(1)

I henhold til artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan Kommissionen træffe hasteforanstaltninger i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, hvor bevarelsen af havets biologiske ressourcer er alvorligt truet. Kommissionen kan efter en begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ med henblik på at mindske truslen vedtage sådanne hasteforanstaltninger i form af gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse for en periode på højst seks måneder.

(2)

I henhold til artikel 5, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) skal der desuden træffes afhjælpende foranstaltninger, hvis videnskabelig rådgivning indikerer, at gydebiomassen for en bestand, der er omfattet af forordningen, ligger under det referencepunkt, under hvilket der kan være reduceret reproduktionsevne. Disse afhjælpende foranstaltninger skal sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til niveauer, som ligger over de niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

(3)

Ifølge videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) lider bestanden af torsk (Gadus morhua) i den østlige del af Østersøen af en ikkebæredygtigt lav biomasse grundet en kombination af faldende rekruttering, miljømæssige faktorer og ændringer i økosystemet, der fører til en høj naturlig dødelighed og en alt for høj fiskeridødelighed i betragtning af bestandens tilstand. Bestanden er i krise og forventes at have et reduceret reproduktionspotentiale. Rekrutteringen i 2017 var den laveste i ICES' tidsserie, og rekrutteringen var muligvis endnu lavere i 2018. Gydebiomassen er på et af de laveste niveauer, der nogensinde er observeret, og biomassen for torsk i handelsstørrelse er i øjeblikket på det laveste niveau, der er observeret siden 1950'erne. Desuden skønner ICES, at biomassen vil forblive under referencepunktet for bæredygtighed på mellemlangt sigt, også uden at der fiskes overhovedet. ICES anbefaler derfor nulfangst i 2020 i sin rådgivning om bestande for 2020.

(4)

Bevarelsen af torskebestanden i den østlige del af Østersøen er stærkt truet, da der er risiko for, at bestandens reproduktionsevne lider alvorlig skade som følge af den kraftige nedgang i gydebiomassen. ICES anser desuden, at fiskeri på et hvilket som helst niveau vil være rettet mod de få tilbageværende torsk i handelsstørrelse og vil derfor yderligere nedbryde bestandens struktur og reducere dens reproduktionspotentiale, som allerede er historisk lavt. Derudover strækker højden af gydesæsonen for torsk i den østlige del af Østersøen sig fra maj til august. Der foreligger således behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, som kræver vedtagelse af hasteforanstaltninger, for det første det forhold at biomassen for torsk i den østlige del af Østersøen er så faretruende lav, at bestanden ikke længere er i stand til at reproducere sig selv derfor er i risiko for at bryde sammen, for det andet vil enhver form for fortsat fiskeri efter bestanden øge risikoen for dens sammenbrud, og for det tredje er gydesæsonen i gang.

(5)

Hasteforanstaltninger truffet af medlemsstaterne i henhold til artikel 13 i forordning (EU) nr. 1380/2013 ville ikke være tilstrækkelige til at afhjælpe situationen, da de ikke ville sikre en ensartet tilgang i alle områder, hvor bestanden forekommer. Desuden er det ikke alle medlemsstater, som på nuværende tidspunkt har truffet eller har til hensigt at træffe sådanne foranstaltninger. Endelig var medlemsstaterne ikke i stand til enes om en fælles tilgang på et møde i gruppen af medlemsstater med kyst til Østersøen (Baltfish) den 4. juni 2019.

(6)

I mangel af tilstrækkelige foranstaltninger fra medlemsstaternes side og i betragtning af behovet for hurtig handling for at undgå en yderligere forværring af bestandens struktur og en reduktion af dens reproduktionspotentiale bør der fastsættes afhjælpende foranstaltninger på EU-plan på grundlag af artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(7)

Forvaltningsområdet for torsk i den østlige del af Østersøen omfatter ICES-underafsnit 25-32. I ICES-underafsnit 24 forekommer der både torsk fra bestande i den østlige del af Østersøen og fra bestanden i den vestlige del, men de fleste af fangsterne tages fra bestanden i den østlige del. For at beskytte bestanden i den østlige del af Østersøen på passende vis og undgå en koncentration af fangster af torsk fra denne bestand i ICES-underafsnit 24, er det yderst vigtigt, at hasteforanstaltningerne omfatter ICES-underafsnit 24.

(8)

På baggrund af den videnskabelige rådgivning bør fiskeri efter torskebestanden i den østlige del af Østersøen forbydes indtil udgangen af året. Foranstaltningen bør dog også stå i et rimeligt forhold til formålet.

(9)

Ifølge ICES er forekomsten af torsk meget lav i ICES-underafsnit 27-32. Da gennemførelsen af foranstaltninger i denne forordning pålægger forvaltningen og fiskerne en ikke ubetydelig byrde, ville det ikke stå i et rimeligt forhold til formålet at lade områder, hvor torsk fra den østlige del af Østersøen næppe forekommer, indgå i forordningens anvendelsesområde.

(10)

Desuden bør fiskeri efter torsk op til seks sømil fra kysten i områder, hvor vanddybden er mindre end 20 m med fartøjer med en længde på under 12 m, som anvender passive redskaber, i underafsnit 24 være undtaget fra forbuddet, da det for det meste er torsk fra den vestlige del af Østersøen, der forekommer i lavvandede kystområder i underafsnit 24.

(11)

Derudover bør forbuddet, i betragtning af de mulige alvorlige socioøkonomiske konsekvenser af et fuldstændigt fiskeristop, være rettet mod målrettet fiskeri efter torsk, f.eks. målrettet demersalt fiskeri med trawlere, som fanger langt størstedelen af torsk fra den østlige del af Østersøen i underafsnit 24, 25 og 26. Omvendt bør de uundgåelige bifangster af torsk ved det fiskeri, som ikke er rettet mod torsk, og som udføres enten med aktive redskaber med en maskestørrelse, der ikke overstiger 45 mm i underafsnit 24, 25 og 26, eller med fartøjer med en længde på under 12 m med passive redskaber underafsnit 25 og 26 eller i underafsnit 24 op til seks sømil målt fra kysten i områder, hvor vanddybden er mere end 20 m og, uanset vanddybden, over seks sømil fra kysten, undtages fra forbuddet i betragtning af den lille rolle, som dette fiskeri spiller i forhold til de samlede niveauer af torskefangster og under hensyntagen til, hvor vanskeligt det er at befiske alle bestande i blandet fiskeri på niveauet for det maksimale bæredygtige udbytte på samme tid. ICES skønner, at førstnævnte udgør ca. 1,5 % af de årlige landinger af torsk fra den østlige del af Østersøen. Antallet af bifangster, som landes af sidstnævnte, er lavt, men da den nøjagtige mængde er ukendt, bør bifangsterne begrænses til 10 % af landingerne for hver fangstrejse.

(12)

Antallet af fartøjer med en længde på under 12 m, der anvender passive redskaber og fanger torsk som bifangst, bør ikke stige sammenlignet med perioden fra den 1. januar 2018 til den 30. juni 2019. Da EU-fartøjer, der fisker med trawl, snurrevod eller lignende redskaber med en maskestørrelse, der ikke overstiger 45 mm, ikke kan fiske efter torsk, er det ikke nødvendigt at begrænse fiskeriet for disse fartøjer.

(13)

Foranstaltningerne i denne forordning forelægges for Komitéen for Fiskeri og Akvakultur med henblik på dets udtalelse.

(14)

Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —