(1)

Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side (»aftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 2006/356/EF (1) og trådte i kraft den 1. april 2006.

(2)

Aftalen indeholder en protokol 4 om definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og om ordninger for administrativt samarbejde (»protokol 4«). I henhold til artikel 38 i protokol 4 kan Associeringsrådet, som er oprettet efter aftalens artikel 74, stk. 1, (»Associeringsrådet«) træffe afgørelse om at ændre bestemmelserne i protokol 4.

(3)

Associeringsrådet vil på sit næste møde inden udgangen af 2023 vedtage en afgørelse om ændring af aftalen ved erstatning af protokol 4 (»afgørelsen«).

(4)

Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Associeringsrådet, da afgørelsen vil få bindende retsvirkninger i Unionen.

(5)

Den regionale konvention om pan-Euro-Middelhavsregler for præferenceoprindelse (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 2013/94/EU (2) og trådte for Unionens vedkommende i kraft den 1. maj 2012. Den fastsætter bestemmelser om oprindelsen for de varer, der handles med inden for rammerne af de relevante bilaterale frihandelsaftaler, som er indgået mellem de kontraherende parter i konventionen, og som anvendes, uden at dette berører principperne i de nævnte bilaterale aftaler.

(6)

I henhold til konventionens artikel 6 skal hver kontraherende part træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at konventionen anvendes effektivt. I den forbindelse vil afgørelsen i protokol 4 tilføje en dynamisk henvisning til konventionen, således at der altid henvises til den seneste gældende udgave af konventionen.

(7)

Drøftelserne om ændringen af konventionen har medført et nyt sæt moderniserede og mere fleksible oprindelsesregler, som skal indarbejdes i konventionen. I afventning af indgåelsen og ikrafttrædelsen af ændringerne af konventionen er Unionen og Den Libanesiske Republik blevet enige om så hurtigt som muligt at anvende et sæt alternative oprindelsesregler, der bygger på reglerne i den ændrede konvention, og som kan anvendes bilateralt som alternativ til konventionens oprindelsesregler (»overgangsreglerne«). Med henblik herpå vil afgørelsen også fastsætte bestemmelser om overgangsreglerne.

(8)

Unionens holdning i Associeringsrådet bør derfor baseres på udkastet til afgørelsen —