Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D0753

    Rådets afgørelse (EU) 2020/753 af 30. marts 2020 om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam

    ST/6050/2019/INIT

    EUT L 186 af 12.6.2020, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/753/oj

    Related international agreement

    12.6.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 186/1


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/753

    af 30. marts 2020

    om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, og artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 7,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet (1), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2019/1121 (2) blev frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam (»aftalen«) undertegnet den 30. juni 2019 med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.

    (2)

    I overensstemmelse med traktatens artikel 218, stk. 7, bør Kommissionen bemyndiges til på Unionens vegne og i samråd med det særlige udvalg, der er udpeget af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 207, stk. 3, at godkende visse ændringer af aftalen, der skal vedtages ved en forenklet procedure i henhold til aftalens artikel 9.20 eller, for så vidt angår de enheder, der er anført i afdeling A til C i bilag 9-A og 9-B til aftalen, af Udvalget om Investering, Handel med Tjenesteydelser, Elektronisk Handel og Offentlige Udbud i henhold til aftalens artikel 9.23.

    (3)

    I overensstemmelse med aftalens artikel 17.20 skal intet i aftalen fortolkes således, at det skaber rettigheder eller forpligtelser for personer ud over de rettigheder og forpligtelser, som er opstået mellem parterne i henhold til folkeretten.

    (4)

    Aftalen bør godkendes på Unionens vegne —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam (»aftalen«) godkendes herved på Unionens vegne.

    Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Med henblik på aftalens artikel 9.20 og 9.23 godkendes ændringer af eller berigtigelser til afdeling A til D samt F i bilag 9-A og 9-B til aftalen på Unionens vegne af Kommissionen. i samråd med det særlige udvalg, der er udpeget af Rådet i overensstemmelse med traktatens artikel 207, stk. 3.

    Artikel 3

    Formanden for Rådet foranstalter på Unionens vegne den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 17.16, stk. 2, med henblik på at udtrykke Unionens samtykke i at blive bundet af aftalen (3).

    Artikel 4

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2020

    På Rådets vegne

    A. METELKO-ZGOMBIĆ

    Formand


    (1)  Godkendelse af 12.2.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

    (2)  Rådets afgørelse (EU) 2019/1121 af 25. juni 2019 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam (EUT L 177 af 2.7.2019, s. 1).

    (3)  Datoen for aftalens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


    Top