Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D0904

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/904 af 29. juni 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/1424 for så vidt angår udløbsdatoen for støtte til OSCE's aktiviteter i forbindelse med mindskelsen af håndvåben, lette våben og konventionel ammunition i Republikken Nordmakedonien og i Georgien

ST/8539/2020/INIT

EUT L 207 af 30.6.2020, p. 34–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/03/2021

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/904/oj

30.6.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 207/34


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/904

af 29. juni 2020

om ændring af afgørelse (FUSP) 2017/1424 for så vidt angår udløbsdatoen for støtte til OSCE's aktiviteter i forbindelse med mindskelsen af håndvåben, lette våben og konventionel ammunition i Republikken Nordmakedonien og i Georgien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 4. august 2017 afgørelse (FUSP) 2017/1424 (1), der fastsætter en gennemførelsesperiode på 36 måneder fra datoen for indgåelse af den i artikel 3, stk. 3, i nævnte afgørelse omhandlede finansieringsaftale for aktiviteterne omhandlet i artikel 1 heri.

(2)

Finansieringsaftalen med Sekretariatet for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), som er gennemførelsesinstans for afgørelse (FUSP) 2017/1424, blev underskrevet den 7. september 2017 og udløber den 6. september 2020.

(3)

Den 27. april 2020 anmodede OSCE's Forum for Sikkerhedssamarbejde om en omkostningsfri forlængelse på seks måneder af gennemførelsesperioden for afgørelse (FUSP) 2017/1424 indtil den 6. marts 2021 på grund af covid-19-pandemien og begrænsningerne af internationale rejser.

(4)

Fortsættelsen af aktiviteterne omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2017/1424 har ingen indvirkning med hensyn til finansielle ressourcer indtil den 6. marts 2021.

(5)

Afgørelse (FUSP) 2017/1424 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse (FUSP) 2017/1424 ændres som følger:

1)

Titlen affattes således:

»Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1424 af 4. august 2017 om støtte til OSCE's aktiviteter med henblik på at mindske risikoen for ulovlig handel med og voldsom ophobning af håndvåben og lette våben og konventionel ammunition i Republikken Nordmakedonien og i Georgien«.

2)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2.   Denne afgørelse udløber den 6. marts 2021.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2020.

På Rådets vegne

A. METELKO-ZGOMBIĆ

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1424 af 4. august 2017 om støtte til OSCE's aktiviteter med henblik på at mindske risikoen for ulovlig handel med og voldsom ophobning af håndvåben og lette våben og konventionel ammunition i den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Georgien (EUT L 204 af 5.8.2017, s. 82).


Top