This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R0158
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/158 of 5 February 2020 amending Implementing Regulation (EU) 2016/799 for the purpose of on-board weighing equipment (Text with EEA relevance)
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2020/158 af 5. februar 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 for så vidt angår vejeanordninger på køretøjer (EØS-relevant tekst)
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2020/158 af 5. februar 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 for så vidt angår vejeanordninger på køretøjer (EØS-relevant tekst)
C/2020/531
EUT L 34 af 6.2.2020, pp. 20–21
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
6.2.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 34/20 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/158
af 5. februar 2020
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 for så vidt angår vejeanordninger på køretøjer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport (1) særlig artikel 11, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Medlemsstaterne kan i medfør af artikel 10d, stk. 5, i Rådets direktiv 96/53/EF (2) installere vejeanordninger på køretøjer til at foretage kontrol af køretøjer eller vogntog, der sandsynligvis har overskredet den største tilladte vægt. |
|
(2) |
I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1213 (3) fastsættes detaljerede bestemmelser til sikring af ensartet interoperabilitet og regler om kompatibilitet for vejeanordninger på køretøjer. |
|
(3) |
Eftersom kravene i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1213 er i strid med bestemmelserne om vejeanordninger på køretøjer, som er fastsat i tillæg 14 til bilag IC til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 (4), bør dette bilag derfor ændres med henblik på at lade punkt 5.5 i tillæg 14 udgå. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i nærværende gennemførelsesforordning fra Kommissionen er i overensstemmelse med udtalelse fra Vejtransportudvalget, der er omhandlet i artikel 42, stk. 3, i forordning (EU) nr. 165/2014 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Punkt 5.5 i tillæg 14 til bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 udgår.
Artikel 2
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. februar 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).
(2) Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EUT L 235 af 17.9.1996, s. 59).
(3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1213 af 12. juli 2019 om nærmere bestemmelser til sikring af ensartede betingelser for gennemførelsen af interoperabilitet og kompatibilitet af vejeanordninger på køretøjer i henhold til Rådets direktiv 96/53/EF (EUT L 192 af 18.7.2019, s. 1).
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 af 18. marts 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 om fastsættelse af forskrifter for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter (EUT L 139 af 26.5.2016, s. 1).