Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D1654

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1654 af 6. november 2020 om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Det Forenede Kongerige (meddelt under nummer C(2020) 7862) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst)

    C/2020/7862

    EUT L 372 af 9.11.2020, p. 52–54 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/11/2020; ophævet ved 32020D1742 Gyldighedsperiodens slutdato er den samme som datoen for offentliggørelsen af ophævelsesretsakten, som træder i kraft på den dato, hvor den bliver meddelt. Ophævelsesretsakten er blevet meddelt, men meddelelsesdatoen er ikke tilgængelig på EUR-Lex, og derfor bruges offentliggørelsesdatoen i stedet.

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2020/1654/oj

    9.11.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 372/52


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1654

    af 6. november 2020

    om visse midlertidige beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N8 i Det Forenede Kongerige

    (meddelt under nummer C(2020) 7862)

    (Kun den engelske udgave er autentisk)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 3, sammenholdt med artikel 131 i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (»udtrædelsesaftalen«),

    under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Unionen med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 3, sammenholdt med artikel 131 i udtrædelsesaftalen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Aviær influenza er en infektiøs virussygdom hos fugle, herunder fjerkræ. Infektioner med aviær influenza-virus hos tamfjerkræ forårsager to hovedformer af sygdommen, som har forskellig virulens. Den lavpatogene form giver generelt kun milde symptomer, mens den højpatogene form forårsager meget stor dødelighed hos de fleste fjerkræarter. Sygdommen har alvorlige konsekvenser for fjerkræavls rentabilitet og forårsager forstyrrelser i samhandelen i Unionen og eksporten til tredjelande.

    (2)

    Det har siden midten af 2005 været konstateret, at højpatogen aviær influenza (HPAI)-virus af subtype H5 er i stand til at inficere trækfugle, som så kan sprede sådanne virus over store afstande under fuglenes efterårs- og forårstræk.

    (3)

    Forekomsten af HPAI-virus hos vilde fugle udgør en vedvarende trussel mod direkte og indirekte indslæbning af disse virus på bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab.

    (4)

    Ved udbrud af HPAI er der risiko for, at sygdomsagensen spreder sig til andre bedrifter, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab.

    (5)

    Rådets direktiv 2005/94/EF (3) indeholder bestemmelser om visse forebyggende foranstaltninger vedrørende overvågning og tidlig påvisning af aviær influenza samt minimumsbekæmpelsesforanstaltninger, som skal gennemføres i tilfælde af et udbrud af aviær influenza hos fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. I henhold til direktivet skal der oprettes beskyttelses- og overvågningszoner i tilfælde af et udbrud af HPAI. Denne regionalisering anvendes især med henblik på at opretholde fugles sundhedsstatus i resten af det pågældende område i medlemsstaten ved at forhindre indslæbning af patogenet og sikre tidlig påvisning af sygdommen.

    (6)

    Det Forenede Kongerige har for nylig underrettet Kommissionen om et udbrud af HPAI af subtype H5N8 i landet på en bedrift, hvor der holdes fjerkræ eller andre fugle i fangenskab i Cheshire County, og landet traf straks de foranstaltninger, der kræves i henhold til direktiv 2005/94/EF, herunder oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner.

    (7)

    Kommissionen har gennemgået de pågældende foranstaltninger sammen med Det Forenede Kongerige og finder det godtgjort, at grænserne for de beskyttelses- og overvågningszoner, landets kompetente myndighed har oprettet, ligger tilstrækkelig langt fra de bedrifter, hvor det bekræftede udbrud er konstateret.

    (8)

    For at hindre unødige forstyrrelser i samhandelen inden for EU og for at undgå, at tredjelande indfører uberettigede handelshindringer, er det nødvendigt hurtigt at identificere de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i Det Forenede Kongerige i forhold til HPAI, på EU-plan.

    (9)

    De beskyttelses- og overvågningszoner i Det Forenede Kongerige, hvor de i direktiv 2005/94/EF fastsatte dyresundhedsmæssige bekæmpelsesforanstaltninger anvendes, bør derfor, i afventning af det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, afgrænses i bilaget til denne afgørelse, ligesom regionaliseringens varighed bør fastsættes.

    (10)

    Denne afgørelse vil blive taget op til fornyet vurdering på det næste møde i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Det Forenede Kongerige påser, at de beskyttelses- og overvågningszoner, der er oprettet i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF, som minimum omfatter de områder, der er angivet i del A og B i bilaget til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse anvendes indtil den 31. december 2020.

    Artikel 3

    Denne afgørelse er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. november 2020.

    På Kommissionens vegne

    Stella KYRIAKIDES

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

    (2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

    (3)  Rådets direktiv 2005/94/EF af 20. december 2005 om fællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza og om ophævelse af direktiv 92/40/EØF (EUT L 10 af 14.1.2006, s. 16).


    BILAG

    DEL A

    Beskyttelseszone, jf. artikel 1:

    Det Forenede Kongerige

    Område:

    Anvendelsen ophører (dato) (artikel 29, stk. 1, i direktiv 2005/94/EF)

    Those parts of Cheshire County (ADNS code 00140) contained within a circle of a radius of three kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N53.25 and W2.81

    27.11.2020

    DEL B

    Overvågningszone, jf. artikel 1:

    Det Forenede Kongerige

    Område:

    Anvendelsen ophører (dato) (artikel 31 i direktiv 2005/94/EF)

    Those parts of Cheshire County (ADNS code 00140) extending beyond the area described in the protection zone and within the circle of a radius of ten kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N53.25 and W2.81

    6.12.2020

    Those parts of Cheshire County (ADNS code 00140) contained within a circle of a radius of three kilometres, centred on WGS84 dec. coordinates N53.25 and W2.81

    28.11.2020-6.12.2020


    Top