Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D0794

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/794 af 16. juni 2020 om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/101 om fremme af effektiv våbeneksportkontrol

ST/8486/2020/INIT

EUT L 193 af 17.6.2020, p. 13–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/11/2020

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/794/oj

17.6.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 193/13


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2020/794

af 16. juni 2020

om ændring af afgørelse (FUSP) 2018/101 om fremme af effektiv våbeneksportkontrol

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 31, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 22. januar 2018 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2018/101 (1), der fastsætter en gennemførelsesperiode på 30 måneder fra datoen for indgåelse af den finansieringsaftale, der er omhandlet i nævnte afgørelse, for aktiviteterne omhandlet i afgørelsens artikel 1.

(2)

Den 30. april 2020 anmodede Bundesamt für Wirtschaft und Ausfuhrkontrolle i sin egenskab af gennemførelsesorgan om Unionens tilladelse til at forlænge gennemførelsen af afgørelse (FUSP) 2018/101 indtil den 30. november 2020 på grund af udfordringer udløst af den fortsatte covid-19-pandemi.

(3)

Fortsættelsen af aktiviteterne omhandlet i artikel 1 i afgørelse (FUSP) 2018/101 kan ske uden nogen ressourcemæssige indvirkninger af finansiel karakter indtil den 30. november 2020.

(4)

Afgørelse (FUSP) 2018/101 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse (FUSP) 2018/101 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 5 affattes således:

»Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen og udløber den 30. november 2020.«

2)

Punkt 10 i bilaget affattes således:

»10.

Varighed

Projektet afsluttes den 30. november 2020.«

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. juni 2020.

På Rådets vegne

A. METELKO-ZGOMBIĆ

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2018/101 af 22. januar 2018 om fremme af effektiv våbeneksportkontrol (EUT L 17 af 23.1.2018, s. 40).


Top