjes følgende afsnit før litra b): »Alternativ eftervisning af overensstemmelse i henhold til punkt 6.1.2.4a er tilladt.« |
(4) |
i punkt 6.1.2.4 tilføjes følgende afsnit i slutningen af punktet: »Alternativ eftervisning af overensstemmelse i henhold til punkt 6.1.2.4a er tilladt.« |
(5) |
følgende punkt 6.1.2.4a tilføjes mellem punkt 6.1.2.4 og punkt 6.1.2.5: »Hvis de EN-standarder, der er nævnt i punkt 6.1.2.2, 6.1.2.3 og 6.1.2.4, ikke dækker den foreslåede tekniske løsning, er det tilladt at anvende andre standarder til eftervisning af overensstemmelse for så vidt angår hjulsætmontagens mekaniske egenskaber, hjulenes mekaniske egenskaber og akslens mekaniske modstandsevne og udmattelsesegenskaber; i så fald skal det bemyndigede organ kontrollere, at de alternative standarder indgår i et teknisk sammenhængende sæt af standarder for konstruktion, fremstilling og prøvning af hjulsæt med særlige krav til hjulsæt, hjul og aksler, der omfatter:
Der må kun henvises til offentligt tilgængelige standarder i ovennævnte eftervisning. Den verifikation, der udføres af det bemyndigede organ, skal sikre overensstemmelse mellem metoden i de alternative standarder, de antagelser, som ansøgeren har lagt til grund, den tilsigtede tekniske løsning og det påtænkte anvendelsesområde.« |
(6) |
i punkt 7.2.2.2 affattes de tre afsnit umiddelbart efter tabel 11a således: »Med henblik på at fastlægge EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten må det bemyndigede organ, som er valgt af den enhed, der styrer ændringer, henvise til:
Gyldighedsperioden for EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten for den ændrede type, typevariant eller typeversion er begrænset til 10 år fra udstedelsesdatoen, dog højst 14 år efter datoen for ansøgerens udpegning af et bemyndiget organ for den oprindelige type rullende materiel (begyndelsen af fase A i den oprindelige EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest).« |
(7) |
i punkt 7.2.2.2 affattes rækken »4.2.4.3.2.1 Driftsbremse« i tabel 11a således:
|
(8) |
punkt 7.2.2.3, første afsnit, affattes således: »Følgende regler finder i tillæg til punkt 7.2.2.2 anvendelse på eksisterende enheder, der første gang er godkendt til ibrugtagning inden den 1. januar 2015, hvor omfanget af ændringen påvirker grundparametre, der ikke er omfattet af EF-erklæringen« |
(9) |
punkt 7.2.2.3, tredje afsnit, affattes således: »Den særlige regel, der er fastsat ovenfor, finder ikke anvendelse på ændringer, der påvirker grundparametre og er klassificeret som artikel 21, stk. 12, litra a), i tabel 11b. For disse ændringer er overensstemmelse med kravene i TSI'en obligatorisk« |
(10) |
som punkt 7.2.2.4 tilføjes:
(*1) Kommissionens beslutning 2007/756/EF af 9. november 2007 om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister, som er omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF (EUT L 305 af 23.11.2007, s. 30)." (*2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 af 25. oktober 2018 om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF (EUT L 268 af 26.10.2018, s. 53)." (*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 af 16. maj 2019 om nærmere bestemmelser om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af køretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 360).«" |
(11) |
punkt 7.3.2.1, første punktum, affattes således: »Enheder, der kører mellem en medlemsstat og et tredjeland, hvis banenet har sporvidden 1520 mm: Særtilfælde for Finland, Polen, Slovakiet og Sverige.« |
(12) |
punkt 7.3.2.2, litra a), sidste afsnit, affattes således: »Enheder, der er gensidigt anerkendt i overensstemmelse med punkt 7.1.2, og enheder, der er udstyret med mobilt udstyr til overvågning af aksellejets tilstand, er ikke omfattet af dette særtilfælde. Fritagelsen af enheder i henhold til punkt 7.1.2 finder ikke anvendelse, hvis der anvendes andre metoder til overensstemmelsesvurdering i henhold til punkt 6.1.2.4a.« |
(13) |
punkt 7.3.2.5, overskriften, affattes således:
|
(14) |
punkt 7.6.1, »Reglerne for udvidelse af anvendelsesområdet for eksisterende rullende materiel, der ikke er omfattet af en EF-verifikationserklæring«, læses således:
(*4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014, (EU) nr. 1301/2014, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) nr. 1303/2014 og (EU) 2016/919 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og gennemførelsen af de specifikke mål, der er fastlagt i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 108).«" |
(15) |
i tillæg C, »Yderligere valgfrie betingelser«, tilføjes følgende punkt i slutningen af tillægget:
|
(*1) Kommissionens beslutning 2007/756/EF af 9. november 2007 om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister, som er omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF (EUT L 305 af 23.11.2007, s. 30).
(*2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 af 25. oktober 2018 om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF (EUT L 268 af 26.10.2018, s. 53).
(*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 af 16. maj 2019 om nærmere bestemmelser om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af køretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 360).«
(*4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014, (EU) nr. 1301/2014, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) nr. 1303/2014 og (EU) 2016/919 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og gennemførelsen af de specifikke mål, der er fastlagt i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 108).««
BILAG II
I bilaget til forordning (EU) nr. 1302/2014 foretages følgende ændringer:
(1) |
i afsnit 4.2.2.5, punkt 5), ændres »indeks 8 (jf. tabel 1, afsnit 5« til »indeks 8 (jf. tabel 1, afsnit 4« |
(2) |
i afsnit 4.2.2.5, punkt 6), ændres »Disse scenarier er beskrevet i tabel 3 i afsnit 5 i den specifikation, som der er henvist til i tillæg J-1, indeks 8.« til »Disse scenarier er beskrevet i tabel 2 i afsnit 5 i den specifikation, som der er henvist til i tillæg J-1, indeks 8.« |
(3) |
afsnit 4.2.2.5, punkt 7), affattes således:
Bemærk: så stor en trækkraftydelse er nødvendig på kraftige godstogslokomotiver.« |
(4) |
I afsnit 6.2.3.7 tilføjes følgende punktum i slutningen af punkt 7): »Den verifikation, der udføres af det bemyndigede organ, skal sikre overensstemmelse mellem metoden i de alternative standarder, de antagelser, som ansøgeren har lagt til grund, den tilsigtede tekniske løsning og det påtænkte anvendelsesområde.« |
(5) |
afsnit 7.1.2.2, punkt 11), læses således:
Gyldighedsperioden for EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattesten for den ændrede type, typevariant eller typeversion er begrænset til syv år fra udstedelsesdatoen, dog højst 14 år efter datoen for ansøgerens udpegning af et bemyndiget organ for den oprindelige type rullende materiel (begyndelsen af fase A i den oprindelige EF-typeafprøvnings- eller konstruktionsundersøgelsesattest).« |
(6) |
afsnit 7.1.3.1, punkt 4), affattes således:
|
(7) |
Som afsnit 7.1.4 tilføjes:
(*1) Kommissionens beslutning 2007/756/EF af 9. november 2007 om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister, som er omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF (EUT L 305 af 23.11.2007, s. 30)." (*2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 af 25. oktober 2018 om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF (EUT L 268 af 26.10.2018, s. 53)." (*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 af 16. maj 2019 om nærmere bestemmelser om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af køretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 360).«" |
(8) |
Afsnit 7.5.2.3 »Regler for udvidelse af anvendelsesområdet for eksisterende rullende materiel, der ikke er omfattet af en EF-verifikationserklæring«, læses således:
(*4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014, (EU) nr. 1301/2014, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) nr. 1303/2014 og (EU) 2016/919 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og gennemførelsen af de specifikke mål, der er fastlagt i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 108).«" |
(9) |
Tillæg D affattes således: »Tillæg D Referencevogn for lokomotiver, som er udstyret med automatiske centralpufferkoblinger, og som kan yde en trækkraft ved koblingsanordningen på mere end 300 kN Ved kollisioner mellem en togenhed og en vogn, der begge er udstyret med svære koblingsanordninger, skal vognen være repræsenteret ved en masse på 80 ton og én frihedsgrad, som er translation i x-retningen. Vognens grænsefladegeometri er vist i figur D.1. Endevæggen og koblingshovedets geometri antages at være stive. Den skal være udstyret med en centralkobling med en vandring på 110 mm og de i figur D.2. anførte kraftforskydningsegenskaber. Vognkoblingens samlede energiabsorptionsevne er 77 kJ. Koblingshovedets geometri og højde over skinnens overside skal være den samme som den påkørende togenheds. Afstanden i længderetningen mellem koblingsplanet og vognens endevæg skal være 645 mm. Af forenklingshensyn er det tilladt at modellere koblingshovederne ved at anvende geometrien og højden som angivet i figur D.1. Figur D.1 Vogngrænseflade med centralkobling
|
(10) |
I tillæg J-1 læses tabellens indeks 8 således:
|
(11) |
I tillæg J-1 affattes tabellens indeks 10 således:
|
(12) |
I tillæg J-1 affattes tabellens indeks 36 således:
|
(13) |
I tillæg J-2 udgår tabellens indeks 2: |
(*1) Kommissionens beslutning 2007/756/EF af 9. november 2007 om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister, som er omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF (EUT L 305 af 23.11.2007, s. 30).
(*2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 af 25. oktober 2018 om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF (EUT L 268 af 26.10.2018, s. 53).
(*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 af 16. maj 2019 om nærmere bestemmelser om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af køretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 360).«
(*4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/776 af 16. maj 2019 om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 321/2013, (EU) nr. 1299/2014, (EU) nr. 1301/2014, (EU) nr. 1302/2014 og (EU) nr. 1303/2014 og (EU) 2016/919 og Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/665/EU med henblik på tilpasning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 og gennemførelsen af de specifikke mål, der er fastlagt i Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2017/1474 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 108).««
BILAG III
I bilaget til forordning (EU) 2016/919 tilføjes følgende punkt 7.4.2.4:
»7.4.2.4 |
Følgende regler gælder for eksisterende køretøjer, der er i drift og registreret i det nationale køretøjsregister i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2007/756/EF (*1) eller i det europæiske køretøjsregister i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 (*2), når der anmodes om en udvidelse af anvendelsesområdet:
|
(*1) Kommissionens beslutning 2007/756/EF af 9. november 2007 om vedtagelse af fælles specifikationer for det nationale køretøjsregister, som er omhandlet i artikel 14, stk. 4 og 5, i direktiv 96/48/EF og 2001/16/EF (EUT L 305 af 23.11.2007, s. 30).
(*2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1614 af 25. oktober 2018 om specifikationer for de køretøjsregistre, der er omhandlet i artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797, og om ændring og ophævelse af Kommissionens beslutning 2007/756/EF (EUT L 268 af 26.10.2018, s. 53).
(*3) Jf. bilag I til direktiv (EU) 2016/797.««