Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D1826

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2020/1826 af 1. december 2020 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2020/895 (ATALANTA/3/2020)

EUT L 406 af 3.12.2020, p. 60–61 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 16/03/2021; ophævet ved 32021D0471

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/1826/oj

3.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 406/60


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2020/1826

af 1. december 2020

om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2020/895 (ATALANTA/3/2020)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets fælles aktion 2008/851/FUSP af 10. november 2008 om Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 6, stk. 1, i fælles aktion 2008/851/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité til at træffe de relevante afgørelser om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (»Atalanta«).

(2)

Den 25. juni 2020 vedtog Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité afgørelse (FUSP) 2020/895 (2) om udnævnelse af kontreadmiral Riccardo MARCHIÒ til øverstbefalende for EU-styrken i Atalanta.

(3)

Den øverstbefalende for EU-operationen har indstillet kaptajn Diogo ARROTEIA til ny øverstbefalende for EU-styrken i Atalanta fra den 3. december 2020.

(4)

EU's Militærkomité gav den 22. oktober 2020 sin støtte til denne indstilling.

(5)

Afgørelse (FUSP) 2020/895 bør derfor ophæves.

(6)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Kaptajn Diogo ARROTEIA udnævnes herved til øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) fra den 3. december 2020.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2020/895 (ATALANTA/2/2020) ophæves.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den finder anvendelse fra den 3. december 2020.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2020.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

S. FROM-EMMESBERGER

Formand


(1)   EUT L 301 af 12.11.2008, s. 33.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2020/895 af 25. juni 2020 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-styrken i Den Europæiske Unions militæroperation med henblik på at bidrage til at afskrække fra, forebygge og bekæmpe piratvirksomhed og væbnede røverier ud for Somalias kyster (Atalanta) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2020/401 (ATALANTA/2/2020) (EUT L 206 af 30.6.2020, s. 63).


Top