EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32020D1072

Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2020/1072 af 16. juli 2020 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2019/1264 (EUTM Somalia/1/2020)

ST/9374/2020/INIT

EUT L 234 af 21.7.2020, s. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 08/02/2022; ophævet ved 32022D0170

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/1072/oj

21.7.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 234/18


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2020/1072

af 16. juli 2020

om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia) og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2019/1264 (EUTM Somalia/1/2020)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38,

under henvisning til Rådets afgørelse 2010/96/FUSP af 15. februar 2010 om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (1), særlig artikel 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I medfør af artikel 5, stk. 1, i afgørelse 2010/96/FUSP bemyndigede Rådet Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til i overensstemmelse med artikel 38 i traktaten om Den Europæiske Union at træffe de relevante afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia), herunder afgørelser om at udnævne de efterfølgende øverstbefalende for EU-missionen.

(2)

Rådets afgørelse (FUSP) 2017/971 (2) ændrede kommandovejen for EUTM Somalia.

(3)

Den 23. juli 2019 vedtog PSC afgørelse (FUSP) 2019/1264 (3) om udnævnelse af brigadegeneral Antonello DE SIO til øverstbefalende for EU-missionen EUTM Somalia.

(4)

Den 26. juni 2020 foreslog direktøren for Den Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapabilitet udnævnelsen af brigadegeneral Fabiano ZINZONE som efterfølger for brigadegeneral Antonello DE SIO til øverstbefalende for EU-missionen EUTM Somalia fra den 9. august 2020.

(5)

Den 1. juli 2020 blev EU's Militærkomité enige om at henstille til PSC at godkende dette forslag.

(6)

Der bør træffes afgørelse om udnævnelse af brigadegeneral Fabiano ZINZONE. Afgørelse (FUSP) 2019/1264 bør ophæves.

(7)

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Brigadegeneral Fabiano ZINZONE udnævnes herved til øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia) fra den 9. august 2020.

Artikel 2

Afgørelse (FUSP) 2019/1264 ophæves med virkning fra den 9. august 2020.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juli 2020.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

S. FROM-EMMESBERGER

Formand


(1)  EUT L 44 af 19.2.2010, s. 16.

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/971 af 8. juni 2017 om fastlæggelse af ordningerne for planlægning og gennemførelse af EU's FSFP-militærmissioner uden udøvende beføjelser og om ændring af afgørelse 2010/96/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker, 2013/34/FUSP om Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af Malis væbnede styrker (EUTM Mali) og (FUSP) 2016/610 om Den Europæiske Unions militære FSFP-uddannelsesmission i Den Centralafrikanske Republik (EUTM RCA) (EUT L 146 af 9.6.2017, s. 133).

(3)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse (FUSP) 2019/1264 af 23. juli 2019 om udnævnelse af den øverstbefalende for EU-missionen for Den Europæiske Unions militærmission for at bidrage til uddannelsen af somaliske sikkerhedsstyrker (EUTM Somalia) (EUTM Somalia/1/2019) (EUT L 199 af 26.7.2019, s. 6).


Op