This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020D1834
Commission Implementing Decision (EU) 2020/1834 of 3 December 2020 on greenhouse gas emissions covered by Decision No 406/2009/EC of the European Parliament and of the Council for the year 2018 for each Member State
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1834 af 3. december 2020 om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2018 som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1834 af 3. december 2020 om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2018 som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF
C/2020/8381
EUT L 408 af 4.12.2020, p. 3–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
4.12.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 408/3 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1834
af 3. december 2020
om de enkelte medlemsstaters drivhusgasemissioner for 2018 som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (1), særlig artikel 19, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (2) fastsættes der årlige emissionstildelinger for de enkelte medlemsstater for hvert år for perioden 2013-2020 og en mekanisme for den årlige vurdering af, om disse grænseværdier er blevet overholdt. Medlemsstaternes årlige emissionstildelinger udtrykt i ton CO2-ækvivalenter er fastlagt i Kommissionens afgørelse 2013/162/EU (3). Tilpasninger af de enkelte medlemsstaters årlige emissionstildelinger er fastsat i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU (4). |
(2) |
I artikel 19 i forordning (EU) nr. 525/2013 fastsættes en procedure for revision af medlemsstaternes drivhusgasemissioner med henblik på at vurdere, hvorvidt beslutning nr. 406/2009/EF er overholdt. Den samlede revision, der er omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013, blev gennemført på grundlag af de emissionsdata for 2018, der blev indberettet til Kommissionen i april 2020, i overensstemmelse med procedurerne i kapitel III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 (5) og i bilag XVI til samme forordning. |
(3) |
Ved beregningen af den samlede mængde af de i beslutning nr. 406/2009/EF omfattede drivhusgasemissioner for de enkelte medlemsstater for 2018 skal der tages hensyn til de tekniske ændringer og reviderede skøn, der er beregnet ved den samlede revision og angivet i de endelige revisionsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 35, stk. 2, i forordning (EU) nr. 749/2014. |
(4) |
Denne afgørelse bør træde i kraft på dagen for offentliggørelsen for at være i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19, stk. 7, i forordning (EU) nr. 525/2013, som fastsætter datoen for offentliggørelsen af denne afgørelse som startdato for den firemåneders periode, hvori medlemsstaterne må gøre brug af fleksibilitetsmekanismerne, jf. beslutning nr. 406/2009/EF — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den samlede mængde drivhusgasemissioner, der er omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF, i henhold til de korrigerede opgørelsesdata for 2018 for de enkelte medlemsstater efter afslutningen af den samlede revision, som er omhandlet i artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 525/2013, findes i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. december 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136).
(3) Kommissionens afgørelse 2013/162/EU af 26. marts 2013 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (EUT L 90 af 28.3.2013, s. 106).
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/634/EU af 31. oktober 2013 om tilpasning af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF (EUT L 292 af 1.11.2013, s. 19).
(5) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 749/2014 af 30. juni 2014 om struktur, format, indsendelse og revision af oplysninger, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 203 af 11.7.2014, s. 23).
BILAG
Medlemsstat |
Drivhusgasemissioner for 2018 som omfattet af beslutning nr. 406/2009/EF (ton kuldioxidækvivalenter) |
Belgien |
74 253 859 |
Bulgarien |
26 339 231 |
Tjekkiet |
60 616 480 |
Danmark |
33 142 443 |
Tyskland |
434 047 773 |
Estland |
6 121 701 |
Irland |
45 378 559 |
Grækenland |
44 694 510 |
Spanien |
203 029 778 |
Frankrig |
342 199 873 |
Kroatien |
16 219 173 |
Italien |
278 729 729 |
Cypern |
4 162 760 |
Letland |
9 126 902 |
Litauen |
14 283 074 |
Luxembourg |
9 075 522 |
Ungarn |
43 249 947 |
Malta |
1 383 374 |
Nederlandene |
99 731 984 |
Østrig |
50 336 566 |
Polen |
213 033 372 |
Portugal |
40 571 864 |
Rumænien |
77 639 310 |
Slovenien |
11 033 844 |
Slovakiet |
21 065 066 |
Finland |
29 921 574 |
Sverige |
31 400 231 |
Det Forenede Kongerige |
329 880 406 |