This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019R1155
Regulation (EU) 2019/1155 of the European Parliament and of the Council of 20 June 2019 amending Regulation (EC) No 810/2009 establishing a Community Code on Visas (Visa Code)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1155 af 20. juni 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1155 af 20. juni 2019 om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)
PE/29/2019/REV/1
EUT L 188 af 12.7.2019, p. 25–54
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
12.7.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 188/25 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/1155
af 20. juni 2019
om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Unionens fælles visumpolitik har været en integrerende del af oprettelsen af et område uden indre grænser. Visumpolitikken bør fortsat være et vigtigt middel til at fremme turisme og erhvervsliv, samtidig med at den skal være med til at bekæmpe sikkerhedsrisici og risikoen for irregulær migration til Unionen. Den fælles visumpolitik bør bidrage til at skabe vækst og være i overensstemmelse med andre EU-politikker såsom politikkerne vedrørende eksterne forbindelser, handel, uddannelse, kultur og turisme. |
(2) |
Unionen bør anvende visumpolitikken i forbindelse med sit samarbejde med tredjelande og til at sikre en bedre balance mellem hensynet til migrations- og sikkerhedsspørgsmål, økonomiske overvejelser og eksterne forbindelser generelt. |
(3) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 (3) fastsættes procedurerne og betingelserne for udstedelse af visa til forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. |
(4) |
Konsulaterne eller undtagelsesvist de centrale myndigheder bør behandle og træffe beslutning om visumansøgningerne. Medlemsstaterne bør sikre, at konsulaterne og de centrale myndigheder har tilstrækkeligt kendskab til de lokale forhold til at sikre visumprocedurens integritet. |
(5) |
Ansøgningsproceduren bør være så let som mulig for ansøgerne. Det bør være klart, hvilken medlemsstat der har kompetence til at behandle en ansøgning, navnlig hvor ansøgeren forventer at besøge flere medlemsstater. Hvor det er muligt, bør medlemsstaterne give mulighed for at udfylde og fremsende ansøgningsskemaer elektronisk. Det bør også være muligt for ansøgere at underskrive ansøgningsskemaet elektronisk, hvis elektronisk signatur anerkendes af den kompetente medlemsstat. Der bør fastsættes frister for de enkelte trin i proceduren, navnlig for at give rejsende mulighed for at planlægge frem i tiden og undgå spidsbelastningsperioder på konsulaterne. |
(6) |
Medlemsstaterne bør ikke være forpligtet til fortsat at give mulighed for at indgive ansøgninger direkte på konsulatet de steder, hvor en ekstern tjenesteyder er blevet bemyndiget til at indsamle ansøgninger på konsulatets vegne, uden at dette berører de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF (4), særlig artikel 5, stk. 2. |
(7) |
Visumgebyret bør sikre, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til at dække udgifterne til behandlingen af ansøgninger, herunder til passende strukturer og til tilstrækkeligt personale til at sikre kvaliteten og integriteten i forbindelse med behandlingen af ansøgninger samt overholdelse af fristerne. Visumgebyrets størrelse bør revideres hvert tredje år på grundlag af objektive vurderingskriterier. |
(8) |
Tredjelandsstatsborgere, der er visumpligtige, bør kunne indgive deres ansøgning i deres bopælsland, selv om den kompetente medlemsstat ikke har noget konsulat med henblik på at indsamle ansøgninger og ikke repræsenteres af en anden medlemsstat i det pågældende tredjeland. Med henblik herpå bør medlemsstaterne bestræbe sig på at samarbejde med eksterne tjenesteydere, som bør kunne opkræve et servicegebyr. Dette servicegebyr bør i princippet ikke være højere end visumgebyret. Hvis dette beløb ikke er tilstrækkeligt til at yde en fuld service, bør den eksterne tjenesteyder dog kunne opkræve et højere servicegebyr, under overholdelse af den grænse, der er fastsat i denne forordning. |
(9) |
Repræsentationsordninger bør strømlines og lettes, og hindringer for indgåelse af sådanne ordninger mellem medlemsstaterne bør undgås. Den repræsenterende medlemsstat bør være ansvarlig for hele visumproceduren uden inddragelse af den repræsenterede medlemsstat. |
(10) |
Hvis jurisdiktionen for den repræsenterende medlemsstats konsulat omfatter mere end værtslandet, bør det være muligt for repræsentationsordningerne at omfatte disse tredjelande. |
(11) |
For at begrænse den administrative byrde for konsulater og lette rejse for personer, der rejser meget eller regelmæssigt, bør der efter objektivt fastsatte fælles kriterier udstedes visa til flere indrejser med lang gyldighed til ansøgere, der opfylder indrejsebetingelserne i hele gyldighedsperioden for det udstedte visum, og disse visa bør ikke være begrænset til særlige rejseformål eller til særlige kategorier af ansøgere. Medlemsstaterne bør i denne forbindelse være særligt opmærksomme på personer, der rejser med det formål at udøve deres erhverv såsom forretningsfolk, søfarende, kunstnere og idrætsudøvere. Det bør være muligt at udstede visa til flere indrejser med en kortere gyldighedsperiode, hvis der er rimelig grund dertil. |
(12) |
I lyset af forskellene i de lokale forhold, navnlig med hensyn til de migrations- og sikkerhedsrelaterede risici, samt de forbindelser, Unionen har med specifikke lande, bør konsulater på de enkelte lokaliteter vurdere, om der er behov for at tilpasse reglerne for udstedelse af visum til flere indrejser med henblik på at muliggøre en mere gunstig eller en mere restriktiv anvendelse heraf. I forbindelse med mere gunstige tilgange til udstedelse af visa til flere indrejser med lang gyldighed bør der navnlig tages hensyn til handelsaftaler, som omfatter mobilitet for forretningsfolk. På grundlag af denne vurdering bør Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage regler om betingelserne for udstedelse af sådanne visa, som skal finde anvendelse i hver jurisdiktion. |
(13) |
Hvis visse tredjelande ikke samarbejder om tilbagetagelse af de af deres statsborgere, som er blevet afsløret i at befinde sig i en irregulær situation, og disse lande ikke samarbejder effektivt i forbindelse med tilbagesendelsesprocessen, bør visse bestemmelser i forordning (EF) nr. 810/2009 anvendes restriktivt og midlertidigt på grundlag af en gennemsigtig mekanisme, der er baseret på objektive kriterier, for at forbedre et givet tredjelands samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter. Kommissionen bør regelmæssigt og mindst en gang om året vurdere tredjelandes samarbejde med hensyn til tilbagetagelse og bør undersøge alle medlemsstaternes underretninger vedrørende samarbejdet med et tredjeland med hensyn til tilbagetagelse af irregulære migranter. I sin vurdering af, om et tredjeland samarbejder i tilstrækkelig grad, og om der er behov for at iværksætte tiltag, bør Kommissionen tage hensyn til det pågældende tredjelands overordnede samarbejde på migrationsområdet, navnlig med hensyn til grænseforvaltning, forebyggelse og bekæmpelse af migrantsmugling samt forebyggelse af irregulære migranters transit gennem dens område. Hvis Kommissionen finder, at tredjelandet ikke samarbejder i tilstrækkelig grad, eller hvis den bliver underrettet af et simpelt flertal af medlemsstaterne om, at et tredjeland ikke samarbejder i tilstrækkelig grad, bør Kommissionen forelægge Rådet et forslag til vedtagelse af en gennemførelsesafgørelse og samtidig fortsætte sine bestræbelser på at forbedre samarbejdet med det pågældende tredjeland. Hvis Kommissionen for så vidt angår graden af et tredjelands samarbejde med medlemsstaterne om tilbagetagelse af irregulære migranter, vurderet på grundlag af relevante og objektive data, finder, at et tredjeland samarbejder i tilstrækkelig grad, bør Kommissionen kunne forelægge Rådet et forslag til vedtagelse af en gennemførelsesafgørelse med en eller flere visumlempelser vedrørende ansøgere eller kategorier af ansøgere, der er statsborgere i det pågældende tredjeland og ansøger om et visum på det pågældende tredjelands område. |
(14) |
Med henblik på at sikre, at der tages passende hensyn til alle relevante faktorer og mulige virkninger af anvendelsen af foranstaltningerne til at forbedre et tredjelands samarbejde vedrørende tilbagetagelse, bør Rådet under hensyntagen til sådanne foranstaltningers særligt følsomme politiske karakter og deres horisontale virkninger for medlemsstaterne og Unionen selv, navnlig for så vidt angår deres eksterne forbindelser og Schengenområdets generelle funktionsmåde, tillægges gennemførelsesbeføjelser efter forslag fra Kommissionen. Ved at tillægge Rådet sådanne gennemførelsesbeføjelser tages der passende hensyn til den potentielt politisk følsomme karakter af gennemførelsen af foranstaltningerne til at forbedre et givet tredjelands samarbejde vedrørende tilbagetagelse, også på baggrund af de lempelsesaftaler, som medlemsstaterne har med tredjelande. |
(15) |
Ansøgere, der har fået afslag på visum, bør have ret til at påklage afgørelsen. Meddelelsen om afslaget bør indeholde nærmere oplysninger om begrundelsen for afslaget og klageprocedurerne. Under klageprocedurerne bør ansøgerne i overensstemmelse med national ret gives adgang til alle relevante oplysninger om deres sag. |
(16) |
Denne forordning respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de rettigheder og principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Den tilstræber navnlig at sikre fuld respekt for retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til respekt for privatliv og familieliv, barnets rettigheder og beskyttelsen af sårbare personer. |
(17) |
Det lokale Schengensamarbejde er af afgørende betydning for en harmoniseret anvendelse af den fælles visumpolitik og en passende vurdering af de migrations- og sikkerhedsrelaterede risici. Inden for dette samarbejde bør medlemsstaterne vurdere den operationelle anvendelse af specifikke bestemmelser i lyset af de lokale forhold og migrationsrelaterede risici. Samarbejdet og udvekslingerne mellem konsulater på de enkelte lokaliteter bør koordineres af EU-delegationerne. |
(18) |
Medlemsstaterne bør nøje og regelmæssigt føre tilsyn med den måde, hvorpå eksterne tjenesteydere arbejder, for at sikre overholdelsen af det juridiske instrument, der regulerer de ansvarsområder, der er overdraget til dem. Medlemsstaterne bør hvert år aflægge rapport til Kommissionen om samarbejdet og tilsynet med de eksterne tjenesteydere. Medlemsstaterne bør sikre, at tilsynet med hele proceduren for behandling af ansøgninger og samarbejdet med de eksterne tjenesteydere føres af udsendt personale. |
(19) |
Der bør indføres fleksible regler for at give medlemsstaterne mulighed for på bedst mulig vis at dele ressourcer og øge den konsulære dækning. Samarbejdet mellem medlemsstaterne (»Schengenvisumcentre«) kan antage en hvilken som helst form tilpasset de lokale forhold for at øge den geografiske konsulære dækning, nedbringe medlemsstaternes omkostninger, øge Unionens synlighed og yde bedre service til ansøgere. |
(20) |
Elektroniske ansøgningssystemer er et vigtigt middel til at lette ansøgningsprocedurerne. Der bør i på et senere tidspunkt udvikles en fælles løsning, der sigter mod digitalisering og derved fuld udnyttelse af den seneste udvikling på det retlige og teknologiske område, således at ansøgninger kan indgives online for at imødekomme ansøgernes behov og tiltrække flere besøgende til Schengenområdet. Enkle og strømlinede proceduremæssige garantier bør styrkes og anvendes ensartet. Desuden kan samtaler, hvor det er muligt, gennemføres med anvendelse af moderne digitale værktøjer og fjernkommunikationsmidler såsom tale- eller videoopkald via internettet. Under processen bør ansøgernes grundlæggende rettigheder sikres. |
(21) |
For at gøre det muligt at ændre beløbet på de visumgebyrer, der er fastsat i denne forordning, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) vedrørende ændring af denne forordning for så vidt angår beløbet på visumgebyrerne. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (5). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter. |
(22) |
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 810/2009 bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6). |
(23) |
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, træffer Danmark afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen. |
(24) |
Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (7). Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. |
(25) |
Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (8). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
(26) |
For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (10). |
(27) |
For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (11), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (12). |
(28) |
For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (13), der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (14). |
(29) |
For så vidt angår Cypern udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003. |
(30) |
For så vidt angår Bulgarien og Rumænien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2005. |
(31) |
For så vidt angår Kroatien udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 4, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2011. |
(32) |
Forordning (EF) nr. 810/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 810/2009 foretages følgende ændringer:
1) |
Artikel 1 ændres således:
|
2) |
Artikel 2 ændres således:
|
3) |
Artikel 3, stk. 5, litra b) og c), affattes således:
|
4) |
I artikel 4 indsættes følgende stykke: »1a. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte, at de centrale myndigheder behandler og træffer beslutning om ansøgningerne. Medlemsstaterne sikrer, at disse myndigheder har tilstrækkeligt kendskab til de lokale forhold i det land, hvor ansøgningen er indgivet, til at kunne vurdere de migrations- og sikkerhedsrelaterede risici samt tilstrækkelige sprogkundskaber til at analysere dokumenter, og at konsulater om nødvendigt inddrages til yderligere behandling og samtaler.« |
5) |
Artikel 5, stk. 1, litra b), affattes således:
|
6) |
Artikel 8 ændres således:
|
7) |
Artikel 9 ændres således:
|
8) |
Artikel 10 ændres således:
|
9) |
Artikel 11 ændres således:
|
10) |
Artikel 14 ændres således:
|
11) |
Artikel 15, stk. 2, første afsnit, affattes således: »2. Personer, der ansøger om et visum til flere indrejser, skal bevise, at de er i besiddelse af passende og gyldig rejsesygeforsikring, der dækker tidsrummet for deres første forventede rejse.« |
12) |
Artikel 16 ændres således:
|
13) |
Artikel 17 ændres således:
|
14) |
Artikel 19 ændres således:
|
15) |
Artikel 21 ændres således:
|
16) |
Artikel 22 ændres således:
|
17) |
Artikel 23 ændres således:
|
18) |
Artikel 24 ændres således:
|
19) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 25a Samarbejde om tilbagetagelse 1. Afhængigt af graden af et tredjelands samarbejde med medlemsstaterne om tilbagetagelse af irregulære migranter, vurderet på grundlag af relevante og objektive data, finder artikel 14, stk. 6, artikel 16, stk. 1 og stk. 5, litra b), artikel 23, stk. 1, og artikel 24, stk. 2 og 2c, i overensstemmelse med nærværende artikel ikke anvendelse på de ansøgere eller de kategorier af ansøgere, der er statsborgere i et tredjeland, som anses for ikke i tilstrækkelig grad at samarbejde med medlemsstaterne. 2. Kommissionen vurderer regelmæssigt og mindst en gang om året tredjelandes samarbejde om tilbagetagelse, idet den navnlig tager hensyn til følgende indikatorer:
En sådan vurdering baseres på anvendelse af pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne samt EU-institutionerne, -organerne, -kontorerne og -agenturerne. Kommissionen fremlægger regelmæssigt og mindst en gang om året sin vurdering for Rådet. 3. En medlemsstat kan også underrette Kommissionen, hvis den står over for betydelige og vedvarende praktiske problemer i forbindelse med samarbejdet med et tredjeland med hensyn til tilbagetagelse af irregulære migranter på grundlag af de samme indikatorer som dem, der er anført i stk. 2. Kommissionen informerer omgående Europa-Parlamentet og Rådet om en sådan underretning. 4. Kommissionen behandler alle underretninger, der er foretaget i medfør af stk. 3, inden for en måned. Kommissionen informerer Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af sin undersøgelse. 5. Hvis Kommissionen på grundlag af den analyse, der er omhandlet i stk. 2 og 4, og under hensyntagen til de skridt, Kommissionen har taget for at forbedre graden af det berørte tredjelands samarbejde med hensyn til tilbagetagelse og Unionens overordnede forbindelser med dette tredjeland, herunder på migrationsområdet, finder, at et land ikke samarbejder i tilstrækkelig grad, og at der derfor er behov for handling, eller hvis Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3 er blevet underrettet af et simpelt flertal af medlemsstaterne inden for 12 måneder, forelægger Kommissionen, samtidig med at den fortsætter sine bestræbelser på at forbedre samarbejdet med det berørte tredjeland, Rådet et forslag til vedtagelse af:
6. Kommissionen vurderer og aflægger på grundlag af de indikatorer, der er fastsat i stk. 2, løbende rapport om, hvorvidt det kan fastslås, at der er sket betydelige og vedvarende forbedringer af det berørte tredjelands samarbejde om tilbagetagelse af irregulære migranter, og den kan under hensyntagen til Unionens overordnede forbindelser med dette tredjeland forelægge Rådet et forslag om at ophæve eller ændre de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesafgørelser. 7. Senest seks måneder efter de i stk. 5 omhandlede gennemførelsesafgørelsers ikrafttræden aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de fremskridt, der er sket i det berørte tredjelands samarbejde om tilbagetagelse. 8. Hvis Kommissionen på grundlag af den analyse, der er omhandlet i stk. 2, og under hensyntagen til Unionens overordnede forbindelser med det berørte tredjeland, navnlig i samarbejdet om tilbagetagelse, finder, at det berørte tredjeland samarbejder i tilstrækkelig grad, kan den forelægge Rådet et forslag til vedtagelse af en gennemførelsesafgørelse, der vedrører ansøgere eller kategorier af ansøgere, der er statsborgere i det pågældende tredjeland og ansøger om et visum på det berørte tredjelands område, og hvori en eller flere af følgende foranstaltninger er fastlagt:
Den nævnte gennemførelsesafgørelse finder anvendelse i højst ét år. Den kan forlænges.« |
20) |
Artikel 27 ændres således:
|
21) |
Artikel 29 ændres således:
|
22) |
Artikel 31 ændres således:
|
23) |
Artikel 32 ændres således:
|
24) |
Artikel 36 ændres således:
|
25) |
Artikel 37, stk. 2 og 3, affattes således: »2. Opbevaringen og håndteringen af visummærkater er omfattet af passende sikkerhedsforanstaltninger for at undgå svig og tab. Hvert konsulat holder regnskab med sit lager af visummærkater og registrerer, hvordan hver visummærkat er blevet anvendt. Der aflægges rapport til Kommissionen om ethvert større tab af ikkeudfyldte visummærkater. 3. Konsulater eller centrale myndigheder fører arkiv over ansøgninger i papirudgave eller elektronisk format. Hver enkelt sagsmappe skal indeholde de relevante oplysninger, der om nødvendigt gør det muligt at rekonstruere baggrunden for den beslutning, der er truffet vedrørende ansøgningen. De individuelle ansøgningsmapper gemmes i mindst ét år fra den dato, hvor der blev truffet beslutning om ansøgningen som omhandlet i artikel 23, stk. 1, eller i tilfælde af klage, indtil afslutningen af klageproceduren, alt efter hvilken periode der er længst. I givet fald gemmes de individuelle elektroniske ansøgningsmapper i gyldighedsperioden for det udstedte visum.« |
26) |
Artikel 38 ændres således:
|
27) |
Artikel 39, stk. 2 og 3, affattes således: »2. Konsulære medarbejdere og de centrale myndigheders ansatte udviser under udførelsen af deres opgaver fuld respekt for den menneskelige værdighed. Alle foranstaltninger, der træffes, skal stå i forhold til de mål, der forfølges med foranstaltningerne. 3. Konsulære medarbejdere og de centrale myndigheders ansatte må under udførelsen af deres opgaver ikke forskelsbehandle personer på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.« |
28) |
Artikel 40 affattes således: »Artikel 40 Konsulær organisation og konsulært samarbejde 1. Hver medlemsstat er ansvarlig for tilrettelæggelsen af procedurerne i forbindelse med ansøgninger. 2. Medlemsstaterne:
3. En medlemsstat kan også samarbejde med en ekstern tjenesteyder i overensstemmelse med artikel 43. 4. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om deres konsulære organisation og samarbejde i hver konsulær repræsentation. 5. Hvis samarbejdet med andre medlemsstater ophører, bestræber medlemsstaterne sig på fortsat at sikre samme grad af tjenester.« |
29) |
Artikel 41 udgår. |
30) |
Artikel 43 ændres således:
|
31) |
Artikel 44 affattes således: »Artikel 44 Kryptering og sikker overførsel af oplysninger 1. I forbindelse med samarbejde mellem medlemsstater og samarbejde med en ekstern tjenesteyder eller anvendelse af honorære konsuler sikrer den eller de berørte medlemsstater, at oplysningerne krypteres i fuldt omfang, uanset om de overføres elektronisk eller fysisk via et elektronisk lagringsmedium. 2. I tredjelande, der forbyder, at de krypterede oplysninger overføres elektronisk, tillader den eller de berørte medlemsstater ikke, at oplysninger overføres elektronisk. I sådanne tilfælde sikrer den eller de berørte medlemsstater, at de elektroniske oplysninger overføres fysisk i fuldt krypteret form via et elektronisk lagringsmedium af en konsulær medarbejder i en medlemsstat eller, hvis en sådan overførsel ville kræve, at der skulle træffes uforholdsmæssigt omfattende eller urimelige foranstaltninger, på en anden og sikker måde, f.eks. ved hjælp af etablerede operatører med erfaring i transport af følsomme dokumenter og oplysninger i det berørte tredjeland. 3. Under alle omstændigheder tilpasses sikkerhedsniveauet for overførslen i forhold til, hvor følsomme oplysningerne er.« |
32) |
Artikel 45 ændres således:
|
33) |
Artikel 47, stk. 1, ændres således:
|
34) |
Artikel 48 ændres således:
|
35) |
Artikel 50 udgår. |
36) |
Artikel 51 affattes således: »Artikel 51 Instrukser vedrørende den praktiske anvendelse af denne forordning Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter operationelle instrukser vedrørende den praktiske anvendelse af bestemmelserne i denne forordning. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 52, stk. 2.« |
37) |
Følgende artikel indsættes: »Artikel 51a Udøvelse af de delegerede beføjelser 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser. 2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 16, stk. 9, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. august 2019. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. 3. Den i artikel 16, stk. 9, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. 4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (*7). 5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom. 6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 16, stk. 9, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. |
38) |
Artikel 52 affattes således: »Artikel 52 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et udvalg (»visumudvalget«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (*8). 2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse. Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse. (*8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«" |
39) |
Bilag I erstattes af teksten i bilag I til denne forordning. |
40) |
Bilag V erstattes af teksten i bilag II til denne forordning. |
41) |
Bilag VI erstattes af teksten i bilag III til denne forordning. |
42) |
Bilag VII, VIII og IX udgår. |
43) |
Bilag X erstattes af teksten i bilag IV til denne forordning. |
Artikel 2
Kontrol og evaluering
1. Senest den 2. august 2022 udarbejder Kommissionen en evaluering af anvendelsen af forordning (EF) nr. 810/2009, som ændret ved nærværende forordning. Denne samlede evaluering skal omfatte en gennemgang af de opnåede resultater set i forhold til målene og af gennemførelsen af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 810/2009, som ændret ved nærværende forordning.
2. Kommissionen sender den i stk. 1 omhandlede evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet. På grundlag af denne evaluering forelægger Kommissionen om nødvendigt relevante forslag.
3. Senest den 2. maj 2020 giver medlemsstaterne Kommissionen de relevante tilgængelige data om visumindehaveres brug af rejsesygeforsikringen omhandlet i artikel 15 i forordning (EF) nr. 810/2009, under deres ophold på medlemsstaternes område og de omkostninger, som er blevet afholdt af de nationale myndigheder eller udbyderne af lægetjenester for visumindehavere. På grundlag af disse data udarbejder Kommissionen senest den 2. november 2020 en rapport, der sendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
Artikel 3
Ikrafttræden
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Den finder anvendelse fra den 2. februar 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2019
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
G. CIAMBA
Formand
(1) EUT C 440 af 6.12.2018, s. 142.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 6.6.2019.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) (EUT L 243 af 15.9.2009, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77).
(5) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(7) Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
(8) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(9) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(10) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(11) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(12) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(13) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(14) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).
BILAG I
»BILAG I
Standardansøgningsskema
ANSØGNING OM SCHENGENVISUM
Dette ansøgningsskema er gratis
Familiemedlemmer til EU-, EØS- eller CH-borgere skal ikke udfylde felt 21, 22, 30, 31 og 32 (markeret med *).
Felt 1-3 skal udfyldes i overensstemmelse med oplysningerne i rejsedokumentet.
|
Forbeholdt myndighederne Ansøgningsdato: Ansøgningsnummer: |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
Ansøgning indgivet til
|
|||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
Ansøgning behandlet af: |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
Vedlagt dokumentation:
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
|
Visumafgørelse:
Fra: Til: |
||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn: |
Fornavn(e): |
|||||||||||||||||||||||||||||
Fødselsdato (dag, måned, år): |
Nationalitet: |
Rejsedokumentets eller identitetskortets nummer: |
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
Telefonnummer: |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
Antal indrejser: ☐ 1 ☐ 2 ☐ Flere Antal dage: |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
Adresse og e-mailadresse på den eller de inviterende personer/hoteller/midlertidige logier: |
Telefonnummer: |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
Efternavn, fornavn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på kontaktperson i virksomheden/organisationen: |
Virksomhedens/organisationens telefonnummer: |
|||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
Subsistensmidler:
|
… ☐ som nævnt i felt 30 eller 31 … ☐ Andet (præciseres): Subsistensmidler:
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
Jeg er bekendt med, at visumgebyret ikke refunderes, hvis der gives afslag på visumansøgningen. |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
Finder anvendelse, hvis der søges om visum til flere indrejser: Jeg er bekendt med, at jeg skal være i besiddelse af passende rejsesygeforsikring til mit første ophold og i forbindelse med efterfølgende rejser til medlemsstaternes område. |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
Jeg er bekendt med og accepterer følgende: Indsamlingen af oplysninger i forbindelse med dette ansøgningsskema, fotografering og eventuelt optagelse af fingeraftryk er obligatorisk for behandling af ansøgningen. Personlige oplysninger, der anføres på ansøgningsskemaet, samt mine fingeraftryk og mit fotografi tilgår de relevante myndigheder i medlemsstaterne og behandles af disse med henblik på stillingtagen til min ansøgning. Sådanne oplysninger samt oplysninger om afgørelsen om min ansøgning eller en afgørelse om at annullere, inddrage eller forlænge et visum vil blive indlæst og lagret i visuminformationssystemet (VIS) i højst fem år, hvor de vil være tilgængelige for de visumudstedende myndigheder og de myndigheder, der udfører visumkontrol ved de ydre grænser og i medlemsstaterne, og for medlemsstaternes indvandrings- og asylmyndigheder med henblik på at kontrollere, om betingelserne for lovlig indrejse, lovligt ophold og lovlig bopæl på medlemsstaternes område er opfyldt, identificere personer, der ikke eller ikke længere opfylder disse betingelser, behandle en asylansøgning og afgøre, hvem det påhviler at foretage en sådan behandling. Under visse omstændigheder vil oplysningerne desuden blive stillet til rådighed for udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger. Den myndighed i medlemsstaten, der er ansvarlig for behandling af oplysningerne, er: […)]. Jeg er bekendt med, at jeg i alle medlemsstater har ret til at få meddelelse om de oplysninger, der er registreret om mig i VIS, og om, hvilken medlemsstat der har overført oplysningerne, og at jeg kan kræve, at personlige oplysninger, der er ukorrekte, bliver berigtiget, og at oplysninger om mig, der er ulovligt behandlet, slettes. Den myndighed, der behandler min ansøgning, oplyser mig efter min udtrykkelige anmodning om, hvordan jeg kan udøve min ret til at få indsigt i mine personoplysninger og få dem berigtiget eller slettet, herunder om de relevante retsmidler i henhold til den berørte medlemsstats nationale ret. Denne medlemsstats nationale tilsynsmyndighed [kontaktoplysninger: …] behandler klager vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Jeg erklærer, at samtlige oplysninger, som jeg har afgivet, efter min bedste overbevisning er korrekte og fuldstændige. Jeg er klar over, at eventuelle urigtige oplysninger medfører, at min ansøgning afslås, eller at et allerede meddelt visum annulleres, og at jeg kan retsforfølges i henhold til retten i den medlemsstat, der behandler ansøgningen. Jeg forpligter mig til at forlade medlemsstaternes område inden visummets udløb, hvis min visumansøgning efterkommes. Jeg er gjort bekendt med, at besiddelse af et visum kun er én af betingelserne for indrejse på medlemsstaternes europæiske område. Den kendsgerning, at jeg har fået udstedt visum, betyder ikke, at jeg har krav på erstatning, hvis jeg ikke opfylder de relevante betingelser i artikel 6, stk. 1, i forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeks), og jeg derfor nægtes indrejse. Betingelserne for indrejse kontrolleres igen ved indrejsen på medlemsstaternes europæiske område. |
||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||
Sted og dato: |
Underskrift: (i givet fald forældremyndighedsindehaverens/værgens underskrift): |
(1) Der kræves ikke logo for Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
BILAG II
»BILAG V
LISTE OVER OPHOLDSTILLADELSER, DER GIVER INDEHAVEREN RET TIL TRANSIT I MEDLEMSSTATERNES LUFTHAVNE UDEN KRAV OM LUFTHAVNSTRANSITVISUM
ANDORRA:
— |
autorització temporal (midlertidig indvandringstilladelse — grøn) |
— |
autorització temporal per a treballadors d'empreses estrangeres (midlertidig indvandringstilladelse for personer, der er ansat i udenlandske virksomheder — grøn) |
— |
autorització residència i treball (opholds- og arbejdstilladelse — grøn) |
— |
autorització residència i treball del personal d'ensenyament (opholds- og arbejdstilladelse for undervisningspersonale — grøn) |
— |
autorització temporal per estudis o per recerca (midlertidig indvandringstilladelse med henblik på studier eller forskning — grøn) |
— |
autorització temporal en pràctiques formatives (midlertidig indvandringstilladelse med henblik på praktikophold og uddannelse — grøn) |
— |
autorització residència (opholdstilladelse — grøn). |
CANADA:
— |
permanent resident (PR) card (permanent opholdstilladelse) |
— |
permanent Resident Travel Document (PRTD) (rejsedokument til fastboende udlænding). |
JAPAN:
— |
opholdskort. |
SAN MARINO:
— |
permesso di soggiorno ordinario (et års gyldighed, kan forlænges på udløbsdatoen) |
— |
særlig opholdstilladelse af følgende årsager (et års gyldighed, kan forlænges på udløbsdatoen): indskrivning på universitet, sport, lægebehandling, religiøse årsager, personer, der arbejder som sygeplejersker i offentlige hospitaler, diplomatiske funktioner, samliv, tilladelse til mindreårige, humanitære årsager, tilladelse til forældre. |
— |
tilladelse til sæsonarbejde og midlertidig arbejdstilladelse (11 måneders gyldighed, kan forlænges på udløbsdatoen) |
— |
identitetskort udstedt til personer med officiel bopæl »residenza« i San Marino (5 års gyldighed). |
USA:
— |
gyldigt immigrantvisum, der ikke er udløbet; kan godkendes ved indrejsehavnen for et år som midlertidig dokumentation for ophold, mens I-551-kortet fremstilles |
— |
gyldig I-551-formular, der ikke er udløbet (permanent opholdskort); kan være gyldigt for op til 2 eller 10 år — afhængigt af kategorien; hvis der ikke er angivet en udløbsdato på kortet, er det gyldigt til rejser |
— |
gyldig I-327-formular, der ikke er udløbet (genindrejsetilladelse) |
— |
gyldig I-571-formular, der ikke er udløbet (flygtningerejsedokument til udlændinge med fast ophold i USA, der er godkendte som »Permanent Resident Alien«). |
BILAG III
»BILAG VI
STANDARDFORMULAR TIL UNDERRETNING OM BEGRUNDELSE FOR AFSLAG PÅ ELLER ANNULLERING ELLER INDDRAGELSE AF VISUM
AFSLAG PÅ, ANNULLERING ELLER INDDRAGELSE AF VISUM
… [Navn]
☐ |
Den/Det … ambassade/generalkonsulat/konsulat/[anden kompetent myndighed] i … [på vegne af (navnet på den repræsenterede medlemsstat)] |
☐ |
[Anden kompetent myndighed] i … |
☐ |
De myndigheder, der er ansvarlige for personkontrol i … |
har
☐ |
behandlet din ansøgning. |
☐ |
behandlet dit visum, nummer: …, udstedt: … [dato/måned/år]. |
|
|
|
Denne beslutning har følgende begrundelse(r):
1. |
|
2. |
|
3. |
|
4. |
|
5. |
|
6. |
|
7. |
|
8. |
|
9. |
|
10. |
|
11. |
|
12. |
|
13. |
|
14. |
|
15. |
|
16. |
|
17. |
|
Yderligere bemærkninger:
…
…
…
…
…
Du kan påklage afgørelsen om at afslå/annullere/inddrage et visum.
Reglerne for påklage af afgørelser om at afslå/annullere/inddrage et visum findes i (henvisning til national ret):
…
Anmodninger om påklage af afgørelser kan indgives til følgende kompetente myndighed (kontaktoplysninger):
…
Oplysninger om den procedure, der skal følges, findes hos (kontaktoplysninger):
…
Klage skal indgives inden for (angivelse af frist):
…
Dato og stempel fra ambassaden/generalkonsulatet/konsulatet/de myndigheder, der er ansvarlige for personkontrol/andre kompetente myndigheder:
Den relevante persons underskrift (3): …
(1) Der kræves ikke logo for Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
(2) Der kan ikke klages over inddragelse af et visum med denne begrundelse.
(3) Hvis dette kræves i henhold til national ret.
BILAG IV
»BILAG X
LISTE OVER MINIMUMSKRAV, DER SKAL INDSÆTTES I DET JURIDISKE INSTRUMENT TIL BRUG FOR SAMARBEJDE MED EKSTERNE TJENESTEYDERE
A. |
Det juridiske instrument skal:
|
B. |
I forbindelse med udførelsen af opgaverne skal den eksterne tjenesteyder for så vidt angår databeskyttelse:
|
C. |
I forbindelse med udførelsen af opgaverne skal den eksterne tjenesteyder for så vidt angår personalets adfærd:
|
D. |
I forbindelse med kontrol af udførelsen af opgaverne skal den eksterne tjenesteyder:
|
E. |
I forbindelse med generelle krav skal den eksterne tjenesteyder:
|