(1)

For at fastlægge medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden 2021 til 2030 for de sektorer, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/842, skal de pågældende beregninger baseres på de mest nøjagtige tilgængelige data. Derfor fastsættes de samlede drivhusgasemissioner, der hører under anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/842, og som blev meddelt af medlemsstaterne til Kommissionen i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (2) i 2020, på baggrund af en omfattende gennemgang. Denne gennemgang blev i henhold til artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013 foretaget af Kommissionen bistået af Det Europæiske Miljøagentur og gav i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2018/842 reviderede data om drivhusgasemissioner for året 2005 og årene 2016-2018.

(2)

Lige så nøjagtige data som de reviderede opgørelsesdata kræves for drivhusgasemissioner fra stationære anlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (3), hvorved der blev indført et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (herefter "EU ETS"), som de fremgår af EU-registret over verificerede emissioner fra disse anlæg (herefter "registret). I det omfang at EU-ETS-emissionerne for 2005 i registret ikke svarer til det nuværende anvendelsesområde for direktiv 2003/87/EF eller forordning (EU) 2018/842, anvendes relevante kommissionsafgørelser (4) vedtaget i medfør af direktiv 2003/87/EF eller Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (5) og de nationale tildelingsplaner og den officielle korrespondance mellem Kommissionen og de respektive medlemsstater til at tilvejebringe supplerende emissionsdata.

(3)

For at sikre overensstemmelse mellem de fastsatte årlige emissionstildelinger og de rapporterede drivhusgasemissioner for hvert år for perioden 2021 til 2030 skal medlemsstaternes årlige emissionstildelinger beregnes i CO2-ækvivalenter ved at anvende de samme værdier for globale opvarmningspotentialer, navnlig de værdier, der er fastsat i 5. vurderingsrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer og som anført i bilaget til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1044 (6).

(4)

Med henblik på beregning af den årlige emissionstildeling for hver medlemsstat for 2030 i overensstemmelse med reduktionerne af drivhusgasemissioner i 2030 i forhold til deres niveauer i 2005, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) 2018/842, anvendes en femtrinsmetode.

(5)

Som det første bestemmes værdien af drivhusgasemissionerne i 2005. Mængden af drivhusgasemissioner fra stationære anlæg, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, som fandtes i 2005, trækkes fra de reviderede samlede drivhusgasemissioner for året 2005. For medlemsstater, der først har deltaget i EU ETS fra 2005 eller derefter, anvendes den emissionsmængde, der er fastlagt for 2005 i afgørelse 2013/162/EU. Udvidelsen af anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF i 2013 tages der højde for ved at beregne den ækvivalente værdi for 2005 for den tilsvarende tilpasning af den årlige emissionstildeling for 2020 i overensstemmelse med afgørelse 406/2009/EF, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU. I henhold til artikel 10, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2018/842 skal der ved denne beregning ligeledes tages hensyn til ændringer i anlæg, der er omfattet af anvendelsesområdet, mellem 2005 og 2012, efter samme metode som den, der er fastlagt i afgørelse (EU) 2017/1471.

(6)

Som det andet beregnes den årlige emissionstildeling for hver medlemsstat for 2030 ved at anvende den procentsats, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) 2018/842, på den beregnede emissionsværdi for 2005.

(7)

Som det tredje beregnes den gennemsnitlige mængde drivhusgasemissioner, der er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/842 i 2016, 2017 og 2018, for hver medlemsstat, ved at trække den gennemsnitlige mængde verificerede drivhusgasemissioner fra stationære anlæg, der falder under anvendelsesområdet for direktiv 2003/87/EF, i 2016, 2017 og 2018, i den pågældende medlemsstat og CO2-emissioner fra den indenlandske luftfart fra dens gennemsnitlige samlede reviderede drivhusgasemissioner for 2016, 2017 og 2018.

(8)

Som det fjerde beregnes de årlige emissionstildelinger for hver medlemsstat for 2021 til 2029. De bliver fastlagt på grundlag af et lineært forløb, der begynder med den gennemsnitlige mængde for 2016, 2017 og 2018, ved fem tolvtedele af tidslinjen fra 2019 til 2020, og som ender med den årlige emissionstildeling for 2030. For Grækenland, Kroatien og Ungarn starter det lineære forløb i 2020, da dette fører til en lavere tildeling for disse medlemsstater.

(9)

Endelig tilpasses de deraf følgende værdier for de årlige emissionstildelinger. EU ETS-kvoter for drivhusgasemissioner fra stationære anlæg, der i henhold til artikel 27 i direktiv 2003/87/EF og på medlemsstaternes anmodning til Kommissionen i medfør af nævnte artikel, er udelukket fra EU ETS, er dermed, hvis de er udelukket fra Unionens emissionsloft i medfør af nævnte direktiv for 2021 og fremefter, omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) 2018/842. De mængder, der er trukket fra loftet, lægges derefter til de årlige emissionstildelinger for de pågældende medlemsstater for perioden 2021 til 2030. Den tilpasningsmængde, der er angivet i bilag IV til forordning (EU) 2018/842, lægges til den årlige emissionstildeling for 2021 for hver af de medlemsstater, der er opført i nævnte bilag.

(10)

De samlede maksimale mængder for visse medlemsstater, der følger efter den reduktion af EU ETS-kvoter, der kan tages i betragtning med henblik på en medlemsstats overholdelse mellem 2021 og 2030 i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/842, bestemmes ved at anvende de procentsatser, som medlemsstaterne har meddelt i henhold til artikel 6, stk. 3, i nævnte forordning, på værdierne for de beregnede drivhusgasemissioner for 2005.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer —