Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R0267

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/267 af 26. februar 2020 om nedsættelse af fiskekvoter for atlanterhavslaks for Polen i 2019 på grund af overfiskning i 2017

C/2020/44

EUT L 56 af 27.2.2020, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/267/oj

27.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 56/1


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/267

af 26. februar 2020

om nedsættelse af fiskekvoter for atlanterhavslaks for Polen i 2019 på grund af overfiskning i 2017

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 105, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Polen fik tildelt en fiskekvote for atlanterhavslaks i EU-farvande i underafsnit 22-31 (SAL/3BCD-F) for 2017 ved Rådets forordning (EU) 2016/1903 (2).

(2)

Efter kvoteudvekslinger mellem Polen og Letland i henhold til artikel 16, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3) og Polens anvendelse af den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme i henhold til samme forordnings artikel 15, stk. 9, blev Polens fiskekvote for laks for 2017 forhøjet fra 6 030 laks i starten til 13 693.

(3)

Under inspektionsbesøg i Polen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1224/2009 i 2018 påviste Kommissionen fejl- og underrapporterede fangstdata, der afslørede, at den polske kvote for atlanterhavslaks for 2017 i EU-farvande i underafsnit 22-31 var blevet overskredet med 2 246 laks. Uoverensstemmelserne i rapporteringen af fangstsammensætningen og overfiskningens omfang blev bekræftet ved adskillige revisions- og kontrolbesøg i Polen i 2018 og 2019 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1224/2009. Disse revisionsrapporter blev behørigt meddelt og drøftet med Polen.

(4)

Efter proceduren i artikel 105, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1224/2009 indledte Kommissionen ved brev af 11. oktober 2019 en dialog med Polen om de overfiskede mængder og om de nedsættelser, der skal foretages. De polske myndigheder bekræftede modtagelsen af dette brev den 11. oktober 2019.

(5)

Ved brev af 31. oktober 2019 erkendte Polen, at den havde overskredet sin kvote for laks i 2017 med 2 246 laks, og foreslog at trække mængden fra sin kvote for 2019. Efter kvoteudvekslinger er Polens kvote for atlanterhavslaks i 2019 tilstrækkelig til at anvende denne nedsættelse ud over nedsættelsen på grund af overfiskning i 2018 (4).

(6)

I henhold til artikel 105, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009 anvendes en multiplikationsfaktor på 1,00, når overfiskningens omfang i forhold til den tilladte landing er lig med eller mindre end 100 ton, som det er tilfældet her.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Den fiskekvote for atlanterhavslaks (Salmo Salar) i EU-farvande i underafsnit 22-31, der er tildelt Polen for 2019 ved Rådets forordning (EU) 2018/1628 (5), nedsættes som vist i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. februar 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EU) 2016/1903 af 28. oktober 2016 om fastsættelse for 2017 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2016/72 (EUT L 295 af 29.10.2016, s. 1).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2095 af 29. november 2019 om nedsættelse af fiskekvoter for atlanterhavslaks for Polen i 2019 på grund af overfiskning i 2018 (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 105).

(5)  Rådets forordning (EU) 2018/1628 af 30. oktober 2018 om fastsættelse for 2019 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen og om ændring af forordning (EU) 2018/120, for så vidt angår visse fiskerimuligheder i andre farvande (EUT L 272 af 31.10.2018, s. 1).


BILAG

Medlemsstat

Artskode

Områdekode

Artsnavn

Områdenavn

Oprindelig kvote 2017 (antal individer)

Tilladte landinger 2017 (samlet tilpasset mængde i antal individer)  (1)

Fangster i alt 2017 (mængde i antal individer)

Kvoteforbrug i forhold til tilladte landinger

Overfiskning i forhold til tilladt landing (mængde i antal individer)

Multiplikationsfaktor  (2)

Yderligere multiplikationsfaktor  (3)  (4)

Nedsættelser, der skal anvendes i 2019 (mængde i antal individer)

PL

SAL

3BCD-F

Atlanterhavslaks

EU-farvande i underafsnit 22-31

6 030

13 693

15 939

116,40 %

2 246

1,00

/

2 246


(1)  Kvoter til rådighed for en medlemsstat i henhold til de relevante forordninger om fiskerimuligheder efter hensyntagen til udveksling af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 16, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22), kvoteoverførsler fra 2016 til 2017 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (EFT L 115 af 9.5.1996, s. 3) og med artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 eller omfordeling og nedsættelse af fiskerimuligheder i overensstemmelse med artikel 37 og 105 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(2)  Som fastsat i artikel 105, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1224/2009. Nedsættelser svarende til overfiskning * 1,00 finder anvendelse i alle tilfælde af overfiskning, der svarer til eller er mindre end 100 ton.

(3)  Som fastsat i artikel 105, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1224/2009 og forudsat at graden af overfiskning overstiger 10 %.

(4)  Bogstavet »A« angiver, at en yderligere multiplikationsfaktor på 1,5 er blevet anvendt som følge af overfiskning i 2015, 2016 og 2017. Bogstavet »C« angiver, at en yderligere multiplikationsfaktor på 1,5 er blevet anvendt, fordi bestanden er omfattet af en flerårig plan.


Top