EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R2127

Kommissionens Delegerede Forordning (EU) 2019/2127 af 10. oktober 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår anvendelsesdatoen for visse bestemmelser i Rådets direktiv 91/496/EØF, 97/78/EF og 2000/29/EF (EØS-relevant tekst)

C/2019/7297

OJ L 321, 12.12.2019, p. 111–113 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2019/2127/oj

12.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 321/111


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/2127

af 10. oktober 2019

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår anvendelsesdatoen for visse bestemmelser i Rådets direktiv 91/496/EØF, 97/78/EF og 2000/29/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012, (EU) nr. 652/2014, (EU) 2016/429 og (EU) 2016/2031, Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 og (EF) nr. 1099/2009 samt Rådets direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF og 2008/120/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004, Rådets direktiv 89/608/EØF, 89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 96/93/EF og 97/78/EF og Rådets afgørelse 92/438/EØF (1), særlig artikel 149, stk. 2, og artikel 165, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 fastlægges rammen for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter til verifikation af, at EU-lovgivningen om fødevarer og foderstoffer anvendes korrekt. Denne ramme omfatter offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande.

(2)

Forordning (EU) 2017/625 ophæver Rådets direktiv 91/496/EØF (2) og 97/78/EF (3) med virkning fra den 14. december 2019. Den ændrer desuden Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 (4) med henblik på at ophæve Rådets direktiv 2000/29/EF (5).

(3)

For at undgå eventuelle lovgivningsmæssige lakuner, indtil der vedtages gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, der vedrører spørgsmål som omhandlet i artikel 47, stk. 2, artikel 48, artikel 51, stk. 1, litra b), c) og d), artikel 53, stk. 1, litra a), artikel 54, stk. 1 og 3, og artikel 58, litra a), i forordning (EU) 2017/625, fastsættes det i forordning (EU) 2017/625, at de relevante bestemmelser i Rådets direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF og direktiv 2000/29/EF fortsat skal anvendes indtil den 14. december 2022 eller en tidligere dato, der fastsættes af Kommissionen. For så vidt angår direktiv 2000/29/EF skal denne tidligere dato ligge efter datoen for anvendelse af forordning (EU) 2017/625.

(4)

Der er vedtaget en delegeret retsakt i medfør af artikel 53, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/625 vedrørende offentlig kontrol på andre kontrolsteder end grænsekontrolsteder. Den finder anvendelse fra den 14. december 2019. For så vidt angår de kategorier af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, finder den dog først anvendelse fra den 14. december 2020. De tilsvarende bestemmelser i direktiv 2000/29/EF bør derfor fortsat finde anvendelse til og med den 13. december 2020.

(5)

Der er vedtaget en gennemførelsesretsakt i medfør af artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) 2017/625 vedrørende hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol ved indførsel til Unionen af dyr og varer. Den finder anvendelse fra den 14. december 2019. For så vidt angår de kategorier af sendinger af planter, planteprodukter og andre objekter, der er omhandlet i artikel 47, stk. 1, litra c), i nævnte forordning, finder den dog først anvendelse fra den 14. december 2022. De tilsvarende bestemmelser i direktiv 2000/29/EF bør derfor fortsat finde anvendelse til og med den 13. december 2022.

(6)

Endvidere er der vedtaget en gennemførelsesretsakt i medfør af artikel 47, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/625 vedrørende en liste over dyr og varer, der er omfattet af systematisk offentlig kontrol ved deres indførsel til Unionen. Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/478 (6) er sammensatte produkter blevet tilføjet til de kategorier, der skal angives på listen. De krav vedrørende indførsel til Unionen af sådanne produkter, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/625 (7), finder imidlertid først anvendelse fra den 21. april 2021. De eksisterende krav vedrørende sammensatte produkter finder fortsat anvendelse til og med den 20. april 2021. Der er derfor behov for overgangsforanstaltninger for så vidt angår de bestemmelser i direktiv 97/78/EF, der regulerer de spørgsmål, der er omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2017/625, vedrørende sammensatte produkter.

(7)

Der er vedtaget gennemførelsesretsakter i medfør af artikel 47, stk. 2, litra b), og artikel 58, litra a), i forordning (EU) 2017/625 vedrørende henholdsvis en liste over varer, der er omfattet af en midlertidigt skærpet offentlig kontrol ved deres indførsel til Unionen, og formatet for det fælles sundhedsimportdokument (CHED). De finder anvendelse fra datoen for anvendelse af forordning (EU) 2017/625.

(8)

Der er vedtaget delegerede retsakter i henhold til artikel 48 og artikel 51, stk. 1, litra b), c) og d), i forordning (EU) 2017/625 vedrørende undtagelser fra offentlig kontrol på grænsekontrolsteder og særlige regler for transit og omladning. De finder anvendelse fra datoen for anvendelse af forordning (EU) 2017/625.

(9)

Forordning (EU) 2017/625 bør derfor ændres.

(10)

Da de regler, der er fastsat i denne retsakt, er indbyrdes forbundne og vil blive anvendt sammen, bør de fastsættes i én enkelt retsakt og ikke i forskellige retsakter med mange krydshenvisninger og risici for overlapning.

(11)

Eftersom forordning (EU) 2017/625 og de delegerede forordninger og gennemførelsesforordninger, der er omhandlet ovenfor, anvendes fra den 14. december 2019, bør nærværende forordning også anvendes fra denne dato —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) 2017/625

I forordning (EU) 2017/625 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 149, stk. 1, affattes således:

»1.

De relevante bestemmelser i direktiv 91/496/EØF og 97/78/EF, der regulerer de spørgsmål, som er omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra b), artikel 48, artikel 51, stk. 1, litra b), c) og d), artikel 53, stk. 1, litra a), artikel 54, stk. 1 og 3, og artikel 58, litra a), i denne forordning, finder anvendelse i stedet for de tilsvarende bestemmelser i denne forordning indtil den 13. december 2019.

De relevante bestemmelser i direktiv 97/78/EF, der regulerer de spørgsmål, som er omhandlet i artikel 47, stk. 2, litra a), i denne forordning, vedrørende sammensatte produkter finder fortsat anvendelse i stedet for den tilsvarende bestemmelse indtil den 20. april 2021.«

2)

Artikel 165, stk. 2, affattes således:

»2.

I forbindelse med spørgsmål, der er reguleret af direktiv 2000/29/EF, finder artikel 47, stk. 2, artikel 48, artikel 51, stk. 1, litra b), c) og d), og artikel 58, litra a), i denne forordning anvendelse fra den 15. december 2019 i stedet for de relevante bestemmelser i nævnte direktiv, som ikke længere finder anvendelse fra samme dato.

De relevante bestemmelser i direktiv 2000/29/EF finder fortsat anvendelse i forbindelse med de spørgsmål, der er reguleret af artikel 53, stk. 1, litra a), i denne forordning i stedet for nævnte bestemmelse indtil den 13. december 2020.

De relevante bestemmelser i direktiv 2000/29/EF finder fortsat anvendelse i forbindelse med de spørgsmål, der er reguleret af artikel 54, stk. 1 og 3, i denne forordning, i stedet for nævnte bestemmelser indtil den 13. december 2022.«

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse af denne forordning

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 14. december 2019.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. oktober 2019.

På Kommissionens vegne

Formand

Jean-Claude JUNCKER


(1)  EUT L 95 af 7.4.2017, s. 1.

(2)  Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF (EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56).

(3)  Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4).

(5)  Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1).

(6)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/478 af 14. januar 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår de kategorier af sendinger, der er omfattet af offentlig kontrol på grænsekontrolstederne (EUT L 82 af 25.3.2019, s. 4).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/625 af 4. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af visse dyr og varer til konsum (EUT L 131 af 17.5.2019, s. 18).


Top