EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R0119

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2020/119 af 28. januar 2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

ST/15150/2019/INIT

EUT L 22I af 28.1.2020, p. 1–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/119/oj

28.1.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 22/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/119

af 28. januar 2019

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (1), særlig artikel 14, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 17. marts 2014 forordning (EU) nr. 269/2014.

(2)

Efter at Den Russiske Føderation den 8. september 2019 afholdt såkaldte »lokalvalg« i den ulovligt annekterede Autonome Republik Krim og by Sevastopol i Ukraine, mener Rådet, at syv personer bør tilføjes på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014.

(3)

Bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

De personer, der er opført på listen i bilaget til denne forordning, tilføjes på listen i bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. januar 2020.

På Rådets vegne

A. METELKO-ZGOMBIĆ

Formand


(1)  EUT L 78 af 17.3.2014, s. 6.


BILAG

Følgende personer tilføjes på listen over personer i bilag I til forordning (EU) nr. 269/2014:

 

Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

»184.

Sergei Andreevich DANILENKO (Сергей Андреевич ДАНИЛЕНКО)

Køn: mand

Fødselsdato: 14.3.1960

Fødested: Krasnodar (det tidligere USSR)

Formand for Sevastopols valgkommission. I denne egenskab deltog han i afholdelsen af lokalvalg i den ulovligt annekterede by Sevastopol den 8. september 2019 og støttede derved aktivt tiltag og gennemførte politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

28.1.2020

185.

Lidia Aleksandrovna BASOVA (Лидия Александровна БАСОВА) /

Lidiya Oleksandrivna BASOVA (Лiдiя Олександрiвна БАСОВА)

Køn: kvinde

Fødselsdato: 1972

Fødested: ukendt

Næstformand for Sevastopols valgkommission. I denne egenskab deltog hun i afholdelsen af lokalvalg i den ulovligt annekterede by Sevastopol den 8. september 2019 og støttede derved aktivt tiltag og gennemførte politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

28.1.2020

186.

Ekaterina Eduardovna PYRKOVA (Екатерина Эдуардовна ПЫРКОВА) /

Kateryna Eduardivna PYRKOVA (Катерина Едуардiвна ПИРКОВА)

Køn: kvinde

Fødselsdato: 22.8.1967

Fødested: Sevastopol (det tidligere USSR)

Sekretær for Sevastopols valgkommission. I denne egenskab deltog hun i afholdelsen af lokalvalg i den ulovligt annekterede by Sevastopol den 8. september 2019 og støttede derved aktivt tiltag og gennemførte politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

28.1.2020

187.

Ekaterina Borisovna ALTABAEVA (Екатерина Борисовна АЛТАБАЕВА) /

Kateryna Borysivna ALTABAEVA (Катерина Борисiвна АЛТАБАЄВА)

Køn: kvinde

Fødselsdato: 27.5.1956

Fødested: Uglitj (det tidligere USSR)

Medlem af Den Russiske Føderations Føderationsråd for den ulovligt annekterede by Sevastopol. Ved at påtage sig denne rolle og handle i denne egenskab har hun arbejdet for yderligere integration af den ulovligt annekterede by Sevastopol i Den Russiske Føderation og derved aktivt støttet tiltag og gennemført politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

28.1.2020

188.

Yuriy Mikhailovich GOTSANYUK/ Yuriy Mikhailovich Gotsaniuk (Юрий Михайлович ГОЦАНЮК) /

Iurii Mykhailovych HOTSANIUK (Юрiй Михайлович ГОЦАНЮК)

Køn: mand

Fødselsdato: 18.7.1966

Fødested: Novaja Derevnja / Nove Selo (det tidligere USSR)

Premierminister i den såkaldte »Republikken Krim«. Ved at påtage sig denne rolle og handle i denne egenskab har han arbejdet for yderligere integration af den såkaldte »Republikken Krim« i Den Russiske Føderation og derved aktivt støttet tiltag og gennemført politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

28.1.2020

189.

Vladimir Vladimirovich NEMTSEV (Владимир Владимирович НЕМЦЕВ) /

Volodymyr Volodymyrovych NEMTSEV (Володимир Володимирович НЄМЦЕВ)

Køn: mand

Fødselsdato: 15.11.1971

Fødested: Sevastopol (det tidligere USSR)

Formand for den såkaldte »lovgivende forsamling« i den ulovligt annekterede by Sevastopol. Ved at påtage sig denne rolle og handle i denne egenskab har han arbejdet for yderligere integration af den ulovligt annekterede by Sevastopol i Den Russiske Føderation og derved aktivt støttet tiltag og gennemført politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

28.1.2020

190.

Mikhail Vladimirovich RAZVOZHAEV (Михаил Владимирович РАЗВОЖАЕВ) /

Mykhailo Volodymyrovich RAZVOZHAEV (Михайло Володимирович РАЗВОЖАЄВ)

Køn: mand

Fødselsdato: 30.12.1980

Fødested: Krasnojarsk (det tidligere USSR)

Såkaldt »fungerende guvernør« for den ulovligt annekterede by Sevastopol. Ved at påtage sig denne rolle og handle i denne egenskab har han arbejdet for yderligere integration af den ulovligt annekterede by Sevastopol i Den Russiske Føderation og derved aktivt støttet tiltag og gennemført politikker, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

28.1.2020«


Top