Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R0357

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/357 af 4. marts 2020 om ændring af forordning (EU) 2018/395 for så vidt angår pilotcertifikater til balloner (EØS-relevant tekst)

C/2020/1039

EUT L 67 af 5.3.2020, p. 34–56 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/357/oj

5.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/34


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/357

af 4. marts 2020

om ændring af forordning (EU) 2018/395 for så vidt angår pilotcertifikater til balloner

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (1), særlig artikel 23, 27 og 31, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen skal i henhold til forordning (EU) 2018/1139 vedtage de nødvendige gennemførelsesbestemmelser om fastsættelse af kravene til pilotcertifikater til balloner (»BPL'er«), når sådanne luftfartøjer opfylder betingelserne i nævnte forordnings artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i) og ii).

(2)

Da flyvebesætningscertifikater til balloner er af en særlig art, bør der fastsættes særlige certificeringskrav i særskilte forordninger. Sådanne krav bør være baseret på de generelle regler for flyvebesætningscertifikater, der er fastsat i Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (2). Disse bør imidlertid omstruktureres og forenkles for at sikre, at de er forholdsmæssige og baseret på en risikobaseret tilgang, samtidig med at det sikres, at ballonskippere både nu og i fremtiden kan varetage deres opgaver og ansvar.

(3)

I henhold til artikel 12, stk. 2a, nr. 3), i forordning (EU) nr. 1178/2011 må medlemsstaterne indtil den 8. april 2020 anvende nationale licensregler, der giver adgang til grundlæggende pilotbeføjelser. Nogle medlemsstater har meddelt Kommissionen og Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), at fortsat anvendelse af nationale licensregler, i henhold til hvilke flyveelever har tilladelse til at udøve begrænsede beføjelser uden tilsyn og gradvist kan opnå grundlæggende beføjelser, er med til at fremme sportsflyvning og fritidsaktiviteter, fordi det giver lettere og mere økonomisk overkommelig adgang til at flyve. En sådan fremme af lettere adgang til almenflyvning er i tråd med EASA's køreplan for almenflyvning, som har til formål at skabe et mere forholdsmæssigt afpasset, fleksibelt og proaktivt reguleringssystem (3). Medlemsstaterne bør derfor fortsat have mulighed for at anvende nationale licensregler i overensstemmelse med principperne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/430 (4) for så vidt angår udstedelse af pilotcertifikater til balloner. Medlemsstaterne bør imidlertid underrette Kommissionen og EASA, hvis de gør brug af sådanne tilladelser. Medlemsstaterne bør også overvåge brugen af sådanne tilladelser for at bevare et acceptabelt flyvesikkerhedsniveau.

(4)

For at sikre en smidig overgang er beviser, tilladelser og godkendelser udstedt til ballonskippere i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1178/2011 forud for anvendelsesdatoen for nævnte forordning fortsat gyldige. Nationale pilotcertifikater til balloner, der er udstedt forud for anvendelsesdatoen for nærværende forordning, bør konverteres til certifikater, der er udstedt i henhold til nærværende forordning, via konverteringsrapporter, som udarbejdes af medlemsstaternes kompetente myndigheder i samråd med EASA.

(5)

Træning af ballonskippere, der er påbegyndt i overensstemmelse med bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011 forud for anvendelsesdatoen for nærværende forordning, bør godskrives fuldt ud, da denne træning opfylder de samme eller endda mere vidtrækkende træningskrav end de, der indføres ved nærværende forordning. Træning, der er påbegyndt i henhold til bilag 1 til Chicagokonventionen forud for anvendelsesdatoen for denne forordning, bør godskrives på grundlag af godskrivningsrapporter udarbejdet af medlemsstaterne.

(6)

Eksisterende uddannelsesorganisationer bør have tilstrækkelig tid til at tilpasse deres træningsprogrammer, hvis det er nødvendigt, så de opfylder de forenklede træningskrav.

(7)

Bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) 2018/395 (5) bør også ajourføres med hensyn til ballonflyvninger for at tage de erfaringer, der er gjort siden vedtagelsen af nævnte forordning, i betragtning og for at præcisere visse aspekter såsom indsendelsen af erklæringer om erhvervsmæssige aktiviteter.

(8)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er baseret på EASA's udtalelse nr. 01/2019 (6) i overensstemmelse med artikel 75, stk. 2, litra b) og c), og artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1139.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 127 i forordning (EU) 2018/1139 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) 2018/395 foretages følgende ændringer:

1)

Titlen affattes således:

»Kommissionens forordning (EU) 2018/395 af 13. marts 2018 om gennemførelsesbestemmelser for flyvning med balloner og flyvebesætningscertifikater til balloner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139«.

2)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.   Denne forordning fastsætter gennemførelsesbestemmelser for flyveoperationer med balloner såvel som for udstedelse og opretholdelse af pilotcertifikater og dermed forbundne rettigheder, beføjelser og beviser, hvor sådanne luftfartøjer opfylder betingelserne i artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i) og ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 (*1).

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1139 af 4. juli 2018 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ændring af forordning (EF) nr. 2111/2005, (EF) nr. 1008/2008, (EU) nr. 996/2010, (EU) nr. 376/2014 og direktiv 2014/30/EU og 2014/53/EU og om ophævelse af forordning (EF) nr. 552/2004 og (EF) nr. 216/2008 og Rådets forordning (EØF) nr. 3922/91 (EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1).« "

3)

I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)

Indledningen affattes således:

»Medmindre begreberne er defineret på anden vis i nærværende artikel, finder følgende definitioner som fastsat i artikel 2 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 (*2) anvendelse:

(*2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1).« "

b)

Følgende indsættes som nr. 7a):

»7a)

»erhvervsmæssig operation«: en anvendelse mod betaling eller en anden form for vederlag af en ballon, der er tilgængelig for offentligheden eller, når anvendelsen ikke er tilgængelig for offentligheden, udføres i henhold til en kontrakt mellem en operatør og en kunde, hvor kunden ikke udøver kontrol over operatøren«.

c)

Nr. 10 affattes således:

»10)

»introduktionsflyvning«: en flyveoperation mod betaling eller anden form for vederlag bestående af en rundflyvning af kort varighed med det formål at tiltrække nye elever eller nye medlemmer, der tilbydes af en træningsorganisation som omhandlet i artikel 10a i forordning (EU) nr. 1178/2011, eller af en organisation, der er oprettet med det formål at fremme sports- eller fritidsflyvning«.

d)

Nr. 12 affattes således:

»12)

»dry lease-aftale«: en aftale mellem virksomheder, i henhold til hvilken ballonen opereres under indlejerens ansvar«.

e)

Følgende nr. 13) til 15) tilføjes:

»13)

»nationalt certifikat«: et pilotcertifikat udstedt af en medlemsstat i overensstemmelse med national lovgivning før anvendelsesdatoen for bilag III (part-BFCL) til denne forordning eller bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011

14

»part-BFCL-certifikat«: et flyvebesætningscertifikat, der opfylder kravene i bilag III (part-BFCL) til denne forordning

15

»konverteringsrapport«: en rapport, der danner grundlag for, at et certifikat kan konverteres til et part-BFCL-certifikat«.

4)

Artikel 3, stk. 2, ændres således:

a)

Første afsnit affattes således:

»2.   Operatører af balloner deltager først i erhvervsmæssige operationer, efter at de over for den kompetente myndighed har erklæret deres kapacitet og midler til at bære det ansvar, der er forbundet med ballonflyvning.«

b)

Andet afsnit udgår.

c)

I tredje afsnit foretages følgende ændringer:

i)

Indledningen affattes således:

»Første afsnit finder ikke anvendelse på følgende operationer med balloner:«.

ii)

Litra c) og d) affattes således:

»c)

introduktionsflyvninger med fire personer eller færre, herunder operatøren, og flyvninger med henblik på faldskærmsudspring, som udføres af en træningsorganisation som omhandlet i artikel 10a i forordning (EU) nr. 1178/2011, og som har sit hovedforretningssted i en medlemsstat, eller af en organisation, der er oprettet med henblik på at fremme sports- eller fritidsflyvning, forudsat at organisationen opererer ballonen på grundlag af enten ejerskab eller en dry lease-aftale, at flyvningen ikke genererer overskud, der udbetales uden for organisationen, og at sådanne flyvninger kun udgør en marginal aktivitet i organisationen

d)

træningsflyvninger udført af en uddannelsesorganisation som omhandlet i artikel 10a i forordning (EU) nr. 1178/2011, der har sit hovedforretningssted i en medlemsstat.«

5)

Efter artikel 3 indsættes følgende som artikel 3a til 3d:

»Artikel 3a

Pilotcertifikater og helbredscertificering

1.   Med forbehold af Kommissionens delegerede forordning (EU) (*3) skal ballonskippere, der opererer de i artikel 1, stk. 1, i nærværende forordning omhandlede luftfartøjer, opfylde de tekniske krav og administrative procedurer, der er fastsat i bilag III (part-BFCL) til nærværende forordning og bilag IV (del-MED) til forordning (EU) nr. 1178/2011.

2.   Som undtagelse fra de beføjelser, som indehavere af certifikater har, jf. bilag III (part-BFCL) til denne forordning, kan indehavere af sådanne certifikater udføre flyvninger som omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a)-d), uden at overholde bestemmelserne i BFCL.215 i bilag III (part-BFCL) til denne forordning.

3.   En medlemsstat kan give tilladelse til, at flyveelever, som følger en uddannelse med henblik på at få udstedt et pilotcertifikat til balloner (»BPL«), kan udøve begrænsede beføjelser uden tilsyn, før de opfylder alle de krav, der er nødvendigt for at få udstedt et certifikat, jf. bilag III (part-BFCL), forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

omfanget af de beføjelser, der er givet, er baseret på en sikkerhedsrisikovurdering udført af medlemsstaten under hensyntagen til, hvor megen træning der er nødvendig for, at operatøren opnår det ønskede kvalifikationsniveau

b)

beføjelserne er begrænset til:

i)

det nationale område eller en del heraf tilhørende den medlemsstat, der udsteder tilladelsen

ii)

balloner, der er registreret i den medlemsstat, der udsteder tilladelsen

c)

indehaveren af en sådan tilladelse, som ansøger om udstedelse af et BPL, modtager godskrivning for uddannelse, der er gennemført under tilladelsen, på grundlag af en anbefaling fra en godkendt uddannelsesorganisation (»ATO«) eller en anmeldt træningsorganisation (»DTO«)

d)

medlemsstaten fremlægger hvert tredje år rapporter og sikkerhedsrisikovurderinger for Kommissionen og Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur

e)

medlemsstaterne overvåger, hvordan tilladelserne i henhold til dette stykke anvendes, for at sikre et acceptabelt flyvesikkerhedsniveau og træffe egnede forholdsregler, hvis en øget risiko eller eventuelle sikkerhedsmæssige betænkeligheder påvises.

Artikel 3b

Eksisterende pilotcertifikater og nationale helbredsgodkendelser

1.   Del-FCL-certifikater til balloner og de dermed forbundne beføjelser, rettigheder og beviser, som er udstedt af en medlemsstat før datoen for denne forordnings anvendelse, betragtes som værende udstedt i overensstemmelse med denne forordning. Medlemsstaterne ombytter disse certifikater med certifikater i det format, der er fastsat i bilag VI (del-ARA) til forordning (EU) nr. 1178/2011, når de genudsteder certifikater af administrative årsager eller på anmodning fra certifikatindehaverne.

2.   Når en medlemsstat genudsteder certifikater og dermed forbundne beføjelser, rettigheder og beviser i overensstemmelse med stk. 1, sørger medlemsstaten, alt efter hvad der er relevant, for at:

a)

overføre alle de beføjelser, der allerede er givet i del-FCL-certifikaterne, til det nye certifikatformat

b)

konvertere beføjelserne til opstigning i forankret ballon eller erhvervsmæssig operation, der er forbundet med et del-FCL-certifikat, til en rettighed til opstigning i forankret ballon eller en rettighed til erhvervsmæssig operation, jf. bestemmelserne i BFCL.200 og BFCL.215 i bilag III (part-BFCL) til denne forordning

c)

godkende udløbsdatoen for et flyveinstruktørbevis forbundet med et del-FCL-certifikat i operatørens logbog eller udstede et tilsvarende dokument. Efter denne dato må disse piloter kun udøve instruktørbeføjelser, hvis de overholder reglerne i BFCL.360 i bilag III (part-BFCL) til nærværende forordning.

3.   Indehavere af nationale certifikater udstedt af en medlemsstat før anvendelsesdatoen for bilag III (part-BFCL) til nærværende forordning kan fortsat udøve deres beføjelser i henhold til deres certifikater indtil den 8. april 2021. Medlemsstaterne konverterer inden denne dato disse certifikater til part-BFCL-certifikater og dermed forbundne rettigheder, beføjelser og beviser i overensstemmelse med de elementer, der er fastlagt i en konverteringsrapport, som opfylder kravene i artikel 4, stk. 4 og 5, i forordning (EU) nr. 1178/2011.

4.   Nationale helbredsgodkendelser af piloter, som er knyttet til et certifikat som omhandlet i stk. 2, og som er udstedt af en medlemsstat inden anvendelsesdatoen for bilag III (part-BFCL) til nærværende forordning, er fortsat gældende indtil datoen for deres næste forlængelse, dog senest til den 8. april 2021. Forlængelsen af disse helbredsgodkendelser skal opfylde kravene i bilag IV (DEL-MED) til forordning (EU) nr. 1178/2011.

Artikel 3c

Godskrivning for træning, der er påbegyndt forud for anvendelsesdatoen for denne forordning

1.   For så vidt angår udstedelse af part-BFCL-certifikater og dermed forbundne rettigheder, beføjelser og beviser, jf. bilag III (part-BFCL) til denne forordning, betragtes uddannelse, der er påbegyndt forud for anvendelsesdatoen for denne forordning, jf. bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011, som værende i overensstemmelse med reglerne i nærværende forordning, forudsat at BPL'et udstedes senest den 8. april 2021. I så fald gælder følgende:

a)

BPL-uddannelse, der er påbegyndt i balloner i klassen varmluftskib, herunder den relaterede testning, kan fuldføres i disse balloner

b)

uddannelsestimer, der er fuldført i klassen varmluftballon i andre balloner end dem, der hører under gruppe A i denne ballonklasse, godskrives fuldt ud i forhold til kravene i bilag III, BFCL.130, litra b).

2.   Træning, der er påbegyndt forud for anvendelsesdatoen for denne forordning eller for bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011 i henhold til Chicagokonventionens bilag 1, skal godskrives med henblik på udstedelsen af part-BFCL-certifikater på grundlag af en godskrivningsrapport udarbejdet af medlemsstaten i samråd med Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur.

3.   Godskrivningsrapporten som omhandlet i stk. 2 skal beskrive træningens omfang, angive, hvilke krav i part-BFCL-certifikatet der godskrives, og, hvor det er relevant, hvilke krav ansøgerne skal opfylde for at få udstedt part-BFCL-certifikater. Den skal indeholde kopier af alle de dokumenter, der er nødvendige som dokumentation for omfanget af træningen, samt kopier af de nationale regler og procedurer, som træningen blev påbegyndt på grundlag af.

Artikel 3d

Uddannelsesorganisationer

1.   Uddannelsesorganisationer for pilotcertifikater som omhandlet i artikel 1, stk. 1, skal opfylde kravene i artikel 10a i forordning (EU) nr. 1178/2011.

2.   Uddannelsesorganisationer som omhandlet i stk. 1, som har en godkendelse, der er udstedt i overensstemmelse med bilag VII (del-ORA) til forordning (EU) nr. 1178/2011, eller som har indgivet en erklæring i overensstemmelse med bilag VIII (del-DTO) til forordning (EU) nr. 1178/2011 før nærværende forordnings anvendelsesdato, skal, hvis det er nødvendigt, tilpasse deres uddannelsesprogrammer senest den 8. april 2021.

(*3)  Kommissionens delegerede forordning (EU) af 4. marts 2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).« "

6)

Bilag I (part-DEF) ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.

7)

Bilag II (part-BOP) ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.

8)

Bilag III (part-BFCL) tilføjes som fastsat i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 8. april 2020.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. marts 2020.

På Kommissionens vegne

Formand

Ursula VON DER LEYEN


(1)   EUT L 212 af 22.8.2018, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 1178/2011 af 3. november 2011 om fastsættelse af tekniske krav og administrative procedurer for flyvebesætninger i civil luftfart i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 311 af 25.11.2011, s. 1).

(3)  https://www.easa.europa.eu/easa-and-you/general-aviation/general-aviation-road-map.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/430 af 18. marts 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1178/2011 for så vidt angår begrænsede beføjelser uden tilsyn før udstedelse af pilotcertifikater til lette luftfartøjer (EUT L 75 af 19.3.2019, s. 66).

(5)  Kommissionens forordning (EU) 2018/395 af 13. marts 2018 om gennemførelsesbestemmelser for flyvning med balloner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 (EUT L 71 af 14.3.2018, s. 10).

(6)   »Easier access for GA pilots to IFR flying & Revision of the balloon and sailplane licensing requirements« (udtalelse nr. 01/2019 A) og B) af 19.2.2019), tilgængelig via: https://www.easa.europa.eu/document-library/opinions.


BILAG I

I bilag I »Definitioner« (part-DEF) til forordning (EU) 2018/395 foretages følgende ændringer:

1)

Indledningen affattes således:

»Medmindre begreberne er defineret på anden vis i nærværende bilag, finder følgende definitioner som fastsat i artikel 2 og bilag I, FCL.010 (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011 anvendelse:«

2)

Punkt 1 og 2 affattes således:

»1.

»acceptable måder for overensstemmelse (AMC)«: ikke-bindende standarder, som agenturet har vedtaget med henblik på at illustrere, hvordan overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1139 samt delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter hertil kan sikres

2.

»alternative måder for overensstemmelse (AltMoC)«: måder for overensstemmelse, som foreslås som alternativ til en eksisterende acceptabel måde for overensstemmelse, eller forslag til nye måder til påvisning af overholdelse af forordning (EU) 2018/1139 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter hertil, for hvilke agenturet ikke har fastsat tilknyttede acceptable måder for overensstemmelse«.

3)

Som punkt 11a indsættes:

»11a.

»flyvetid«: den samlede tid fra det øjeblik, kurven letter fra jorden for at starte, til det øjeblik, den er i ro efter afsluttet flyvning«.

4)

Som punkt 17a og 17b indsættes:

»17a.

»ballonklasse«: en kategorisering af balloner, der tager højde for de opdriftsmetoder, der bruges til at bære dem oppe

17b.

»duelighedsprøve«: demonstration af færdigheder med henblik på opfyldelse af kravene som fastsat i denne forordning, herunder mundtlige prøver, som måtte være påkrævet«.

5)

Punkt 22 affattes således:

»22.

»ballongruppe«: en kategorisering af balloner, hvor der tages højde for hylsterets størrelse eller kapacitet«.

6)

Følgende indsættes som punkt 23 til 26:

»23.

»praktisk prøve«: demonstration af færdigheder med henblik på udstedelse af et certifikat eller en rettighed eller udvidelse af en beføjelse, herunder mundtlige prøver, som måtte være påkrævet

24.

»kompetencebedømmelse«: demonstration af færdigheder, viden og holdninger med henblik på den første udstedelse, forlængelse eller fornyelse af et instruktør- eller eksaminatorbevis

25.

»soloflyvning«: flyvning, hvor en flyveelev er alene i ballonen

26.

»opstigning i forankret ballon«: flyvning med et fortøjringssystem, der holder ballonen forankret til et fast punkt under flyvningen, med undtagelse af et fortøjringssystem, der kan bruges som del af startproceduren.«


BILAG II

I bilag II »Luftballonflyvninger« (part-BOP) til forordning (EU) 2018/395 foretages følgende ændringer:

1)

BOP.BAS.010, litra a), affattes således:

»a)

En operatør skal på anmodning af den kompetente myndighed, der bekræfter, at operatøren fortsat overholder bestemmelserne i ARO.GEN.300, litra a), nr. 2), i bilag II (DEL-ARO) til forordning (EU) nr. 965/2012, påvise overholdelse af de væsentlige krav i bilag V til forordning (EU) 2018/1139 og kravene i denne forordning.«

2)

BOP.BAS.020 affattes således:

» BOP.BAS.020 Omgående reaktion på et sikkerhedsproblem

Operatøren skal gennemføre:

a)

alle sikkerhedsforanstaltninger pålagt af den kompetente myndighed i overensstemmelse med ARO.GEN.135, litra c), i bilag II (del-ARO) til forordning (EU) nr. 965/2012 og

b)

luftdygtighedsdirektiver og alle relevante obligatoriske oplysninger udstedt af agenturet i overensstemmelse med artikel 77, stk. 1, litra h), i forordning (EU) 2018/1139.«

3)

BOP.BAS.025 affattes således:

» BOP.BAS.025 Udpegning af luftfartøjschef

Operatøren udpeger en luftfartøjschef, der er kvalificeret som luftfartøjschef i overensstemmelse med bilag III (PART-BFCL) til denne forordning.«

4)

BOP.BAS.300, litra c), affattes således:

»c)

Instrumenter og udstyr, der ikke er påkrævet i dette afsnit, samt andet udstyr, der ikke er påkrævet i dette bilag, men medbragt om bord på en ballon under en flyvning, skal overholde følgende to betingelser:

1)

at oplysninger fra sådanne instrumenter og udstyr ikke bruges af flyvebesætningen til at overholde de grundlæggende krav til luftdygtighed, der er indeholdt i bilag II til forordning (EU) 2018/1139

2)

at instrumenterne og udstyret ikke påvirker ballonens luftdygtighed, heller ikke i tilfælde af svigt eller funktionsfejl.«

5)

BOP.ADD.005, litra a), affattes således:

»a)

Operatørens ansvar er at flyve ballonen i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er indeholdt i bilag V til forordning (EU) 2018/1139, og kravene i denne subpart og denne erklæring.«

6)

BOP.ADD.015, litra a), affattes således:

»a)

Med henblik på at fastslå, om de væsentlige krav i bilag V til forordning (EU) 2018/1139 og kravene i denne forordning er overholdt, skal operatøren til enhver tid give adgang til enhver person, der er autoriseret af den kompetente myndighed til ethvert anlæg, ballon, dokument, optegnelser, data, procedurer eller andet materiale, der er relevant for operatørens aktiviteter, som falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, uanset om der er indgået aftale om aktiviteten eller ej.«

7)

BOP.ADD.035 affattes således:

» BOP.ADD.035 Udliciterede aktiviteter

Hvis en operatør udliciterer en del af sin aktivitet, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, er denne ansvarlig for at sikre, at den kontraherende organisation udøver aktiviteten i overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag V til forordning (EU) 2018/1139 og kravene i nærværende forordning. Operatøren skal også sikre, at den kompetente myndighed får adgang til den kontraherede organisation for at afgøre, om operatøren overholder disse krav.«

8)

BOP.ADD.040, litra a), affattes således:

»a)

Operatøren skal udpege en ansvarlig leder, der har bemyndigelse til at sikre, at alle aktiviteter, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, kan finansieres og udføres i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er indeholdt i bilag V til forordning (EU) 2018/1139, og med kravene i nærværende forordning. Denne ansvarlige leder har ansvaret for at fastlægge og opretholde et effektivt styringssystem.«

9)

BOP.ADD.045 affattes således:

» BOP.ADD.045 Krav til faciliteter

Operatøren skal have faciliteter, som er tilstrækkelige til at kunne udføre og administrere alle opgaver og aktiviteter, der er nødvendige for at sikre overholdelse af de væsentlige krav i bilag V til forordning (EU) 2018/1139 og kravene i nærværende forordning.«

10)

BOP.ADD.100, litra a), affattes således:

»a)

I den erklæring, der henvises til i artikel 3, stk. 2, andet afsnit, skal operatøren bekræfte, at operatøren opfylder og vil fortsætte med at opfylde de væsentlige krav i bilag V til forordning (EU) 2018/1139 og kravene i nærværende forordning.«

11)

BOP.ADD.105, litra a), affattes således:

»a)

Operatøren skal snarest muligt underrette den kompetente myndighed om enhver ændring af omstændighederne, der påvirker dens overholdelse af de væsentlige krav i bilag V til forordning (EU) 2018/1139 og kravene i nærværende forordning i henhold til erklæring til den kompetente myndighed samt eventuelle ændringer i forbindelse med de oplysninger, der henvises til i BOP.ADD.100, litra b), og AltMoC-listen, der henvises til i BOP.ADD.100, litra c), som er medtaget i eller vedlagt som bilag til erklæringen.«

12)

BOP.ADD.115, litra c), affattes således:

»c)

Hvis en ballon, der er registreret i et tredjeland, er omfattet af en leasingaftale, skal operatøren af en sådan ballon sikre overholdelse af de væsentlige krav til vedvarende luftdygtighed, der er fastsat i bilag II og V til forordning (EU) 2018/1139 og kravene i nærværende forordning.«

13)

BOP.ADD.300, litra c), affattes således:

»c)

Alle flyvebesætningsmedlemmer skal være indehavere af et certifikat og rettigheder, der er udstedt eller godkendt i overensstemmelse med bilag III til nærværende forordning, og som er relevant for de opgaver, de skal varetage.«

14)

BOP.ADD.300, litra e), affattes således:

»e)

Når operatøren antager flyvebesætningsmedlemmer, der arbejder freelance eller på deltid, skal operatøren bekræfte, at alle følgende krav er opfyldt:

1)

kravene i denne subpart

2)

bilag III til denne forordning, herunder kravene til nylige erfaringer

3)

de gældende flyve- og tjenestetidsbegrænsninger samt hvilebestemmelser i den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor operatøren har sit hovedforretningssted under hensyntagen til alle tjenester, der varetages af besætningsmedlemmet for andre operatører.«

15)

BOP.ADD.305, litra b), affattes således:

»b)

Operatøren kan kun udpege et medlem af flyvebesætningen som luftfartøjschef, hvis denne:

1)

er kvalificeret som luftfartøjschef i overensstemmelse med bilag III til nærværende forordning

2)

som minimum har den erfaring, der er angivet i driftshåndbogen og

3)

har tilstrækkelig viden om den rute, der skal flyves.«

16)

BOP.ADD.310 affattes således:

» BOP.ADD.310 Tilvejebringelse af træning og kontrol

Al træning og kontrol af besætningsmedlemmer, der er påkrævet i henhold BOP.ADD.315, skal tilvejebringes som følger:

a)

i overensstemmelse med de træningsprogrammer og -planer, operatøren har anført i driftshåndbogen

b)

af tilstrækkeligt kvalificeret personale. I tilfælde af flyvetræning og -kontrol skal det personale, der varetager træningen og gennemfører kontrollerne, være kvalificeret i henhold til bilag III til nærværende forordning.«

17)

Tillægget affattes således:

» Tillæg

ERKLÆRING

i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) 2018/395

Operatør

Navn:

Operatørens hovedforretningssted:

Den ansvarlige chefs navn og kontaktoplysninger:

Ballonoperation

Startdatoen for erhvervsmæssig operation og, hvor det er relevant, dato for ændring af eksisterende erhvervsmæssig operation.

Oplysninger om anvendt(e) ballon(er), erhvervsmæssig operation og forvaltning af vedvarende luftdygtighed  (1)

Ballontype

Ballonregistrering

Hovedbase

Type(r) af operation(er)  (2)

Organisation til sikring af vedvarende luftdygtighed  (3)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor det er relevant, en liste over AltMoC med henvisninger til de tilhørende AMC (bilag til denne erklæring):

Erklæringer

☐ Operatøren overholder og vil fortsat overholde de væsentlige krav i bilag V til forordning (EU) 2018/1139 og kravene i gennemførelsesforordning (EU) 2018/395.

Operatøren udfører navnlig sin erhvervsmæssige flyvning i overensstemmelse med følgende krav i subpart ADD i bilag II til forordning (EU) 2018/395:

☐ Administrationssystemets dokumentation, herunder driftshåndbogen, overholder kravene i subpart ADD, og alle flyvninger udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i driftshåndbogen som påkrævet i BOP.ADD.005, litra b), i subpart ADD.

☐ Alle balloner, der opereres, har enten et luftdygtighedsbevis, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 748/2012, eller de opfylder de specifikke luftdygtighedskrav, der gælder for balloner, der er registreret i et tredjeland, og som er omfattet af en wet lease-aftale eller dry lease-aftale, som påkrævet i BOP.ADD.110 og BOP.ADD.115, litra b) og c), i subpart ADD.

☐ Alle flyvebesætningsmedlemmer skal være indehavere af et certifikat og rettigheder, der er udstedt eller godkendt i overensstemmelse med bilag III til forordning (EU) 2018/395, som påkrævet i BOP.ADD.300, litra c), i subpart ADD.

☐ Operatøren underretter den kompetente myndighed om eventuelle ændringer i omstændigheder, der påvirker overholdelsen af de væsentlige krav i bilag V til forordning (EU) 2018/1139 og kravene i forordning (EU) 2018/395 i henhold til erklæring til den kompetente myndighed udstedt via denne erklæring og eventuelle ændringer af oplysninger og lister over AltMoC'er, der er omfattet i og vedlagt som bilag til denne erklæring, som påkrævet i BOP.ADD.105, litra a), i subpart ADD.

☐ Operatøren bekræfter, at alle oplysninger, der er indeholdt i denne erklæring, herunder dens bilag, er fuldstændige og korrekte.

Dato og den ansvarlige chefs navn og underskrift

«

(1)  Udfyld tabellen. Hvis der ikke er plads nok til at anføre oplysningerne, skal de anføres i et separat bilag. Bilaget skal dateres og underskrives.

(2)   »Type(r) af flyvninger« refererer til typen af erhvervsmæssig flyvning, der udføres med ballonen.

(3)  Oplysninger om den organisation, der er ansvarlig for administrationen af vedvarende luftdygtighed, skal omfatte navnet på organisationen, adressen og godkendelsens referencenr.


BILAG III

»BILAG III

KRAV TIL CERTIFICERING AF FLYVEBESÆTNINGER TIL BALLONER

[PART-BFCL]

SUBPART GEN

GENERELLE KRAV

BFCL.001 Anvendelsesområde

Dette bilag indeholder kravene for udstedelse af pilotcertifikater til balloner (»BPL«) og dermed forbundne beføjelser, rettigheder og beviser samt betingelserne for deres gyldighed og anvendelse.

BFCL.005 Kompetent myndighed

I dette bilag forstås ved kompetent myndighed en myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, og til hvem en person indgiver sin ansøgning om udstedelse af et pilotcertifikat til balloner eller de dermed forbundne beføjelser, rettigheder eller beviser.

BFCL.010 Ballonklasser og -grupper

I dette bilag kategoriseres balloner i følgende klasser og grupper:

a)

klasse »varmluftballoner«:

1)

gruppe A hylsterkapacitet på op til 3 400 m3 (120 069 ft3)

2)

gruppe B: hylsterkapacitet på mellem 3 401 m3 (120 070 ft3) og 6 000 m3 (211 888 ft3)

3)

gruppe C: hylsterkapacitet på mellem 6 001 m3 (211 889 ft3) og 10 500 m3 (370 804 ft3)

4)

gruppe D: hylsterkapacitet på mere end 10 500 m3 (370 804 ft3)

b)

klasse »gasballon«

c)

klasse »blandet ballon«

d)

klasse »varmluftskib«.

BFCL.015 Ansøgning om og udstedelse, forlængelse og fornyelse af et BPL og dermed forbundne beføjelser, rettigheder og beviser

a)

En ansøgning om følgende indsendes til den kompetente myndighed i den form og på den måde, som denne myndighed har foreskrevet:

1)

udstedelse af BPL'er og de dermed forbundne rettigheder

2)

udvidelse af beføjelserne til BPL'er

3)

udstedelse af flyveinstruktørbeviser (til balloner) (»FI(B)«)

4)

udstedelse, forlængelse og fornyelse af flyveeksaminatorbeviser (til balloner) (»FE(B)«) og

5)

ændringer af BPL'er og dermed forbundne beføjelser, rettigheder og beviser.

b)

Ansøgninger som omhandlet i litra a) ledsages af dokumentation for, at ansøgeren opfylder de relevante krav i nærværende bilag og i bilag IV (del-MED) til forordning (EU) nr. 1178/2011.

c)

Enhver begrænsning eller udvidelse af de beføjelser, et certifikat, en rettighed eller et bevis giver, skal påtegnes certifikatet eller beviset af den kompetente myndighed.

d)

En person må ikke på noget tidspunkt have mere end ét BPL i overensstemmelse med dette bilag.

e)

En indehaver af et certifikat indgiver ansøgninger som fastsat i litra a), til den kompetente myndighed, der er udpeget af den medlemsstat, hvor vedkommendes certifikat er udstedt, jf. dette bilag (part-BFCL) eller bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011 eller bilag III (del-SGCL) til gennemførelsesforordning (EU) 2018/1976, alt efter hvad der er relevant.

f)

En indehaver af et BPL kan anmode den kompetente myndighed, der er udpeget af en anden medlemsstat, om ændring af den kompetente myndighed, men i så tilfælde skal den nye kompetente myndighed være den samme for alle certifikater.

g)

Ansøgere ansøger om udstedelse af et BPL og de dermed forbundne rettigheder, beføjelser eller beviser senest seks måneder efter at have bestået den praktiske prøve eller kompetencebedømmelsen.

BFCL.030 Praktisk prøve

Med undtagelse af den praktiske prøve for rettigheder til erhvervsmæssig operation, jf. BFCL.215, skal en ansøger anbefales til prøven af den ATO eller DTO, der er ansvarlig for ansøgernes træning, når træningen er afsluttet. Træningsfortegnelserne skal fremlægges for ATO'en eller DTO'en.

BFCL.035 Godskrivning af flyvetid

En ansøger til et certifikat, en rettighed eller et bevis får godskrevet al soloflyvetid, instruktionstid med dobbeltstyring og flyvetid som luftfartøjschef i balloner i den samlede flyvetid, der kræves for certifikatet, rettigheden eller beviset.

BFCL.045 Forpligtelse til at bære og fremlægge dokumenter

a)

BPL-indehavere skal ved udøvelse af BPL-beføjelser medbringe følgende dokumentation:

1)

et gyldigt BPL

2)

en gyldig helbredsgodkendelse

3)

et personligt identifikationsdokument med foto

4)

tilstrækkelige logbogsoplysninger, som dokumenterer opfyldelsen af kravene i dette bilag.

b)

Flyveelever skal på alle soloflyvninger ligeledes medbringe:

1)

de i litra a), nr. 2) og 3), omhandlede dokumenter og

2)

dokumentation for den autorisation, der kræves i BFCL.125, litra a).

c)

BPL-indehavere eller flyveelever skal straks fremlægge de i litra a) og b) nævnte dokumenter på anmodning fra en autoriseret repræsentant for en kompetent myndighed.

BFCL.050 Registrering af flyvetid

BPL-indehavere og flyveelever skal føre pålidelige fortegnelser over oplysninger om alle foretagne flyvninger i en form og på en måde, som den kompetente myndighed foreskriver.

BFCL.065 Indskrænkninger i beføjelser for indehavere af BPL-certifikater på over 70 år ved erhvervsmæssig ballonflyvning med passagerer

Indehavere af BPL-certifikater, som er fyldt 70 år, må ikke flyve som ballonskippere ved erhvervsmæssig ballonflyvning med passagerer.

BFCL.070 Begrænsning, suspendering eller tilbagekaldelse af certifikater, beføjelser, rettigheder og beviser

a)

Et BPL såvel som de dermed forbundne beføjelser, rettigheder og beviser, der udstedes i overensstemmelse med dette bilag, kan begrænses, suspenderes eller tilbagekaldes af den kompetente myndighed i henhold til betingelserne og procedurerne i bilag VI (del-ARA) til forordning (EU) nr. 1178/2011, hvis en indehaver ikke opfylder de grundlæggende krav, der er fastsat i bilag IV til forordning (EU) 2018/1139, eller kravene i nærværende bilag såvel som bilag II (part-BOP) til nærværende forordning eller bilag IV (del-MED) til forordning (EU) nr. 1178/2011.

b)

BPL-indehavere returnerer straks certifikatet eller beviset til den kompetente myndighed, hvis deres certifikat, beføjelse, rettighed eller bevis er blevet begrænset, suspenderet eller tilbagekaldt.

SUBPART BPL

PILOTCERTIFIKAT TIL BALLONER (BPL)

BFCL.115 BPL — Beføjelser og betingelser

a)

Indehavere af et BPL har beføjelser til at fungere som luftfartøjschef på balloner:

1)

i forbindelse med ikke-erhvervsmæssige operationer uden betaling

2)

i forbindelse med ikke-erhvervsmæssige operationer, hvis vedkommende har en rettighed til erhvervsmæssig operation i overensstemmelse med subpart ADD, BFCL.215, i dette bilag.

b)

Uanset litra a), nr. 1, kan en BPL-indehaver med beføjelser til at fungere som instruktør eller eksaminator modtage betaling for:

1)

udførelse af flyveinstruktion for BPL

2)

udførelse af praktiske prøver og duelighedsprøver for BPL

3)

træning, testning og prøver med henblik på de beføjelser, rettigheder eller beviser, der er knyttet til et BPL.

c)

BPL-indehavere må kun udøve BPL-beføjelser, hvis de opfylder de gældende krav om nylig erfaring, og de har en gyldig helbredsgodkendelse, der svarer til beføjelserne.

BFCL.120 BPL — Aldersgrænse

En ansøger til et BPL skal være mindst 16 år.

BFCL.125 BPL — Flyveelev

a)

Flyveelever må ikke flyve alene, medmindre de er autoriseret hertil og overvåges af en flyveinstruktør for balloner (FI(B)).

b)

Flyveelever skal være mindst 14 år for at flyve soloflyvninger.

BFCL.130 BPL — Krav til træning og erfaringer

Ansøgere til et BPL skal gennemføre et træningskursus hos en ATO eller en DTO. Kurset skal være skræddersyet til de beføjelser, der ansøges om, og indeholde:

a)

teoretisk viden som specificeret i BFCL.135, litra a)

b)

mindst 16 timers flyveinstruktion i enten varmluftballoner i gruppe A i denne klasse, eller gasballoner, herunder mindst:

1)

12 timers flyveinstruktion med dobbeltstyring

2)

10 opblæsninger og 20 starter og landinger og

3)

én soloflyvning under tilsyn med mindst 30 minutters flyvetid.

BFCL.135 BPL — Teoriprøve

a)

Teoretisk viden

Ansøgere til et BPL skal demonstrere teoretisk viden på et niveau, der svarer til de beføjelser, der ansøges om, i prøver om følgende:

1)

generelle emner:

i)

luftfartsret

ii)

menneskelig ydeevne

iii)

meteorologi

iv)

kommunikation og

2)

specifikke emner vedrørende balloner:

i)

flyveprincipper

ii)

operationelle procedurer

iii)

flyvepræstation og -planlægning

iv)

generel viden om luftfartøjer relateret til balloner og

v)

navigation.

b)

Ansøgerens ansvar

1)

Ansøgeren skal tage samtlige teoriprøver for BPL'et under samme ansvarlige kompetente myndighed i en medlemsstat.

2)

Ansøgeren må først tage teoriprøven, når vedkommende har gennemført de relevante teorielementer i træningskurset på et tilfredsstillende niveau, og hvis det anbefales af den ATO eller DTO, som er ansvarlig for vedkommendes træning.

3)

ATO'ens eller DTO'ens anbefaling er gyldig i 12 måneder. Hvis ansøgeren ikke har taget mindst én teoriprøve inden for denne periode, vurderes behovet for yderligere træning af ATO'en eller DTO'en på grundlag af ansøgerens behov.

c)

Beståkrav

1)

En skriftlig teoriprøve er bestået, hvis ansøgeren opnår mindst 75 % af de point, der er tildelt den pågældende prøve. Der gives ikke strafpoint.

2)

Medmindre andet er fastlagt i dette bilag, anses en ansøger for at have bestået den krævede teoriprøve for BPL'et, hvis vedkommende har bestået alle de krævede eksamensopgaver under teoriprøven inden for 18 måneder fra udgangen af den kalendermåned, hvor ansøgeren for første gang brugte et prøveforsøg.

3)

Hvis en ansøger ikke har bestået en af eksamensopgaverne under teoriprøven efter fire forsøg eller ikke har bestået alle opgaver efter enten seks forsøg eller inden for den periode, der er nævnt i stk. 2, skal denne besvare alle de teoretiske eksamensopgaver igen.

4)

Før ansøgeren tager teoriprøven en gang til, skal vedkommende have ekstra træning hos en ATO eller en DTO. ATO'en eller DTO'en fastsætter omfanget af træningen på grundlag af ansøgerens behov.

d)

Gyldighedsperiode

Teoriprøven er gyldig i 24 måneder fra den dato, hvor ansøgeren har bestået den, jf. stk. 2, litra c).

BFCL.140 BPL — Godskrivning af teoretisk viden

Ansøgere, der anmoder om udstedelse af et BPL kan få godskrevet de teoretiske krav for de generelle emner som omhandlet i BFCL.135, litra a), punkt 1, hvis de:

a)

er indehaver af et certifikat i henhold til bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011 eller bilag III (del-SFCL) til gennemførelsesforordning (EU) 2018/1976 eller

b)

har bestået teoriprøverne for et certifikat som omhandlet i litra a), så længe det er inden for den gyldighedsperiode, der er fastsat i BFCL.135, litra d).

BFCL.145 BPL — Praktisk prøve

a)

Ansøgere til et BPL skal ved en praktisk prøve demonstrere evnen til som luftfartøjschef i en ballon at udføre de relevante procedurer og manøvrer ud fra et kompetenceniveau, der svarer til de beføjelser, der ansøges om.

b)

Ansøgere skal gennemføre den praktiske prøve i den samme ballonklasse, som træningskurset er gennemført i, jf. BFCL.130, og — i tilfælde af varmluftballoner — i en ballon i gruppe A i denne klasse.

c)

Ansøgere skal for at tage en praktisk prøve først have bestået den krævede teoriprøve.

d)

Beståkrav

1)

Den praktiske prøve opdeles i forskellige afsnit, som repræsenterer alle de forskellige faser i en ballonflyvning.

2)

Hvis ansøgeren underkendes i et hvilket som helst emne i et afsnit, skal hele afsnittet underkendes. Hvis ansøgeren kun underkendes i ét afsnit, skal alene dette afsnit tages om igen. Hvis ansøgeren underkendes i mere end ét afsnit, skal hele prøven tages om igen.

3)

Hvis ansøgeren i overensstemmelse med stk. 2 skal tage prøven om og underkendes i et hvilket som helst afsnit, herunder de afsnit, som er bestået ved tidligere forsøg, skal hele prøven tages om igen.

e)

Hvis ansøgeren ikke består samtlige afsnit af en prøve i to forsøg, skal vedkommende have yderligere praktisk træning.

BFCL.150 BPL — Udvidelse af beføjelser til en anden ballonklasse eller -gruppe

a)

BPL-beføjelserne begrænses til den ballonklasse, som den i BFCL.145 omhandlede praktiske prøve er gennemført i, og — i tilfælde af varmluftballoner — gruppe A i denne klasse.

b)

I tilfælde af varmluftballoner kan BPL-beføjelserne på anmodning udvides til en anden gruppe inden for klassen af varmluftballoner, hvis operatøren har gennemført mindst:

1)

to instruktionsflyvninger med en (FI(B) på en ballon i den relevante gruppe og

2)

følgende flyvetid (i timer) som luftfartøjschef på balloner:

i)

mindst 100 timer, hvis der søges om beføjelser til balloner i gruppe B

ii)

mindst 200 timer, hvis der søges om beføjelser til balloner i gruppe C

iii)

mindst 300 timer, hvis der søges om beføjelser til balloner i gruppe D.

c)

Med undtagelse af klassen blandet ballon kan BPL-beføjelserne på anmodning udvides til andre ballonklasser, eller, hvis der ansøges om beføjelser for klassen varmluftballon, til gruppe A i denne klasse, hvis operatøren har gennemført følgende i den pågældende ballonklasse og gruppe:

1)

et træningskursus hos en ATO eller en DTO, herunder mindst:

i)

fem instruktionsflyvninger med dobbeltstyring eller

ii)

i tilfælde af udvidelse fra varmluftballoner til varmluftsskibe fem timers flyveinstruktionstid med dobbeltstyring og

2)

en praktisk prøve, hvor ansøgeren over for FE(B)'en demonstrerer en tilstrækkelig teoretisk viden om den anden klasse i følgende emner:

i)

flyveprincipper

ii)

operationelle procedurer

iii)

flyvepræstation og -planlægning

iv)

generel viden om luftfartøjer for så vidt angår den ballonklasse, for hvilken der er anmodet om udvidelse af beføjelserne.

d)

Gennemførelsen af træningen som fastsat i stk. 1, litra b) og c), indføres i operatørens logbog og underskrives af:

1)

for så vidt angår stk. 1, litra b), den instruktør, der er ansvarlig for instruktionsflyvningerne og

2)

for så vidt angår stk. 1, litra c), skolelederen for den ATO eller DTO, der er ansvarlig for træningen.

e)

En BPL-indehaver udøver kun sine beføjelser i den blandede ballonklasse, hvis vedkommende har beføjelser til både klassen varmluftballon og klassen gasballon.

BFCL.160 BPL — Krav om nylig erfaring

a)

En BPL-indehaver udøver kun sine beføjelser i henhold til certifikatet, hvis vedkommende har gennemført følgende i den relevante ballonklasse:

1)

enten:

i)

mindst seks timers flyvetid som luftfartøjschef inden for de sidste 24 måneder inden den planlagte flyvning, herunder: 10 starter og landinger som luftfartøjschef, hvor vedkommende flyver med dobbeltstyring eller solo under tilsyn af en FI(B) og

ii)

mindst én træningsflyvning med en luftfartøjschef inden for de sidste 48 måneder inden den planlagte flyvning eller

2)

en duelighedsprøve, jf. litra c), inden for de sidste 24 måneder inden den planlagte flyvning.

b)

Ud over kravene i litra a), skal en operatør, der er kvalificeret til at flyve mere end en ballonklasse, for at udøve sine beføjelser i den eller de andre ballonklasser have gennemført mindst tre timers flyvetid som luftfartøjschef eller have fløjet med dobbeltstyring eller solo under tilsyn af en FI(B) i hver af disse ballonklasser inden for de sidste 24 måneder.

c)

En BPL-indehaver, som ikke opfylder kravene i litra a), nr. 1), og hvis det er relevant litra b), skal, før vedkommende begynder at udøve sine beføjelser igen, aflægge en duelighedsprøve med en FE(B) i en ballon i den relevante klasse.

d)

Efter at have opfyldt kravene i litra a), b) eller c), alt efter hvad der er relevant, udøver en BPL-indehaver kun sine beføjelser til at flyve varmluftballon i varmluftballoner, som tilhører:

i)

samme gruppe af varmluftballoner, i hvilken træningsflyvningen som omhandlet i litra a), nr. 1), ii), eller duelighedsprøven som omhandlet i litra c), alt efter hvad der er relevant, er gennemført, eller en gruppe af balloner med mindre hylster eller

ii)

varmluftballoner i gruppe A, hvis operatøren, jf. litra b), har fuldført træningsflyvningen som omhandlet i litra a), nr. 2), i en anden ballonklasse end klassen varmluftballoner.

e)

Gennemførelsen af flyvninger med dobbeltstyring, soloflyvning under tilsyn og træningsflyvninger som omhandlet i litra a), nr. 1), og litra b), såvel som duelighedsprøven som omhandlet i litra c), indføres i operatørens logbog og underskrives af den ansvarlige FI(B) for så vidt angår litra a), nr. 1), og litra b), og den ansvarlige FE(B) for så vidt angår litra c).

f)

En indehaver af et BPL, som ligeledes har beføjelser til erhvervsmæssige operationer som omhandlet i BFCL.215 i subpart ADD i dette bilag, anses for at opfylde kravene i:

1)

litra a) og, hvis det er relevant, litra b), hvis vedkommende inden for de sidste 24 måneder har bestået en duelighedsprøve i overensstemmelse med BFCL.215, litra d), nr. 2), i), i den eller de relevante ballonklasser eller

2)

litra a), nr. 1), ii), hvis vedkommende har gennemført træningsflyvningen som omhandlet i litra d), nr. 2), ii), i BFCL.215 i den relevante ballonklasse.

Hvis det drejer sig om klassen varmluftballon, finder de i litra d) fastsatte begrænsninger vedrørende beføjelser til flyvninger med forskellige ballonklasser anvendelse, afhængig af den ballonklasse, der bruges til at overholde bestemmelserne i litra f), nr. 1) eller 2).

SUBPART ADD

SUPPLERENDE RETTIGHEDER

BFCL.200 Rettighed til opstigning med forankret varmluftballon

a)

En BPL-indehaver må kun foretage opstigninger i forankret varmluftballon, hvis vedkommende har en rettighed til opstigning med forankret varmluftballon i henhold til dette litra.

b)

For at ansøge om rettighed til opstigning med forankret varmluftballon skal ansøgeren:

1)

have beføjelser til klassen varmluftballon

2)

først gennemføre mindst to forankrede instruktionsopstigninger i varmluftballon.

c)

Gennemførelsen af træningen i opstigning med forankret varmluftballon skal indføres i logbogen og underskrives af den FI(B), der er ansvarlig for træningen.

d)

En operatør, der har rettighed til opstigning med forankret varmluftballon, må kun udøve sine beføjelser, hvis vedkommende har fuldført mindst én opstigning med forankret varmluftballon i de sidste 48 måneder inden den planlagte flyvning; hvis vedkommende ikke har foretaget en sådan opstigning, kan han/hun udøve sine beføjelser, hvis han/hun har foretaget en opstigning med forankret varmluftballon med dobbeltstyring eller solo under tilsyn af en FI(B). Gennemførelsen af sådanne opstigninger med dobbeltstyring eller solo under tilsyn skal indføres i operatørens logbog og underskrives af FI(B)'en.

BFCL.210 Rettighed til natflyvning

a)

En BPL-indehaver må kun udøve sine beføjelser under VFR-betingelser om natten, hvis vedkommende har rettighed til natflyvning i henhold til dette litra.

b)

En ansøger om rettighed til natflyvning skal have fuldført mindst to instruktionsflyvninger om natten på mindst én time hver.

c)

Fuldførelsen af natflyvningstræningen skal indføres i logbogen og underskrives af den FI(B), der er ansvarlig for træningen.

BFCL.215 Rettighed til erhvervsmæssig operation

a)

En BPL-indehaver må kun udøve sine beføjelser i henhold til sit certifikat i forbindelse med erhvervsmæssige operation af balloner, hvis vedkommende har en rettighed til erhvervsmæssig operation i overensstemmelse med dette litra.

b)

Personer, der ansøger om rettighed til erhvervsmæssig operation, skal:

1)

være fyldt 18 år

2)

have fuldført 50 timers flyvetid og 50 starter og landinger som luftfartøjschef på balloner

3)

have beføjelser for den ballonklasse, inden for hvilken beføjelserne til erhvervsmæssig operation vil blive udøvet og

4)

have bestået en praktisk prøve i den relevante ballonklasse, hvor vedkommende over for en FE(B) har demonstreret de kompetencer, der kræves for erhvervsmæssig ballonflyvning.

c)

Beføjelserne tilknyttet rettigheden til erhvervsmæssig operation begrænses til den ballonklasse, inden for hvilken den praktiske prøve er gennemført i henhold til litra b), nr. 3). Beføjelserne udvides på anmodning til en anden ballonklasse, hvis ansøgeren for så vidt angår denne anden klasse opfylder kravene i litra b), nr. 3) og 4).

d)

En operatør med en rettighed til erhvervsmæssig operation udøver kun denne rettighed til erhvervsmæssige ballonflyvning med passagerer, hvis vedkommende:

1)

180 dage inden den planlagte flyvning har gennemført:

i)

mindst tre flyvninger som luftfartøjschef i balloner, hvoraf mindst én skal være en ballon i den relevante klasse eller

ii)

en flyvning som luftfartøjschef i en ballon i den relevante klasse under tilsyn af en FI(B), som er kvalificeret i henhold til dette litra og

2)

24 måneder inden den planlagte flyvning har gennemført:

i)

en duelighedsprøve i en ballon i den relevante klasse, hvor vedkommende over for en FE(B) har demonstreret de kompetencer, der kræves for erhvervsmæssig ballonflyvning med passagerer, eller

ii)

et opfriskningskursus hos en ATO eller en DTO, som er skræddersyet til de kompetencer, der kræves for erhvervsmæssig ballonflyvning, herunder mindst seks timers teoriundervisning og en træningsflyvning i en ballon i den relevante klasse med en FI(B), som er kvalificeret til erhvervsmæssig ballonflyvning, jf. dette punkt.

e)

For at bevare rettigheden til erhvervsmæssig operation af balloner i alle ballonklasser skal en operatør, som har en rettighed til erhvervsmæssig operation af balloner med beføjelser, der er udvidet til at omfatte mere end én ballonklasse, opfylde kravene i litra d), nr. 2), i mindst én ballonklasse.

f)

En operatør, som opfylder kravene i litra d), og som har rettighed til erhvervsmæssig operation af balloner i klassen varmluftballon, udøver kun sine beføjelser i en ballon tilhørende:

i)

samme gruppe af varmluftballoner, i hvilken duelighedsprøven som omhandlet i litra d), nr. 2), i), eller træningsflyvningen som omhandlet i litra d), nr. 2), ii), er blevet gennemført, eller

ii)

en gruppe af varmluftballoner med mindre hylster.

g)

Gennemførelsen af flyvningen under tilsyn som omhandlet i litra d), nr. 1), ii), duelighedsprøven som omhandlet i litra d), nr. 2, i), og opfriskningstræningen som omhandlet i litra d), nr. 2, ii), indføres i operatørens logbog og underskrives af skolelederen for en ATO eller en DTO eller af den FI(B) eller FE(B), som er ansvarlig for træningskurset, tilsynet eller duelighedsprøven, alt efter hvad der er tale om.

h)

En operatør, som har gennemført en duelighedsprøve i overensstemmelse med BOP.ADD.315 i bilag II (part-BOP) til nærværende forordning, anses for at opfylde kravene i litra d), nr. 2, i).

SUBPART FI

FLYVEINSTRUKTØRER

Afdeling 1

Generelle krav

BFCL.300 Flyveinstruktørbeviser

a)   Generelt

En instruktør udfører kun flyveinstruktion i en ballon, hvis vedkommende:

1)

er indehaver af:

i)

et BPL og dermed forbundne beføjelser, rettigheder og beviser for den flyveinstruktion, der gives, og

ii)

et flyveinstruktørbevis til balloner (FI(B)) af relevans for instruktionen udstedt i overensstemmelse med denne subpart og

2)

er berettiget til at fungere som luftfartøjschef i ballonen under sådan flyveinstruktion.

b)   Instruktion, som gives uden for medlemsstaternes område

1)

Hvis flyveinstruktionen finder sted i forbindelse med et træningskursus, der er godkendt i overensstemmelse med dette bilag (part-BFCL), uden for det område, som medlemsstaterne er ansvarlige for i henhold til Chicagokonventionen, skal den kompetente myndighed uanset litra a), nr. 1), udstede et flyveinstruktørbevis til ansøgere, som har et pilotcertifikat til balloner, der er i overensstemmelse med bilag 1 til Chicagokonventionen, forudsat at disse ansøgere:

i)

mindst har ét certifikat, som, hvis det er relevant, omfatter beføjelser, rettigheder eller beviser, der svarer til dem, som vedkommende er autoriseret til at give instruktion i

ii)

opfylder kravene i denne subpart for udstedelse af FI(B)-beviset med de relevante instruktørbeføjelser og

iii)

over for den kompetente myndighed demonstrerer en tilstrækkelig viden om de europæiske flyvesikkerhedsregler til at kunne udøve sine instruktørbeføjelser i overensstemmelse med dette bilag.

2)

Beviset er begrænset til godkendt flyveinstruktion:

i)

uden for de områder, som medlemsstaterne er ansvarlige for i henhold til Chicagokonventionen og

ii)

af flyveelever, som har tilstrækkelige færdigheder i det sprog, flyveinstruktionen gives på.

Afdeling 2

Flyveinstruktørbevis til balloner — FI(B)

BFCL.315 FI(B)-bevis — Beføjelser og betingelser

a)

På betingelse af, at ansøgerne opfylder kravene i BFCL.320 og følgende betingelser, udstedes der FI(B)-beviser med beføjelser til at give flyveinstruktioner for:

1)

et BPL

2)

udvidelse af beføjelserne til at omfatte andre ballonklasser og -grupper, forudsat at ansøgeren har gennemført mindst 15 timers flyvetid som luftfartøjschef i alle de relevante klasser

3)

en rettighed til natflyvning eller en rettighed til opstigning i forankret ballon, forudsat at ansøgeren har modtaget særlig træning hos en ATO eller DTO i at give instruktion for den relevante rettighed og

4)

et FI(B)-bevis, forudsat at ansøgeren har:

i)

gennemført mindst 50 timers flyveinstruktion i balloner og

ii)

i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat til formålet af den kompetente myndighed, har gennemført mindst én times flyveinstruktion for FI(B)-beviset under tilsyn og godkendt af en FI(B), som er kvalificeret i henhold til dette stykke og udpeget af skolelederen for en ATO eller en DTO.

b)

De i litra a) oplistede beføjelser skal omfatte beføjelser til at give flyveinstruktioner i forbindelse med:

1)

udstedelse af de relevante certifikater, beføjelser, rettigheder eller beviser og

2)

forlængelse, fornyelse eller overholdelse af de relevante krav om nylig erfaring i dette bilag, alt efter hvad der er relevant.

BFCL.320 FI(B) — Forudsætninger og krav

Ansøgere til et FI(B)-bevis skal:

a)

være mindst 18 år

b)

opfylde kravene i litra a), nr. 1), i), og litra a), nr. 2), i BFCL.300

c)

have fuldført 75 timers flyvetid som luftfartøjschef i balloner

d)

have fuldført et træningskursus hos en ATO eller en DTO i overensstemmelse med BFCL.330 og

e)

have bestået en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med BFCL.345.

BFCL.325 FI(B) — Kompetencer og vurdering

Alle ansøgere til et FI(B)-bevis skal trænes med henblik på erhvervelse af følgende kompetencer:

a)

forberedelse af ressourcer

b)

skabelse af en indlæringsfremmende atmosfære

c)

formidling af viden

d)

integration af trussels- og fejlstyring (TEM) og besætningsressourcestyring

e)

administration af tid for at opfylde træningsmål

f)

fremme af læring

g)

bedømmelse af elevens præstation

h)

overvågning og vurdering af fremskridt

i)

evaluering af træningssessioner og

j)

rapportering af resultater.

BFCL.330 FI(B) — Træningskursus

a)

Personer, der ansøger om et FI(B)-bevis, skal inden for 12 måneder før træningskursets påbegyndelse underkastes en forhåndsvurdering af en ATO eller en DTO med henblik på vurdering af vedkommendes evne til at deltage i kurset.

b)

FI(B)-træningskurset skal som minimum omfatte:

1)

de elementer, der er angivet i BFCL.325

2)

25 timers undervisnings- og læringsinstruktion

3)

12 timers teoriundervisning, herunder midtvejsprøver, og

4)

tre timers flyveinstruktion, herunder tre starter og landinger.

c)

Ansøgere, som allerede har et instruktørbevis, jf. bilag III (part-SFCL) til gennemførelsesforordning (EU) 2018/1976 eller bilag I (part-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011, kan få godskrivning i forhold til kravet i litra b), nr. 2).

BFCL.345 FI(B) — Kompetencebedømmelse

a)

Personer, der ansøger om udstedelse af et FI(B)-bevis, skal bestå en kompetencebedømmelse i en ballon for over for en eksaminator, jf. BFCL.415, litra c), at demonstrere evnen til at instruere en flyveelev med henblik på det niveau, der kræves for udstedelse af et BPL.

b)

Bedømmelsen skal omfatte:

1)

demonstration af de kompetencer, der er beskrevet i BFCL.325, før flyvning, efter flyvning og under teoriundervisning

2)

mundtlige prøver på jorden, briefings før og efter flyvning og flyvedemonstrationer i den relevante ballonklasse

3)

øvelser, der er tilstrækkelige til at evaluere instruktørens kompetencer.

BFCL.360 FI(B)-bevis — Krav om nylig erfaring

a)

En indehaver af et FI(B)-bevis udøver kun sine beføjelser i henhold til beviset, hvis vedkommende:

1)

inden for de sidste tre år inden den planlagte udøvelse af beføjelserne har gennemført:

i)

opfriskningstræning som instruktør hos en ATO, en DTO eller en kompetent myndighed, hvor indehaveren skal modtage teoriundervisning med henblik på at opfriske og ajourføre den viden, der er relevant for balloninstruktører

ii)

mindst 6 timers flyveinstruktion i balloner som FI(B) og

2)

inden for de sidste ni år og i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat til formålet af den kompetente myndighed, har gennemført en instruktionsflyvning i en ballon som FI(B) under tilsyn og godkendt af en FI(B), som er kvalificeret i henhold til BFCL.315, litra a), nr. 4), og udpeget af skolelederen for en ATO eller en DTO.

b)

De timer, der flyves som FE(B) i forbindelse med praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser, godskrives fuldt ud i forhold til kravet i litra a), nr. 1), ii).

c)

Hvis en indehaver af et FI(B)-bevis ikke består instruktionsflyvningen under tilsyn til FI(B)'ens tilfredshed, jf. litra a), nr. 2), må han/hun ikke udøve de beføjelser, der er knyttet til FI(B)-beviset, indtil han/hun har bestået kompetencebedømmelsen, jf. BFCL.345.

d)

En indehaver af et FI(B)-bevis, som ikke opfylder alle kravene i litra a), skal for igen at kunne udøve beføjelserne i henhold til FI(B)-beviset opfylde kravene i litra a), nr. 1), i), og BFCL.345.

SUBPART FE

FLYVEEKSAMINATORER

Afdeling 1

Generelle krav

BFCL.400 Flyveeksaminatorbevis til balloner

a)   Generelt

En eksaminator må kun udføre praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser i overensstemmelse med dette bilag, hvis vedkommende:

1)

er indehaver af:

i)

et BPL og dermed forbundne beføjelser, rettigheder og beviser, som vedkommende er autoriseret til at udføre praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser for, og rettigheden til at give instruktion til dem

ii)

et FE(B)-bevis og dermed forbundne beføjelser, der er relevante for den udførte praktiske prøve, duelighedsprøve eller kompetencebedømmelse, som er udstedt i overensstemmelse med denne subpart

2)

er berettiget til at fungere som luftfartøjschef under den praktiske prøve, duelighedsprøven eller kompetencebedømmelsen.

b)   Prøver foretaget uden for medlemsstaternes område

1)

Uanset litra a), nr. 1), udsteder den kompetente myndighed i forbindelse med praktiske prøver og duelighedsprøver, der udføres uden for det område, som medlemsstaterne er ansvarlige for i henhold til Chicagokonventionen, et eksaminatorbevis til ansøgere, som indehaver et pilotcertifikat til balloner, der er i overensstemmelse med bilag 1 til Chicagokonventionen, forudsat at disse ansøgere:

i)

mindst har et certifikat, som, hvis det er relevant, omfatter beføjelser, rettigheder eller beviser, der svarer til dem, som vedkommende er autoriseret til at udføre praktiske prøver eller duelighedsprøver i

ii)

opfylder kravene i denne subpart for udstedelse af det relevante eksaminatorbevis

iii)

over for den kompetente myndighed demonstrerer en tilstrækkelig viden om de europæiske flyvesikkerhedsregler til at kunne udøve eksaminatorbeføjelser i overensstemmelse med dette bilag.

2)

Det bevis, der nævnes i nr. 1), skal være begrænset til at udføre praktiske prøver og duelighedsprøver:

i)

uden for de områder, som medlemsstaterne er ansvarlige for i henhold til Chicagokonventionen og

ii)

til piloter, som har tilstrækkelige færdigheder i det sprog, prøven gives på.

BFCL.405 Begrænsning af beføjelser i forbindelse med personlige interesser

En balloneksaminator må ikke udføre:

a)

praktiske prøver eller kompetencebedømmelser med henblik på at udstede et certifikat, en rettighed eller et bevis til ansøgere, som de har givet mere end 50 % af den fornødne flyveinstruktion for det certifikat, den rettighed eller det bevis, som den praktiske prøve eller kompetencebedømmelsen gennemføres med henblik på, eller

b)

en praktisk prøve, duelighedsprøve eller kompetencebedømmelse, hvis vedkommende ikke er sikker på, at han/hun kan være objektiv.

BFCL.410 Udførelse af praktiske prøver, duelighedsprøver og kompetencebedømmelser

a)

Når balloneksaminatorer udfører praktiske prøver, duelighedsprøver og kompetencebedømmelser, skal de foretage samtlige følgende handlinger:

1)

sikre, at kommunikation med ansøgeren kan ske uden sprogbarrierer

2)

bekræfte, at ansøgeren opfylder alle kravene til kvalifikationer, træning og erfaring i dette bilag med henblik på udstedelse, forlængelse eller fornyelse af det certifikat, den beføjelse, den rettighed eller det bevis, som den praktiske prøve, duelighedsprøven eller kompetencebedømmelsen gennemføres med henblik på, og

3)

oplyse ansøgeren om konsekvenserne af at afgive ufuldstændige, unøjagtige eller forkerte oplysninger om dennes træning og flyveerfaring.

b)

Når den praktiske prøve, duelighedsprøven eller kompetencebedømmelsen er afsluttet, skal balloneksaminatoren:

1)

underrette ansøgeren om resultatet af den praktiske prøve, duelighedsprøven eller kompetencebedømmelsen

2)

hvis ansøgeren består en kompetencebedømmelse i forbindelse med forlængelse eller fornyelse, påtegne ansøgerens certifikat eller bevis med den nye udløbsdato, hvis eksaminatoren har specifik bemyndigelse dertil fra den kompetente myndighed med ansvar for ansøgerens certifikat

3)

give ansøgeren en underskrevet rapport om den praktiske prøve, duelighedsprøven eller kompetencebedømmelsen og straks sende kopier af rapporten til den kompetente myndighed med ansvar for ansøgerens certifikat samt til den kompetente myndighed, der udstedte eksaminatorbeviset. Rapporten skal indeholde:

i)

en erklæring om, at balloneksaminatoren har modtaget oplysninger fra ansøgeren om dennes erfaring og instruktion og vurderet, at denne erfaring og instruktion opfylder de gældende krav i dette bilag

ii)

en bekræftelse af, at alle de krævede manøvrer og øvelser er blevet fuldført, samt oplysninger om den mundtlige teoriprøve, hvor det er relevant. Hvis et af prøvens emner ikke er bestået, skal eksaminatoren angive årsagerne til denne bedømmelse

iii)

resultatet af den praktiske prøve, duelighedsprøven eller kompetencebedømmelsen

iv)

en erklæring om, at balloneksaminator har gennemgået og anvendt de nationale procedurer og krav, der er fastsat af ansøgerens kompetente myndighed, hvis den kompetente myndighed, der er ansvarlig for ansøgerens certifikat, ikke er den samme som den, der har udstedt eksaminatorens bevis

v)

en kopi af balloneksaminatorbeviset med oplysninger om, hvilke beføjelser vedkommende har som balloneksaminator i forbindelse med praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser, hvis der er tale om ansøgere, hvis kompetente myndighed ikke er den samme som den, der udstedte eksaminatorbeviset.

c)

Balloneksaminatoren skal i fem år opbevare oplysninger om alle de praktiske prøver, duelighedsprøver og kompetencebedømmelser, der er udført, og resultaterne deraf.

d)

På anmodning fra den kompetente myndighed med ansvar for balloneksaminatorbeviset eller den kompetente myndighed med ansvar for ansøgerens certifikat skal balloneksaminatoren fremsende alle fortegnelser og rapporter samt eventuelle andre oplysninger, der måtte være nødvendige for tilsynsaktiviteter.

Afdeling 2

Flyveeksaminatorbeviser til balloner — FE(B)

BFCL.415 FE(B)-bevis — Beføjelser og betingelser

På betingelse af, at ansøgeren opfylder kravene i BFCL.420 og følgende betingelser, udstedes der på anmodning et FE(B)-bevis med beføjelser til at gennemføre:

a)

praktiske prøver og duelighedsprøver for BPL og praktiske prøver for udvidelse af beføjelserne til at omfatte andre ballonklasser, forudsat at ansøgeren har gennemført 250 timers flyvetid som operatør af balloner, herunder 50 timers flyveinstruktion, der omfatter hele pensummet for et BPL-træningskursus

b)

praktiske prøver og duelighedsprøver for beføjelsen til erhvervsmæssig operation af balloner som omhandlet i BFCL.215, forudsat at ansøgeren opfylder kravene til erfaring som fastsat i litra a), og har modtaget særlig træning i forbindelse med et eksaminatorstandardiseringskursus, jf. BFCL.430

c)

kompetencebedømmelse for udstedelse af et FI(B)-bevis, forudsat at ansøgeren har:

1)

fuldført 350 timers flyvetid som operatør af balloner, herunder fem timers instruktion af en ansøger om et FI(B)-bevis

2)

modtaget særlig træning i forbindelse med et eksaminatorstandardiseringskursus, jf. BFCL.430.

BFCL.420 FE(B)-bevis — Forudsætninger og krav

Ansøgere til et FE(B)-bevis skal:

a)

opfylde kravene i litra a), nr. 1), i), og nr. 2), i BFCL.400

b)

have gennemført et standardiseringskursus i overensstemmelse med BFCL.430

c)

have gennemført en kompetencebedømmelse i overensstemmelse med BFCL.445

d)

dokumentere baggrund, der er relevant for beføjelserne i et FE(B)-bevis, og

e)

dokumentere, at de i de seneste tre år ikke er blevet pålagt sanktioner, herunder suspendering, begrænsning eller tilbagekaldelse af deres certifikater, rettigheder eller beviser, som er udstedt i overensstemmelse med dette bilag, bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011 eller bilag III (del-SFCL) til gennemførelsesforordning (EU) 2018/1976, for manglende overholdelse af bestemmelserne i forordning (EU) 2018/1139 og dens delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

BFCL.430 FE(B)-bevis — Standardiseringskursus

a)

Ansøgere til et FE(B)-bevis skal deltage i et standardiseringskursus udbudt af den kompetente myndighed eller af en ATO eller en DTO og godkendt af denne kompetente myndighed.

b)

Standardiseringskurset skal være skræddersyet til de beføjelser, der ansøges om, og skal omfatte teoriundervisning og praktisk instruktion, herunder som minimum:

1)

gennemførelse af mindst én praktisk prøve, duelighedsprøve eller kompetencebedømmelse for BPL'et eller de dermed forbundne rettigheder eller beviser

2)

instruktion i de gældende krav i dette bilag og de gældende krav til flyveoperationer, udførelse af praktiske prøver, duelighedsprøver og kompetencebedømmelser samt dokumentation og rapportering derom

3)

en briefing om følgende:

i)

nationale administrative procedurer

ii)

krav om beskyttelse af personoplysninger

iii)

eksaminatorens ansvar

iv)

eksaminatorens ulykkesforsikring

v)

nationale gebyrer og

vi)

oplysninger om adgangen til oplysningerne i nr. i)-v), i udførelsen af praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser, hvis der er tale om en ansøger, hvis kompetente myndighed ikke er den samme som den, der udstedte eksaminatorbeviset.

c)

En indehaver af et FE(B)-bevis må ikke udføre praktiske prøver, duelighedsprøver eller kompetencebedømmelser af en ansøger, hvis kompetente myndighed ikke er den samme som den, der udstedte eksaminatorbeviset, medmindre han/hun har gennemgået de seneste foreliggende oplysninger med de relevante nationale procedurer, der er fastsat af ansøgerens kompetente myndighed.

BFCL.445 FE(B)-bevis — Kompetencebedømmelse

En person, der ansøger om den første udstedelse af et FE(B)-bevis, skal demonstrere sine kompetencer som FE(B) over for en inspektør fra den kompetente myndighed eller en ledende eksaminator, som specifikt har fået bemyndigelse dertil fra den kompetente myndighed med ansvar for FE(B)-beviset. Ansøgeren skal under kompetencebedømmelsen gennemføre en praktisk prøve, duelighedsprøve eller kompetencebedømmelse, herunder briefing, udførelse af den praktiske prøve, duelighedsprøven eller kompetencebedømmelsen samt bedømmelse af den person, som prøven eller bedømmelsen omhandler, debriefing og registreringsdokumentation.

BFCL.460 FE(B)-bevis — Gyldighed, forlængelse og fornyelse

a)

Et FE(B)-bevis er gyldigt i fem år.

b)

Et FE(B)-bevis skal forlænges, hvis indehaveren:

1)

i FE(B)-bevisets gyldighedsperiode har deltaget i et opfriskningskursus for eksaminatorer, som udbydes af enten den kompetente myndighed eller af en ATO eller en DTO og er godkendt af denne kompetente myndighed, hvor indehaveren skal modtage teoriundervisning med henblik på at opfriske og ajourføre den viden, der er relevant for balloneksaminatorer og

2)

inden for de sidste 24 måneder forud for udløbet af certifikatets gyldighedsperiode har gennemført en praktisk prøve, en duelighedsprøve eller en kompetencebedømmelse under tilsyn og godkendt af en inspektør fra den kompetente myndighed eller en eksaminator, som specifikt har fået bemyndigelse dertil fra den kompetente myndighed med ansvar for FE(B)-beviset.

c)

En indehaver af et FE(B)-bevis, som ligeledes er indehaver af et eller flere eksaminatorbeviser for andre luftfartøjskategorier i overensstemmelse med bilag I (del-FCL) til forordning (EU) nr. 1178/2011 eller bilag III (del-SFCL) til gennemførelsesforordning (EU) 2018/1976, kan efter aftale med den kompetente myndighed opnå en kombineret forlængelse af alle eksaminatorbeviser.

d)

Hvis et FE(B)-bevis er udløbet, skal indehaveren opfylde kravene i litra b), nr. 1), og BFCL.445, før vedkommende igen kan udøve sine beføjelser i henhold til FE(B)-beviset.

e)

Et FE(B)-bevis forlænges eller fornyes kun, hvis ansøgeren demonstrerer fortsat opfyldelse af kravene i BFCL.410 og kravene i litra d) og e), i BFCL.420.

«

Top