Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019R2075

Kommissionens forordning (EU) 2019/2075 af 29. november 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, for så vidt angår IAS 1, 8, 34, 37 og 38, IFRS 2, 3 og 6, fortolkningsbidrag 12, 19, 20 og 22 fra International Financial Reporting Interpretations Committee og fortolkningsbidrag 32 fra Standing Interpretations Committee (EØS-relevant tekst)

C/2019/8649

EUT L 316 af 6.12.2019, p. 10–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/10/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R1803

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/2075/oj

6.12.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 316/10


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2019/2075

af 29. november 2019

om ændring af forordning (EF) nr. 1126/2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002, for så vidt angår IAS 1, 8, 34, 37 og 38, IFRS 2, 3 og 6, fortolkningsbidrag 12, 19, 20 og 22 fra International Financial Reporting Interpretations Committee og fortolkningsbidrag 32 fra Standing Interpretations Committee

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (1), særlig artikel 3, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 (2) blev en række internationale standarder og fortolkningsbidrag, der fandtes pr. 15. oktober 2008, vedtaget.

(2)

Den 29. marts 2018 udstedte International Accounting Standards Board ændringer til henvisninger i den begrebsmæssige ramme i International Financial Reporting Standards. Formålet med ændringerne er at ajourføre eksisterende henvisninger i flere standarder og fortolkningsbidrag til tidligere rammer med henvisninger til den reviderede begrebsmæssige ramme.

(3)

Høringerne af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe bekræfter, at ændringerne til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber, IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl, IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber, IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver, IAS 38 Immaterielle aktiver, IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse, IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger, IFRS 6 Efterforskning og vurdering af mineralressourcer, IFRIC 12 Servicekoncessionsaftaler, IFRIC 19 Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter, IFRIC 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner, IFRIC 22 Transaktioner i fremmed valuta og forudbetaling og SIC-32 Immaterielle aktiver — omkostninger ved udvikling af websider opfylder kriterierne for vedtagelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1606/2002.

(4)

Forordning (EF) nr. 1126/2008 bør derfor ændres.

(5)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Regnskabskontroludvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 1126/2008 foretages følgende ændringer:

a)

IAS 1 Præsentation af årsregnskaber ændres som anført i bilaget til denne forordning

b)

IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl ændres som anført i bilaget til denne forordning

c)

IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber ændres som anført i bilaget til denne forordning

d)

IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver ændres som anført i bilaget til denne forordning

e)

IAS 38 Immaterielle aktiver ændres som anført i bilaget til denne forordning

f)

IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse ændres som anført i bilaget til denne forordning

g)

IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger ændres som anført i bilaget til denne forordning

h)

IFRS 6 Efterforskning og vurdering af mineralressourcer ændres som anført i bilaget til denne forordning

i)

IFRIC 12 Servicekoncessionsaftaler ændres som anført i bilaget til denne forordning

j)

IFRIC 19 Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter ændres som anført i bilaget til denne forordning

k)

IFRIC 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner ændres som anført i bilaget til denne forordning

l)

IFRIC 22 Transaktioner i fremmed valuta og forudbetaling ændres som anført i bilaget til denne forordning

m)

SIC-32 Immaterielle aktiver — omkostninger ved udvikling af websider ændres som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Virksomhederne anvender ændringerne, der er omhandlet i artikel 1, senest fra den første dag i det første regnskabsår, der begynder den 1. januar 2020 eller derefter.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2019.

På Kommissionens vegne

Formand

Jean-Claude JUNCKER


(1)  EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1126/2008 af 3. november 2008 om vedtagelse af visse internationale regnskabsstandarder i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 (EUT L 320 af 29.11.2008, s. 1).


BILAG

Ændringer af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne

Ændringer til IFRS-standarderne

Ændringer til IFRS 2 Aktiebaseret vederlæggelse

Afsnit 63E tilføjes.

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

63E

Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne, der blev udstedt i 2018, medførte en ændring af fodnoten til definitionen af et egenkapitalinstrument i appendiks A. En virksomhed skal anvende denne ændring for regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Tidligere anvendelse er tilladt, hvis en virksomhed samtidig også anvender alle andre ændringer, der foretages ved Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne. En virksomhed skal anvende ændringen til IFRS 2 med tilbagevirkende kraft med forbehold af overgangsbestemmelserne i afsnit 53-59 i denne standard i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. Hvis en virksomhed imidlertid fastslår, at anvendelse med tilbagevirkende kraft ville være praktisk umuligt eller ville indebære en urimelig udgift eller indsats, skal den anvende ændringen til IFRS 2 ved at henvise til afsnit 23-28, 50-53 og 54F i IAS 8.

I appendiks A ændres fodnoten til definitionen af et egenkapitalinstrument.

*

Begrebsrammen for årsregnskaber, der er udstedt i 2018, definerer en forpligtelse som en aktuel forpligtelse for virksomheden til at overføre en økonomisk ressource som følge af tidligere begivenheder.

Ændring til IFRS 3 Virksomhedssammenslutninger

I afsnit 11 udgår fodnoten til »Begrebsramme«, og der tilføjes en fodnote til »Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber«. Afsnit 11 er ikke ændret på anden måde, men er medtaget til orientering.

Indregningsbestemmelser

11.

For at opfylde betingelserne for indregning som en del af anvendelsen af overtagelsesmetoden skal de overtagne identificerbare aktiver og forpligtelser opfylde definitionen på aktiver og forpligtelser i Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber på overtagelsestidspunktet. Eksempelvis udgør fremtidige omkostninger, som den overtagende virksomhed forventer, men ikke er forpligtet til, at skulle afholde for at gennemføre sin plan om at afslutte en af den overtagne virksomheds aktiviteter eller opsige eller overflytte en af den overtagne virksomheds medarbejdere, ikke forpligtelser på overtagelsestidspunktet. Derfor indregner den overtagende virksomhed ikke disse omkostninger som et led i anvendelsen af overtagelsesmetoden. I stedet indregner den overtagende virksomhed omkostningerne i sit årsregnskab efter sammenslutningen i overensstemmelse med andre IFRS-standarder.

Hvad angår denne standard, skal de overtagende virksomheder anvende definitionerne på et aktiv og en forpligtelse og den tilhørende vejledning i IASC's Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, der blev vedtaget af IASB i 2001, snarere end Begrebsrammen for årsregnskaber, der er udstedt i 2018.

Ændringer til IFRS 6 Efterforskning og vurdering af mineralressourcer

Afsnit 10 ændres, fodnoten til »Begrebsramme« i afsnit 10 udgår, og afsnit 26A tilføjes.

Kostprisens elementer for efterforsknings- og vurderingsaktiver

...

10.

Omkostninger i forbindelse med udvikling af mineralressourcer skal ikke indregnes som efterforsknings- og vurderingsaktiver. Begrebsrammen for årsregnskaber og IAS 38 Immaterielle aktiver giver vejledning om indregning af aktiverhidrørende fra udvikling.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

26A

Afsnit 10 blev ændret i medfør af Ændringer af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne, der er udstedt i 2018. Virksomheden skal anvende denne ændring på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Tidligere anvendelse er tilladt, hvis en virksomhed samtidig også anvender alle andre ændringer, der foretages ved Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne. En virksomhed skal anvende ændringen til IFRS 6 med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. Hvis en virksomhed imidlertid fastslår, at anvendelse med tilbagevirkende kraft ville være praktisk umuligt eller ville indebære en urimelig udgift eller indsats, skal den anvende ændringen til IFRS 6 ved at henvise til afsnit 23-28, 50-53 og 54F i IAS 8.

Ændringer til IAS 1 Præsentation af årsregnskaber

Afsnit 7, 15, 19-20, 23-24, 28 og 89 ændres, og afsnit 139S tilføjes. Fire fodnoter — fodnoten til »afsnit 25« i afsnit 7, til andet punktum i afsnit 15, til afsnit 28 og til »Begrebsramme« i afsnit 89 — udgår.

DEFINITIONER

7.

Nedenstående udtryk anvendes i denne standard med følgende betydning:

...

Væsentlig Udeladelser eller fejlagtige oplysninger vedrørende poster anses for væsentlige, hvis disse hver for sig eller tilsammen kan have indflydelse på økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugere træffer på grundlag af årsregnskabet. Væsentlighed afhænger af udeladelsens eller den fejlagtige oplysnings størrelse og art vurderet ud fra de forhold, der gør sig gældende. Postens art eller størrelse eller en kombination af begge kan være den afgørende faktor.

Vurderingen af, hvorvidt en udeladelse eller fejlagtig oplysning kunne have indflydelse på regnskabsbrugernes økonomiske beslutningstagen og dermed skal anses for væsentlig, skal ske ud fra en vurdering af regnskabsbrugernes egenskaber. Regnskabsbrugere forudsættes at have et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold og regnskabsvæsen samt vilje til at studere oplysningerne med rimelig omhu. Der skal derfor i vurderingen tages hensyn til, hvordan regnskabsbrugere med disse egenskaber med rimelighed kan forventes at lade sig påvirke i deres økonomiske beslutningstagen.

...

Retvisende billede og overensstemmelse med IFRS

15.

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme. Et retvisende billede forudsætter en troværdig repræsentation af virkningerne af transaktioner og andre begivenheder og forhold i overensstemmelse med de i Begrebsrammen for årsregnskaber (Begrebsrammen) anførte definitioner og indregningskriterier for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger. Ved anvendelsen af IFRS-standarderne, herunder om nødvendigt supplerende oplysninger, forventes det, at der opnås årsregnskaber, der giver et retvisende billede.

...

19.

I de ekstremt sjældne tilfælde, hvor ledelsen konkluderer, at overholdelse af et krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, skal virksomheden afvige fra dette krav som angivet i afsnit 20, hvis de relevante lovmæssige rammer kræver, eller på anden måde tillader, en sådan afvigelse.

20.

Når en virksomhed afviger fra et krav i en IFRS i overensstemmelse med afsnit 19, skal virksomheden oplyse:

a)

at ledelsen har konkluderet, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme

b)

at årsregnskabet er i overensstemmelse med relevante IFRS-standarder, bortset fra at virksomheden er afveget fra et bestemt krav for at opnå et retvisende billede

c)

navnet på den IFRS, virksomheden er afveget fra, angivelse af hvori afvigelsen består, herunder hvilken regnskabsmæssig behandling IFRS-standarden foreskriver, og hvorfor denne behandling under omstændighederne ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, samt hvilken behandling man i stedet har valgt, og

d)

den økonomiske virkning af afvigelsen på hver post i årsregnskabet, som ville have været regnskabsmæssigt behandlet, hvis kravet havde været overholdt, for hvert regnskabsår, der præsenteres.

...

23.

I de ekstremt sjældne tilfælde, hvor ledelsen konkluderer, at overholdelse af et krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, men hvor de relevante lovmæssige rammer forbyder en afvigelse fra kravet, skal virksomheden så vidt muligt reducere de misvisende aspekter, der forventes at opstå som følge af overholdelse af kravet, ved at oplyse:

a)

navnet på IFRS-standarden, kravets beskaffenhed og årsagen til, at ledelsen har konkluderet, at en overholdelse af dette krav under omstændighederne vil medføre et så misvisende resultat, at der vil opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, og

b)

ledelsens konklusioner, for så vidt angår hvilke reguleringer af årsregnskabets enkelte poster, der ville være nødvendige for at opnå et retvisende billede for hvert af de præsenterede regnskabsår.

24.

Ifølge afsnit 19-23 er en oplysning i uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber, såfremt den ikke på troværdig vis afspejler de transaktioner og andre begivenheder og forhold, som den enten angiver at indeholde eller med rimelighed kan forventes at indeholde, og således kan forventes at have indflydelse på regnskabsbrugeres økonomiske beslutningstagen. I sin vurdering af, hvorvidt overholdelsen af et bestemt krav i en IFRS ville give et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen, skal ledelsen tage hensyn til:

a)

hvorfor målsætningen med årsregnskaber ikke opfyldes under de givne omstændigheder, og

b)

hvordan virksomhedens forhold adskiller sig fra forholdene i andre virksomheder, som overholder kravet. Hvis andre virksomheder under lignende forhold overholder kravet, er der en afkræftelig formodning om, at virksomhedens overholdelse af kravet ikke ville medføre et så misvisende resultat, at der ville opstå uoverensstemmelse med målsætningen med årsregnskaber som anført i Begrebsrammen.

...

Periodiseringsprincippet

...

28.

Ved anvendelse af periodiseringsprincippet indregner virksomheden poster som aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger (årsregnskabets elementer), når de opfylder definitionerne og indregningskriterierne for de pågældende elementer i Begrebsrammen.

...

Årets resultat

...

89.

Nogle IFRS-standarder angiver tilfælde, hvor en virksomhed skal indregne bestemte poster uden for resultatet i det aktuelle regnskabsår. IAS 8 angiver to sådanne tilfælde: korrektion af fejl og virkningen af ændringer i anvendt regnskabspraksis. Andre IFRS-standarder kræver eller tillader, at elementer af øvrig totalindkomst, der opfylder definitionen i Begrebsrammen på indtægter og omkostninger, udelades fra resultatet (jf. afsnit 7).

...

OVERGANG OG IKRAFTTRÆDELSESDATO

...

139S

Afsnit 7, 15, 19-20, 23-24, 28 og 89 blev ændret i medfør af Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne, der er udstedt i 2018. En virksomhed skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Tidligere anvendelse er tilladt, hvis en virksomhed samtidig også anvender alle andre ændringer, der foretages ved Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne. En virksomhed skal anvende ændringerne til IAS 1 med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. Hvis en virksomhed imidlertid fastslår, at anvendelse med tilbagevirkende kraft ville være praktisk umuligt eller ville indebære en urimelig udgift eller indsats, skal den anvende ændringerne til IAS 1 ved at henvise til afsnit 23-28, 50-53 og 54F i IAS 8.

Ændringer til IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

Afsnit 6 og artikel 11, litra b), er ændret. Fodnoterne til »afsnit 25« i stk. 6 og til afsnit 11, litra b), udgår, og der tilføjes en ny fodnote til afsnit 11, litra b). Overskriften før afsnit 54 ændres, og afsnit 54F–54G tilføjes.

DEFINITIONER

...

6.

Vurderingen af, hvorvidt en udeladelse eller fejlagtig oplysning kunne have indflydelse på regnskabsbrugernes økonomiske beslutningstagen og dermed skal anses for væsentlig, skal ske ud fra en vurdering af regnskabsbrugernes egenskaber. Regnskabsbrugere forudsættes at have et rimeligt kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold og regnskabsvæsen samt vilje til at studere oplysningerne med rimelig omhu. Der skal derfor i vurderingen tages hensyn til, hvordan regnskabsbrugere med disse egenskaber med rimelighed kan forventes at lade sig påvirke i deres økonomiske beslutningstagen.

...

Valg og anvendelse af regnskabspraksis

...

11.

Når ledelsen foretager de i afsnit 10 beskrevne vurderinger, skal den henvise til og overveje anvendeligheden af følgende kilder i prioriteret rækkefølge:

a)

krav i IFRS-standarder, der omhandler lignende forhold, og dernæst

b)

definitioner, indregningskriterier og målebegreber for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i Begrebsrammen for årsregnskaber (Begrebsrammen).

Afsnit 54G forklarer, hvordan dette krav ændres for lovpligtige kontosaldi.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT OG OVERGANG

...

54F

Afsnit 6 og afsnit 11, litra b), blev ændret i medfør af Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne, der er udstedt i 2018. En virksomhed skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Tidligere anvendelse er tilladt, hvis en virksomhed samtidig også anvender alle andre ændringer, der foretages ved Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne. En virksomhed skal anvende ændringerne til afsnit 6 og afsnit 11, litra b), med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med denne standard. Hvis en virksomhed imidlertid fastslår, at anvendelse med tilbagevirkende kraft ville være praktisk umuligt eller ville indebære en urimelig udgift eller indsats, skal den anvende ændringerne til afsnit 6 og afsnit 11, litra b), ved at henvise til afsnit 23-28 i denne standard. Hvis anvendelse med tilbagevirkende kraft af en given ændring i Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne, ville indebære en urimelig udgift eller indsats, skal en virksomhed ved anvendelsen af afsnit 23-28 i denne standard læse enhver henvisning, undtagen i afsnit 27, sidste punktum, til »er praktisk umulig« som »indebærer en urimelig udgift eller indsats« og enhver henvisning til »praktisk muligt« som »muligt uden en urimelig udgift eller indsats«.

54G

Hvis en virksomhed ikke anvender IFRS 14 Regulatory Deferral Accounts, skal den ved anvendelse af afsnit 11, litra b), på lovpligtige kontosaldi fortsat henvise til og overveje anvendeligheden af definitionerne, indregningskriterierne og målebegreberne i Begrebsrammen for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber* i stedet for definitionerne, kriterierne og begreberne i Begrebsrammen. En lovpligtig saldo er saldoen på alle omkostningskonti (eller indtægtskonti), som ikke indregnes som et aktiv eller en forpligtelse i overensstemmelse med andre gældende IFRS-standarder, men indgår, eller af den regulerende myndighed forventes at indgå, ved fastlæggelsen af de(n) takst(er), som kan opkræves hos kunderne. En takstmyndighed er et bemyndiget organ, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at fastsætte taksten eller en række takster, der binder en virksomhed. Takstmyndigheden kan være et tredjepartsorgan eller en nærtstående part i virksomheden, herunder virksomhedens egen bestyrelse, hvis dette organ ved lov eller anden forskrift er forpligtet til at fastsætte takster både i kundernes interesse og for at sikre virksomhedens overordnede finansielle levedygtighed.

*

Der henvises til IASC's Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, der er vedtaget af bestyrelsen i 2001.

Ændringer til IAS 34 Præsentation af delårsregnskaber

Afsnit 31 og 33 ændres, og afsnit 58 tilføjes. Fodnoten til »(Begrebsrammen)« i afsnit 31 udgår.

Samme anvendte regnskabspraksis som for årsregnskabet

...

31.

Under Begrebsrammen for årsregnskaber (Begrebsrammen) er indregning processen for hensyntagen — med henblik på medtagelse i opgørelsen af finansiel stilling eller resultatopgørelsen/resultatopgørelserne — til en post, som svarer til definitionen af et af elementerne i årsregnskaberne. Definitionen på aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger er grundlæggende for indregning ved afslutningen af både regnskabsåret og delårsperioderne.

...

33.

Et afgørende kendetegn for indtægter (omsætning) og omkostninger er, at de tilknyttede indgående og udgående strømme af aktiver og forpligtelser allerede har fundet sted. Hvis sådanne indgående og udgående strømme har fundet sted, indregnes den tilknyttede omsætning eller omkostning; ellers indregnes de ikke. Begrebsrammen tillader ikke, at poster, som ikke opfylder definitionen på aktiver eller forpligtelser, indregnes i opgørelsen af finansiel stilling.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

58.

Afsnit 31 og 33 blev ændret i medfør af Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne, der er udstedt i 2018. En virksomhed skal anvende disse ændringer på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Tidligere anvendelse er tilladt, hvis en virksomhed samtidig også anvender alle andre ændringer, der foretages ved Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne. En virksomhed skal anvende ændringerne til IAS 34 med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. Hvis en virksomhed imidlertid fastslår, at anvendelse med tilbagevirkende kraft ville være praktisk umuligt eller ville indebære en urimelig udgift eller indsats, skal den anvende ændringerne til IAS 34 ved at henvise til afsnit 43-45 i denne standard samt afsnit 23-28, 50-53 og 54F i IAS 8.

Ændring til IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

Der tilføjes en fodnote til definitionen af en forpligtelse i afsnit 10.

*

Definitionen af en forpligtelse i denne standard blev ikke revideret efter revisionen af definitionen af en forpligtelse i Begrebsrammen for årsregnskaber, der blev udstedt i 2018.

Ændring til IAS 38 Immaterielle aktiver

Der tilføjes en fodnote til definitionen af et aktiv i afsnit 8.

*

Definitionen af et aktiv i denne standard blev ikke revideret efter revisionen af definitionen af et aktiv i Begrebsrammen for årsregnskaber, der blev udstedt i 2018.

Ændring til IFRIC 12 Koncessionsaftaler

Fodnoten til »Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber« i afsnittet med referencer ændres.

*

Der henvises til IASC's Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, der er vedtaget af bestyrelsen i 2001, og som trådte i kraft efter udarbejdelsen af fortolkningsbidraget.

Ændring til IFRIC 19 Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter

Fodnoten til »Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber« i afsnittet med referencer ændres.

*

Der henvises til IASC's Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, der er vedtaget af bestyrelsen i 2001, og som trådte i kraft efter udarbejdelsen af fortolkningsbidraget.

Ændring til IFRIC 20 Strippingomkostninger i produktionsfasen i åbne miner

Der tilføjes en fodnote til »Begrebsrammen for årsregnskaber« i afsnittet med referencer.

*

Der henvises til Begrebsrammen for årsregnskaber, der er udstedt i 2010, og som trådte i kraft efter udarbejdelsen af fortolkningsbidraget.

Ændring til IFRIC 22 Transaktioner i fremmed valuta og forudbetaling

Der tilføjes en fodnote til »Begrebsrammen for årsregnskaber« i afsnittet med referencer.

*

Der henvises til Begrebsrammen for årsregnskaber, der er udstedt i 2010, og som trådte i kraft efter udarbejdelsen af fortolkningsbidraget.

Ændringer til SIC-32 Immaterielle aktiver — omkostninger ved udvikling af websider

Afsnit 5 ændres og fodnoten til »Begrebsramme« i afsnit 5 udgår. Der indsættes et nyt afsnit i slutningen af afdelingen under overskriften »Ikrafttrædelsestidspunkt«.

PROBLEMSTILLING

...

5.

Dette fortolkningsbidrag finder ikke anvendelse på omkostninger ved køb, udvikling og anvendelse af hardware (eksempelvis webservere, staging-servere, produktionsservere og internetforbindelser) for en webside. Sådanne omkostninger behandles regnskabsmæssigt i henhold til IAS 16. Når virksomheden afholder omkostninger til en internetudbyder, som hoster virksomhedens webside, indregnes disse omkostninger i henhold til IAS 1.88 og Begrebsrammen for årsregnskaber, når tjenesteydelserne modtages.

...

IKRAFTTRÆDELSESTIDSPUNKT

...

Afsnit 5 blev ændret i medfør af Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne, der er udstedt i 2018. Virksomheden skal anvende denne ændring på regnskabsår, som begynder den 1. januar 2020 eller derefter. Tidligere anvendelse er tilladt, hvis en virksomhed samtidig også anvender alle andre ændringer, der foretages ved Ændringerne af henvisningerne til begrebsrammen i IFRS-standarderne. En virksomhed skal anvende ændringen til SIC-32 med tilbagevirkende kraft i overensstemmelse med IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl. Hvis en virksomhed imidlertid fastslår, at anvendelse med tilbagevirkende kraft ville være praktisk umuligt eller ville indebære en urimelig udgift eller indsats, skal den anvende ændringen til SIC 32 ved at henvise til afsnit 23-28, 50-53 og 54F i IAS 8.


Top