1.   Ved denne forordning oprettes Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (»myndigheden«).

2.   Myndigheden bistår medlemsstaterne og Kommissionen i deres effektive anvendelse og håndhævelse af EU-retten vedrørende arbejdskraftmobilitet i hele Unionen og koordineringen af de sociale sikringsordninger i Unionen. Myndigheden virker inden for anvendelsesområdet for de EU-retsakter, der er anført i stk. 4, herunder alle direktiver, forordninger og afgørelser, som er baseret på disse retsakter, samt eventuelle yderligere juridisk bindende EU-retsakter, hvorved myndigheden tillægges opgaver.

3.   Denne forordning påvirker ikke på nogen måde udøvelsen af grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i medlemsstaterne og på EU-plan, herunder retten eller friheden til at strejke eller til at tage andre skridt, der er omfattet af specifikke ordninger for arbejdsmarkedsrelationer i medlemsstaterne, i overensstemmelse med national ret eller praksis. Den påvirker heller ikke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive overenskomster eller retten til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret eller praksis.

4.   Anvendelsesområdet for myndighedens aktiviteter omfatter følgende EU-retsakter, herunder alle fremtidige ændringer af disse retsakter:

5.   Anvendelsesområdet for myndighedens aktiviteter omfatter bestemmelserne i denne forordning om samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på imødegåelse af sort arbejde.

6.   Denne forordning respekterer medlemsstaternes kompetencer med hensyn til anvendelse og håndhævelse af de EU-retsakter, der er anført i stk. 4.

Den påvirker ikke enkeltpersoners og arbejdsgiveres rettigheder eller pligter i henhold til EU-retten eller national ret eller praksis eller nationale myndigheders rettigheder og pligter i medfør heraf samt arbejdsmarkedets parters autonomi som anerkendt i TEUF.

Denne forordning berører ikke eksisterende bilaterale aftaler og administrative samarbejdsordninger mellem medlemsstaterne, navnlig vedrørende samordnede og fælles inspektioner.

1.   Myndigheden er et EU-organ med status som juridisk person.

2.   Myndigheden har i hver medlemsstat den mest vidtgående rets- og handleevne, som tillægges juridiske person under deres national ret. Den kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.

1.   Myndigheden letter samarbejdet og fremskyndelsen af udvekslingen af oplysninger medlemsstaterne imellem og bidrager til deres faktiske overholdelse af samarbejdsforpligtelser, herunder vedrørende udveksling af oplysninger, som fastsat i EU-retten inden for denne forordnings anvendelsesområde.

Med henblik herpå skal myndigheden navnlig:

2.   Efter anmodning fra en eller flere medlemsstater og under udførelsen af sine opgaver forelægger myndigheden oplysninger for at støtte den berørte medlemsstat i den effektive anvendelse af de EU-retsakter, der falder ind under myndighedens beføjelser.

3.   Myndigheden fremmer anvendelsen af elektroniske værktøjer til og procedurer for udveksling af meddelelser de nationale myndigheder imellem, herunder IMI-systemet.

4.   Myndigheden tilskynder til brugen af innovative tilgange til effektivt og formålstjenligt samarbejde på tværs af grænserne og fremmer den potentielle anvendelse af elektroniske udvekslingsmekanismer og databaser medlemsstaterne imellem for at lette adgangen til data i realtid og afsløringen af svig og kan foreslå mulige forbedringer af anvendelsen af disse mekanismer og databaser. Myndigheden forelægger Kommissionen rapporter med henblik på videreudvikling af elektroniske udvekslingsmekanismer og databaser.

1.   Efter anmodning fra en eller flere medlemsstater koordinerer og støtter myndigheden samordnede eller fælles inspektioner på de områder, der er omfattet af myndighedens beføjelser. Myndigheden kan også på eget initiativ foreslå myndighederne i de berørte medlemsstater at foretage en samordnet eller fælles inspektion.

Samordnede og fælles inspektioner gennemføres efter aftale med de berørte medlemsstater.

Arbejdsmarkedets parter på nationalt plan kan forelægge sager for myndigheden.

2.   I denne forordning er:

3.   I overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde tilstræber medlemsstaterne at deltage i samordnede eller fælles inspektioner.

En samordnet eller fælles inspektion forhåndsgodkendes af alle deltagende medlemsstater, og en sådan aftale meddeles via deres nationale forbindelsesofficerer, der er udpeget i medfør af artikel 32.

I tilfælde af at en eller flere medlemsstater beslutter ikke at deltage i den samordnede eller fælles inspektion, foretager de andre medlemsstaters nationale myndigheder kun en sådan inspektion i de deltagende medlemsstater. Medlemsstater, der beslutter ikke at deltage, behandler oplysninger om sådan en inspektion fortroligt.

4.   Myndigheden fastlægger og vedtager de nærmere ordninger for at sikre en passende opfølgning, hvor en medlemsstat beslutter ikke at deltage i en samordnet eller fælles inspektion.

I sådanne tilfælde underretter den berørte medlemsstat uden unødig forsinkelse myndigheden og de øvrige berørte medlemsstater skriftligt, herunder elektronisk, om årsagerne til sin beslutning og eventuelt om de foranstaltninger, den agter at træffe for at løse sagen, samt om resultaterne af sådanne foranstaltninger, når de er kendt. Myndigheden kan foreslå, at den medlemsstat, der ikke deltog i en samordnet eller fælles inspektion, foretager sin egen inspektion på frivillig basis.

5.   Medlemsstaterne og myndigheden behandler oplysninger om påtænkte inspektioner fortroligt i forhold til tredjeparter.

1.   En aftale om at foretage en samordnet inspektion eller en fælles inspektion mellem de deltagende medlemsstater og myndigheden fastsætter vilkårene og betingelserne for at gennemføre denne inspektion, herunder inspektionens omfang og formål og, hvis det er relevant, eventuelle ordninger for så vidt angår myndighedens personales deltagelse. Aftalen om den samordnede eller fælles inspektion kan indeholde bestemmelser, der gør det muligt at foretage samordnede eller fælles inspektioner med kort varsel, når de er vedtaget og planlagt. Myndigheden udarbejder en standardaftale i overensstemmelse med EU-retten samt national ret eller praksis.

2.   Samordnede og fælles inspektioner foretages i overensstemmelse med ret eller praksis i de medlemsstater, hvor inspektionerne finder sted. Enhver opfølgning af sådanne inspektioner foretages i overensstemmelse med ret eller praksis i de berørte medlemsstater.

3.   Samordnede og fælles inspektioner finder sted på en operationelt effektiv måde. Med henblik herpå giver medlemsstaterne i inspektionsaftalen embedsmænd fra en anden medlemsstat, der deltager i sådanne inspektioner, en passende rolle og status i overensstemmelse med ret eller praksis i den medlemsstat, hvor inspektionen foretages.

4.   Myndigheden yder konceptuel, logistisk og teknisk bistand og, hvor det er relevant, juridisk ekspertise, hvis de berørte medlemsstater anmoder herom, herunder oversættelses- og tolkningstjenester, til medlemsstater, der foretager samordnede eller fælles inspektioner.

5.   Myndighedens personale kan deltage i inspektionen som observatører, kan yde logistisk støtte og kan deltage i en samordnet eller fælles inspektion efter forudgående aftale med den medlemsstat, på hvis territorium de vil yde deres bistand til inspektionen, i overensstemmelse med medlemsstatens ret eller praksis.

6.   Den medlemsstatsmyndighed, der foretager en samordnet eller fælles inspektion, aflægger senest seks måneder efter afslutningen af inspektionen rapport til myndigheden om udfaldet af inspektionen i dens medlemsstat og om den samlede operationelle afvikling af den samordnede eller fælles inspektion.

7.   Det skal være muligt at anvende de oplysninger, der indsamles ved samordnede eller fælles inspektioner, som bevismateriale i retssager i de berørte medlemsstater, i overensstemmelse med den pågældende medlemsstats ret eller praksis.

8.   Oplysninger om samordnede og fælles inspektioner, som koordineres af myndigheden, samt oplysninger fra medlemsstaterne og myndigheden som omhandlet i artikel 8, stk. 2 og 3, medtages i de rapporter, som skal forelægges bestyrelsen to gange om året. Sådanne rapporter sendes også til gruppen af interesserede parter med følsomme oplysninger behørigt redigeret. En årlig rapport om de inspektioner, som myndigheden yder bistand til, medtages i myndighedens årlige aktivitetsrapport.

9.   I tilfælde af at myndigheden under samordnede eller fælles inspektioner eller under sine øvrige aktiviteter fatter mistanke om uregelmæssigheder i anvendelsen af EU-retten, kan den, hvor det er passende, indberette disse formodede uregelmæssigheder til den berørte medlemsstat og Kommissionen.

1.   Myndigheden vurderer i samarbejde med medlemsstaterne og, hvor det er hensigtsmæssigt, arbejdsmarkedets parter risici og foretager analyser vedrørende arbejdskraftsmobilitet og koordinering af sociale sikringsordninger i hele Unionen. Risikovurderingen og analysearbejdet omhandler emner som ubalancer på arbejdsmarkedet, sektorspecifikke udfordringer og tilbagevendende problemer, og myndigheden kan også fortage tilbundsgående analyser og undersøgelser for at undersøge specifikke spørgsmål. I forbindelse med gennemførelsen af risikovurderingen og analysearbejdet anvender myndigheden så vidt muligt relevante og aktuelle statistiske data fra eksisterende undersøgelser og sikrer komplementaritet med og trækker på ekspertviden fra EU-agenturer eller -tjenester og fra nationale myndigheder, agenturer eller tjenester, herunder inden for områderne svig, udnyttelse, forskelsbehandling, færdighedsprognoser og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

2.   Myndigheden organiserer peer reviews af medlemsstater, der har indvilliget i at deltage, med henblik på:

3.   Hvor en risikovurdering eller en anden type analysearbejde er afsluttet, indberetter myndigheden sine resultater til Kommissionen samt direkte til de berørte medlemsstater og skitserer mulige foranstaltninger til at afhjælpe de konstaterede svagheder.

Myndigheden medtager også et resumé af sine resultater i sine årlige rapporter til Europa-Parlamentet og Kommissionen.

4.   Myndigheden indsamler, hvor det er hensigtsmæssigt, statistiske data, som er udarbejdet og tilvejebragt af medlemsstaterne, på de områder af EU-retten, der falder inden for rammerne af myndighedens beføjelser. I denne forbindelse bestræber myndigheden sig på at strømline nuværende dataindsamling på disse områder for at undgå indsamling af de samme data flere gange. Hvor det er relevant, finder artikel 15 anvendelse. Myndigheden samarbejder med Kommissionen (Eurostat) og deler resultaterne af sin dataindsamling, hvor det er hensigtsmæssigt.

1.   Den europæiske platform for forbedring af samarbejdet i forbindelse med imødegåelse af sort arbejde (»platformen«), der er oprettet i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, støtter myndighedens aktiviteter med henblik på imødegåelse af sort arbejde ved:

2.   Platformen skal tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne ved at:

3.   Platformen består af:

4.   Følgende interesserede parter kan deltage i platformens møder som observatører, og deres bidrag skal tages behørigt i betragtning:

Andre observatører end dem, der er omhandlet i første afsnit, kan indbydes til at deltage i platformens møder, og deres bidrag skal tages behørigt i betragtning.

En repræsentant for myndigheden varetager platformens formandskab.

1.   Myndigheden kan bidrage til at finde en løsning i tilfælde af en tvist mellem to eller flere medlemsstater vedrørende individuelle sager om anvendelsen af EU-retten på områder, der er omfattet af denne forordning, uden at det berører EU-Domstolens beføjelser. Formålet med sådan mægling er til at forlige forskellige synspunkter mellem de medlemsstater, der er parter i tvisten, og til at vedtage en ikkebindende udtalelse.

2.   Hvor en tvist ikke kan løses ved direkte kontakt og dialog mellem de medlemsstater, der er parter i tvisten, indleder myndigheden efter anmodning fra en eller flere af de berørte medlemsstater en mæglingsprocedure. Myndigheden kan også på eget initiativ forslå, at der indledes en mæglingsprocedure. Mægling foretages kun efter aftale med alle medlemsstater, der er parter i tvisten.

3.   Mæglingens første fase foretages mellem de medlemsstater, der er parter i tvisten, og en mægler, som vedtager en ikke-bindende udtalelse ved fælles aftale. Eksperter fra medlemsstaterne, Kommissionen og myndigheden kan deltage i mæglingens første fase i en rådgivende funktion.

4.   Hvis der ikke findes en løsning i mæglingens første fase, indleder myndigheden en anden mæglingsfase ved dets mæglingsudvalg, betinget af aftale med alle de medlemsstater, der er parter i tvisten.

5.   Mæglingsudvalget, der er sammensat af eksperter fra medlemsstaterne, bortset fra de medlemsstater, der er parter i tvisten, søger at forlige synspunkterne hos de medlemsstater, der er parter i tvisten, og skal nå til enighed om en ikke-bindende udtalelse. Eksperter fra Kommissionen og myndigheden kan deltage i mæglingens anden fase i en rådgivende funktion.

6.   Bestyrelsen vedtager forretningsordenen for mæglingen, herunder samarbejdsordninger og udnævnelse af mæglere, de gældende frister, inddragelse af eksperter fra medlemsstaterne, Kommissionen og myndigheden og mæglingsudvalgets mulighed for at virke i paneler bestående af flere medlemmer.

7.   Det er frivilligt, om de medlemsstater, der er parter i tvisten, deltager i begge faser af mæglingen. Hvor en sådan medlemsstat beslutter ikke at deltage i mæglingen, underretter den myndigheden og de øvrige medlemsstater, der er parter i tvisten, skriftligt, herunder elektronisk, om årsagerne til sin beslutning inden for den frist, som bestyrelsen har fastsat i den i stk. 6 omhandlede forretningsorden.

8.   Ved forelæggelse af en sag til mægling sikrer medlemsstaterne, at alle personoplysninger i forbindelse med denne sag er anonymiserede på en sådan måde, at den registrerede ikke eller ikke længere kan identificeres. Myndigheden må ikke behandle personoplysninger om enkeltpersoner, der er berørt af sagen, på noget tidspunkt under mæglingen.

9.   Sager, hvor der er verserende retssager på nationalt plan eller EU-plan, antages ikke til mægling hos myndigheden. Hvor en retssag indledes under mæglingen, suspenderes mæglingsproceduren.

10.   Mægling berører ikke de beføjelser, der er tillagt Den Administrative Kommission, herunder alle afgørelser, den træffer. Mægling tager hensyn til alle Den Administrative Kommissions relevante afgørelser.

11.   Hvis en tvist helt eller delvis vedrører spørgsmål om social sikring, underretter myndigheden Den Administrative Kommission.

Med henblik på at sikre et godt samarbejde, koordinere aktiviteterne efter fælles overenskomst og undgå dobbeltarbejde i tilfælde af mægling, der både vedrører spørgsmål om social sikring og arbejdsret, indgår Den Administrative Kommission og myndigheden en samarbejdsaftale.

Efter anmodning fra Den Administrative Kommission og efter aftale med de medlemsstater, der er parter i tvisten, henviser myndigheden spørgsmålet vedrørende social sikring til Den Administrative Kommission i medfør af artikel 74a, stk. 2 i forordning (EF) nr. 883/2004. Mæglingen kan fortsætte med hensyn til de spørgsmål, der ikke vedrører social sikring.

Efter anmodning fra en medlemsstat, der er part i tvisten, henviser myndigheden spørgsmålet vedrørende koordinering af social sikring til Den Administrative Kommission. Denne henvisning kan ske under en hvilken som helst fase af mæglingen. Mæglingen kan fortsætte med hensyn til de spørgsmål, der ikke vedrører social sikring.

12.   Senest tre måneder efter vedtagelsen af den ikkebindende udtalelse aflægger de medlemsstater, der er parter i tvisten, rapport til myndigheden om, hvilke foranstaltninger de har truffet med henblik på at følge op på udtalelsen, eller — hvor de ikke har taget nogen foranstaltninger — om, hvorfor de ikke har gjort dette.

13.   Myndigheden aflægger rapport til Kommissionen to gange om året for så vidt angår udkommet af de mæglingssager, som den har gennemført, og om de sager, som den ikke gik videre med.

1.   Myndighedens forvaltnings- og ledelsesstruktur består af:

2.   Myndigheden kan nedsætte arbejdsgrupper eller ekspertpaneler, der består af repræsentanter fra medlemsstaterne eller fra Kommissionen eller af eksterne eksperter efter en udvælgelsesprocedure, eller en kombination heraf, med henblik på udførelsen af sine specifikke opgaver eller på specifikke politikområder. Den nedsætter den i artikel 12 omhandlede platform som en permanent arbejdsgruppe og det i artikel 13 omhandlede mæglingsudvalg.

Forretningsordenen for sådanne arbejdsgrupper og paneler fastsættes af myndigheden efter høring af Kommissionen.

1.   Bestyrelsen består af:

Kun de i første afsnit, litra a) og b), omhandlende medlemmer har stemmeret.

2.   Hvert medlem af bestyrelsen har en suppleant. Suppleanten er medlemmets stedfortræder i dettes fravær.

3.   De i stk. 1, første afsnit, litra a), omhandlede medlemmer og deres suppleanter udnævnes af deres medlemsstat.

Kommissionen udpeger de i stk. 1, første afsnit, litra b), omhandlede medlemmer.

Europa-Parlamentet udnævner den i stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede ekspert.

De tværfaglige arbejdsmarkedsorganisationer på EU-plan udnævner deres repræsentanter og Europa-Parlamentet sin uafhængige ekspert efter at have kontrolleret, at der ikke er nogen interessekonflikt.

Medlemmerne af bestyrelsen og deres suppleanter udnævnes på grundlag af deres viden på de områder, der er omhandlet i artikel 1, og under hensyntagen til deres relevante ledelsesmæssige, administrative og budgetmæssige kompetencer.

Alle parter, der er repræsenteret i bestyrelsen, tilstræber at begrænse udskiftningen af deres repræsentanter med henblik på at sikre kontinuiteten i dens arbejde. Alle parter tilstræber at opnå en balanceret repræsentation af kvinder og mænd i bestyrelsen.

4.   Hvert medlem og hver suppleant underskriver på tidspunktet for tiltrædelsen en skriftlig erklæring om, at vedkommende ikke befinder sig i en interessekonflikt. Hvert medlem og hver suppleant ajourfører sin erklæring, når der sker en ændring i omstændighederne med hensyn til interessekonflikter. Myndigheden offentliggør erklæringerne og ajourføringerne på sit websted.

5.   Medlemmer og deres suppleanter udpeges for fire år. Denne periode kan fornys.

6.   Repræsentanter fra tredjelande, som anvender EU-retten på de områder, der er omfattet af denne forordning, kan deltage i bestyrelsens møder og drøftelser som observatører.

7.   En repræsentant for Eurofound, en repræsentant for EU-OSHA, en repræsentant for Cedefop og en repræsentant for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut kan indbydes til at deltage som observatører i bestyrelsens møder med henblik på at øge agenturernes effektivitet og synergierne mellem dem.

1.   Bestyrelsen skal navnlig:

2.   I overensstemmelse med personalevedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i personalevedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte en afgørelse om delegering af relevante ansættelsesmyndighedsbeføjelser til den administrerende direktør og fastlæggelse af betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør bemyndiges til at videredelegere disse beføjelser.

3.   Under helt særlige omstændigheder kan bestyrelsen ved en afgørelse midlertidigt suspendere de ansættelsesmyndighedsbeføjelser, der er delegeret til den administrerende direktør, og de beføjelser, som den administrerende direktør måtte have videredelegeret, og selv udøve dem eller delegere dem til et af sine medlemmer eller en anden ansat end den administrerende direktør.

1.   Bestyrelsen vælger blandt sine stemmeberettigede medlemmer en formand og en næstformand og tilstræber at opnå en ligelig kønsfordeling. Formanden og næstformanden vælges med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

I tilfælde af at der ved en første afstemning ikke opnås et flertal på to tredjedele, arrangeres der en ny afstemning, hvor formanden og næstformanden vælges med simpelt flertal blandt de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

Næstformanden afløser automatisk formanden, hvis denne er forhindret i at udføre sit hverv.

2.   Formandens og næstformandens mandat er på tre år. Mandatperioden kan fornyes én gang. Hvor formanden eller næstformanden imidlertid ophører med at være medlem af bestyrelsen under sin mandatperiode, ophører mandatperioden automatisk samtidig.

1.   Bestyrelsesformanden indkalder til bestyrelsesmøder.

2.   Formanden tilrettelægger drøftelserne i overensstemmelse med punkterne på dagsordenen. De medlemmer, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, første afsnit, litra c) og d), deltager ikke i drøftelser af spørgsmål, som omhandler følsomme oplysninger vedrørende enkeltsager, som fastlagt i bestyrelsens forretningsorden.

3.   Myndighedens administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.

4.   Bestyrelsen afholder mindst to ordinære møder om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af bestyrelsesformanden, efter anmodning fra Kommissionen eller efter anmodning fra mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne.

5.   Bestyrelsen indkalder til møde med gruppen af interesserede parter mindst en gang om året.

6.   Bestyrelsen kan invitere enhver person eller organisation, hvis synspunkt kan være af interesse, til at deltage i dets møder som observatør, herunder medlemmer af gruppen af interesserede parter.

7.   Bestyrelsesmedlemmerne og deres suppleanter kan under møderne, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere eller eksperter.

8.   Myndigheden varetager sekretariatsopgaverne for bestyrelsen.

1.   Uden at det berører artikel 18, stk. 1, litra b) og t), artikel 19, stk. 1, og artikel 31, stk. 8, træffer bestyrelsen afgørelser med flertal blandt sine stemmeberettigede medlemmer.

2.   Hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Hvis et stemmeberettiget medlem ikke er til stede, har suppleanten stemmeret.

3.   Myndighedens administrerende direktør deltager i drøftelserne uden stemmeret.

4.   I bestyrelsens forretningsorden fastsættes mere detaljerede afstemningsregler, navnlig regler om, hvornår et medlem kan handle på et andet medlems vegne, og regler om, hvornår der skal anvendes skriftlig afstemning.

1.   Den administrerende direktør er ansvarlig for ledelsen af myndigheden og skal bestræbe sig på at sikre en ligelig kønsfordeling i myndigheden. Den administrerende direktør står til ansvar over for bestyrelsen.

2.   Den administrerende direktør aflægger rapport til Europa-Parlamentet om udførelsen af sit hverv, når denne anmodes herom. Rådet kan anmode den administrerende direktør om at aflægge rapport om udførelsen af dennes hverv.

3.   Den administrerende direktør er myndighedens retlige repræsentant.

4.   Den administrerende direktør er ansvarlig for udførelsen af de opgaver, der pålægges myndigheden ved denne forordning, navnlig:

5.   Den administrerende direktør afgør, om det er nødvendigt at placere en eller flere ansatte i en eller flere medlemsstater, og om det er nødvendigt at oprette et forbindelseskontor i Bruxelles for at fremme myndighedens samarbejde med de relevante EU-institutioner og -organer. Inden den administrerende direktør beslutter at oprette et lokalt kontor eller et forbindelseskontor, indhenter vedkommende forudgående samtykke fra Kommissionen, bestyrelsen og den medlemsstat, hvor kontoret skal placeres. Beslutningen fastsætter omfanget af de aktiviteter, der skal udføres af kontoret, således at unødige omkostninger og overlapning af myndighedens administrative funktioner undgås. En hjemstedsaftale med den medlemsstat, hvor det lokale kontor eller forbindelseskontoret skal placeres, kan være påkrævet.

1.   For at lette høringen af relevante interesserede parter og for at kunne trække på deres ekspertise på de områder, der er omfattet af denne forordning, nedsættes en gruppe af interesserede parter. Gruppen af interesserede parter tilknyttes myndigheden og har rådgivende funktioner.

2.   Gruppen af interesserede parter modtager forudgående orientering og kan efter anmodning fra myndigheden eller på eget initiativ afgive udtalelser til myndigheden om:

3.   Gruppen af interesserede parter har den administrerende direktør som formand og mødes mindst to gange om året på den administrerende direktørs initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen.

4.   Gruppen af interesserede parter består af to repræsentanter for Kommissionen og ti repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på EU-plan med lige repræsentation af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, herunder anerkendte sektorspecifikke EU-arbejdsmarkedsparter, der repræsenterer sektorer, der er særlig berørt af spørgsmål vedrørende arbejdskraftsmobilitet.

5.   Medlemmerne af og suppleanterne til gruppen af interesserede parter udpeges af deres organisationer og udnævnes af bestyrelsen. Suppleanterne udnævnes af bestyrelsen på samme vilkår som medlemmerne, og afløser automatisk medlemmer, der er fraværende. I det omfang, det er muligt, sikres en passende kønsbalance og en passende repræsentation af SMV’er.

6.   Myndigheden varetager sekretariatsopgaverne for gruppen af interesserede parter. Gruppen af interesserede parter vedtager selv sin forretningsorden med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer. Forretningsordenen er underlagt bestyrelsens godkendelse.

7.   Gruppen af interesserede parter kan invitere eksperter eller relevante internationale organisationers repræsentanter til sine møder.

8.   Myndigheden offentliggør udtalelser, rådgivning og anbefalinger fra gruppen af interesserede parter og resultaterne af dens høringer, undtagen i tilfælde af krav om fortrolighed.

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør et udkast til et samlet programmeringsdokument, der navnlig indeholder flerårig og årlig programmering i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 (28), under hensyntagen til Kommissionens retningslinjer og eventuel rådgivning fra gruppen af interesserede parter.

2.   Senest den 30. november hvert år vedtager bestyrelsen det i stk. 1 omhandlede udkast til samlet programmeringsdokument. Den sender det til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar det følgende år sammen med eventuelle ajourførte udgaver af dette dokument.

Det samlede programmeringsdokument bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget, og om nødvendigt justeres det i overensstemmelse hermed.

3.   Det årlige arbejdsprogram indeholder detaljerede mål og forventede resultater, herunder resultatindikatorer. Det indeholder også en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal finansieres, og oplysninger om de finansielle ressourcer og personaleressourcer, der afsættes til hver foranstaltning. Det årlige arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det i stk. 4 omhandlede flerårige arbejdsprogram. Det anføres klart i programmet, hvilke opgaver der er blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår. Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, når myndigheden tillægges nye opgaver inden for denne forordnings anvendelsesområde.

Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter samme procedure som det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan delegere beføjelsen til at foretage ikke-væsentlige ændringer i det årlige arbejdsprogram til den administrerende direktør.

4.   Det flerårige arbejdsprogram indeholder den overordnede strategiske programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer. For hver aktivitet skal det også fremgå, hvilke vejledende finansielle og menneskelige ressourcer der er nødvendige for at nå de opstillede mål.

Den strategiske programmering ajourføres efter behov, navnlig med henblik på at tage højde for resultatet af den i artikel 40 omhandlede evaluering.

1.   Hvert år udarbejder den administrerende direktør et foreløbigt udkast til overslag over myndighedens indtægter og udgifter for det følgende regnskabsår, herunder stillingsfortegnelsen, og sender det til bestyrelsen.

2.   Det foreløbige udkast til overslag baseres på målene og de forventede resultater i det i artikel 24, stk. 3, omhandlede årlige programmeringsdokument og tager hensyn til de finansielle ressourcer, der er nødvendige for at nå disse mål og forventede resultater, i overensstemmelse med princippet om resultatbaseret budgettering.

3.   Bestyrelsen vedtager på grundlag af det foreløbige udkast til overslag et udkast til overslag over myndighedens indtægter for det følgende regnskabsår og sender det senest den 31. januar hvert år til Kommissionen.

4.   Kommissionen sender udkastet til overslag til budgetmyndigheden sammen med forslaget til Unionens almindelige budget. Udkastet til overslag gøres også tilgængeligt for myndigheden.

5.   På grundlag af udkastet til overslag opfører Kommissionen de beløb, som den anser for nødvendige på baggrund af stillingsfortegnelsen, og det tilskud, der skal ydes over det almindelige budget, i forslaget til Unionens almindelige budget, som forelægges for budgetmyndigheden i overensstemmelse med artikel 313 og 314 i TEUF.

6.   Budgetmyndigheden godkender bevillingerne til bidraget fra Unionens almindelige budget til myndigheden.

7.   Budgetmyndigheden godkender myndighedens stillingsfortegnelse.

8.   Bestyrelsen vedtager myndighedens budget. Budgettet bliver endeligt efter den endelige vedtagelse af Unionens almindelige budget og justeres om nødvendigt i overensstemmelse hermed.

9.   Delegeret forordning (EU) nr. 1271/2013 finder anvendelse på ethvert ejendomsprojekt, hvor det er sandsynligt, at der vil være en væsentlig virkning på myndighedens budget.

1.   Der udarbejdes hvert regnskabsår overslag over alle myndighedens indtægter og udgifter, og de opføres i myndighedens budget. Regnskabsåret følger kalenderåret.

2.   Indtægterne og udgifterne på myndighedens budget skal balancere.

3.   Med forbehold af andre ressourcer udgøres myndighedens indtægter af:

4.   Myndighedens udgifter omfatter bl.a. vederlag til personale, administrations- og infrastrukturudgifter samt driftsudgifter.

1.   Den administrerende direktør gennemfører myndighedens budget.

2.   Den administrerende direktør sender hvert år budgetmyndigheden alle relevante oplysninger om resultaterne af evalueringsprocedurerne.

1.   Myndighedens regnskabsfører sender det foreløbige årsregnskab for regnskabsåret (år N) til Kommissionens regnskabsfører og til Revisionsretten senest den 1. marts i det følgende regnskabsår (år N + 1).

2.   Myndighedens regnskabsfører sender også senest den 1. marts i år N + 1 de regnskabsoplysninger, som er nødvendige med henblik på konsolidering, til Kommissionens regnskabsfører på den måde og i det format, som sidstnævnte kræver.

3.   Myndigheden sender senest den 31. marts i år N + 1 en beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for år N til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

4.   Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om myndighedens foreløbige årsregnskab for år N opstiller myndighedens regnskabsfører på eget ansvar myndighedens endelige årsregnskab. Den administrerende direktør forelægger det for bestyrelsen med henblik på en udtalelse.

5.   Bestyrelsen afgiver en udtalelse om myndighedens endelige årsregnskab for år N.

6.   Myndighedens regnskabsfører sender senest den 1. juli i år N + 1 det endelige årsregnskab for år N til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret, ledsaget af bestyrelsens udtalelse.

7.   Et link til de sider på webstedet, der indeholder myndighedens endelige årsregnskab, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november i år N + 1.

8.   Den administrerende direktør sender senest den 30. september i år N + 1 Revisionsretten et svar på de bemærkninger, som denne har fremsat i sin årsberetning. Den administrerende direktør sender ligeledes dette svar til bestyrelsen og Kommissionen.

9.   Hvor Europa-Parlamentet anmoder om det, forelægger den administrerende direktør alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende år N kan forløbe tilfredsstillende i overensstemmelse med artikel 261, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (29).

10.   Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler Europa-Parlamentet inden den 15. maj i år N + 2 den administrerende direktør decharge for gennemførelsen af budgettet for regnskabsår N.

1.   Den administrerende direktør ansættes i en stilling som midlertidigt ansat ved myndigheden i overensstemmelse med artikel 2, litra a), i ansættelsesvilkårene.

2.   Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår, efter gennemførelse af en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure. Den valgte kandidat opfordres til at afgive en redegørelse over for Europa-Parlamentet og besvare spørgsmål fra Parlamentets medlemmer. Denne drøftelse må ikke forsinke udnævnelsen af den administrerende direktør unødigt.

3.   Ved indgåelsen af kontrakten med den administrerende direktør repræsenteres myndigheden af formanden for bestyrelsen.

4.   Den administrerende direktør udpeges for fem år. Inden udgangen af denne periode foretager Kommissionen en vurdering, i hvilken der indgår en evaluering af den administrerende direktørs resultater og myndighedens fremtidige opgaver og udfordringer.

5.   Bestyrelsen kan med udgangspunkt i den i stk. 4 omhandlede vurdering forlænge den administrerende direktørs ansættelsesperiode med én yderligere periode for en periode på højst fem år.

6.   En administrerende direktør, hvis ansættelsesperiode er blevet forlænget i henhold til stk. 5, må ikke deltage i en anden udvælgelsesprocedure til samme stilling efter udløbet af den samlede periode.

7.   Den administrerende direktør kan kun afskediges ved en afgørelse truffet af bestyrelsen. Bestyrelsen tager ved sin afgørelse hensyn til Kommissionens vurdering af den administrerende direktørs resultater som omhandlet i stk. 4.

8.   Afgørelser om udnævnelse af den administrerende direktør, forlængelse af dennes ansættelsesperiode eller afskedigelse træffes af bestyrelsen med et flertal på to tredjedele af de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer.

1.   Hver medlemsstat udpeger én national forbindelsesofficer til national ekspert, der udstationeres til myndigheden og arbejder i dens hovedsæde i henhold til artikel 33.

2.   Nationale forbindelsesofficerer bidrager til udøvelsen af myndighedens opgaver, herunder ved at lette samarbejdet og udvekslingen af oplysninger fastsat i artikel 7 og støtten til og koordineringen af inspektioner fastsat i artikel 8. De fungerer også som nationale kontaktpunkter for spørgsmål fra deres medlemsstater og vedrørende deres medlemsstater, enten ved at besvare disse spørgsmål direkte eller ved at samarbejde med deres nationale myndigheder.

3.   Nationale forbindelsesofficerer har ret til at anmode om og modtage alle relevante oplysninger fra deres medlemsstater, som fastsat i denne forordning, idet de respekterer deres medlemsstaters nationale ret og praksis fuldt ud, navnlig for så vidt angår databeskyttelse og reglerne om fortrolighed.

1.   Ud over de nationale forbindelsesofficerer kan myndigheden inden for alle felter af sit arbejde gøre brug af udstationerede nationale eksperter eller andet personale, der ikke er ansat af myndigheden.

2.   Bestyrelsen vedtager afgørelser, der fastsætter reglerne for udstationering af nationale eksperter, herunder nationale forbindelsesofficerer.

1.   Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 (30) finder anvendelse på myndigheden.

2.   De oversættelsestjenester, der er nødvendige for myndighedens virksomhed, leveres af Oversættelsescentret.

1.   Forordning (EF) nr. 1049/2001 finder anvendelse på dokumenter, der er i myndighedens besiddelse. Bestyrelsen vedtager senest seks måneder efter sit første møde de nærmere regler for anvendelse af forordning (EF) nr. 1049/2001.

2.   Bestyrelsen træffer foranstaltninger med henblik på at overholde de forpligtelser, der er fastsat i forordning (EU) 2018/1725, navnlig bestemmelserne vedrørende udnævnelse af en databeskyttelsesansvarlig for myndigheden og vedrørende lovligligheden af databehandlingen, sikkerheden af behandlingsaktiviteter, tilvejebringelse af oplysninger og de registreredes rettigheder.

3.   Myndigheden kan deltage i kommunikationsaktiviteter på eget initiativ inden for sit kompetenceområde. Tildelingen af ressourcer til kommunikationsaktiviteter må ikke skade den effektive udførelse af de opgaver, der er omhandlet i artikel 4. Kommunikationsaktiviteter gennemføres i overensstemmelse med de relevante kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget.

1.   For at lette bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige handlinger i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 tiltræder myndigheden senest inden for seks måneder efter, at den er blevet operationel, den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF, og vedtager de nødvendige bestemmelser, som skal finde anvendelse på alle myndighedens medarbejdere, ved anvendelse af den model, der findes i bilaget til nævnte aftale.

2.   Revisionsretten har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på stedet at kontrollere alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som har modtaget EU-midler fra myndigheden.

3.   OLAF kan i overensstemmelse med bestemmelserne og procedurerne i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 (31) foretage undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig, bestikkelse eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle interesser, i forbindelse med tilskud eller kontrakter, der finansieres af myndigheden.

4.   Uden at det berører stk. 1, 2 og 3 skal myndighedens samarbejdsaftaler med tredjelande og med internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om ydelse af tilskud indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres respektive beføjelser.

1.   Myndighedens ansvar i kontraktforhold er omfattet af den ret, som finder anvendelse på den pågældende kontrakt.

2.   EU-Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse i henhold til enhver voldgiftsbestemmelse i de af myndigheden indgåede aftaler.

3.   For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter myndigheden i overensstemmelse med de almindelige retsprincipper, der er fælles for medlemsstaternes retssystemer, skader, der forvoldes af dens afdelinger eller af dens personale under udførelsen af deres hverv.

4.   EU-Domstolen har kompetence til at afgøre tvister vedrørende erstatning for skader som omhandlet i stk. 3.

5.   De ansattes personlige ansvar over for myndigheden er underlagt bestemmelserne i personalevedtægten og ansættelsesvilkårene, der gælder for de ansatte.

1.   Senest den 1. august 2024 og hvert femte år derefter evaluerer Kommissionen myndighedens resultater i forhold til dens mål, mandat og opgaver. Evalueringen omfatter navnlig de erfaringer, der er gjort med mæglingsproceduren i henhold til artikel 13. Den vurderer også, om der er et behov for at ændre myndighedens mandat og omfanget af dets aktiviteter, herunder udvidelse af omfanget til at omfatte sektorspecifikke behov, og de finansielle virkninger af en sådan ændring også under hensyntagen til det arbejde, som EU-agenturerne har udført på disse områder. Evalueringen skal også udforske yderligere synergier og strømlining med agenturer på området for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik. På grundlag af evalueringen kan Kommissionen i passende omfang fremlægge lovgivningsmæssige forslag med henblik på revision af denne forordnings anvendelsesområde.

2.   Hvis Kommissionen finder, at der ikke længere er grund til at videreføre myndigheden med dens mål, mandat og opgaver, kan den foreslå, at denne forordning ændres eller ophæves tilsvarende.

3.   Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og bestyrelsen om resultaterne af evalueringen. Resultaterne af evalueringen offentliggøres.

1.   I det omfang det er nødvendigt for at nå de i denne forordning fastsatte mål, og uden at det berører medlemsstaternes og EU-institutionernes beføjelser, kan myndigheden samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder og internationale organisationer.

I det øjemed kan myndigheden, med forbehold af bestyrelsens tilladelse og efter Kommissionens godkendelse, etablere samarbejdsordninger med tredjelandes kompetente myndigheder i tredjelande og internationale organisationer. Disse ordninger må ikke skabe retlige forpligtelser for Unionen eller medlemsstaterne.

2.   Tredjelande, som har indgået aftaler med Unionen herom, kan deltage i myndighedens arbejde.

Der udarbejdes i henhold til de relevante bestemmelser i de aftaler, som er omhandlet i første afsnit, ordninger, hvori det navnlig fastsættes, hvilken art og hvilket omfang de pågældende tredjelandes deltagelse i myndighedens arbejde skal have, samt på hvilken måde deltagelsen skal ske, herunder bestemmelser om deltagelse i initiativer, der udføres af myndigheden, økonomiske bidrag og personale. For så vidt angår personaleanliggender, skal disse ordninger under alle omstændigheder være i overensstemmelse med personalevedtægten og ansættelsesvilkårene.

3.   Ved indgåelse af en passende samarbejdsordning med myndighedens administrerende direktør sikrer Kommissionen, at myndigheden arbejder inden for sit mandat og den gældende institutionelle ramme.

1.   De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler, der skal stilles til rådighed for myndigheden i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler, der skal finde anvendelse på den administrerende direktør, bestyrelsesmedlemmerne, personale og deres familiemedlemmer i værtsmedlemsstaten, fastsættes i en hjemstedsaftale mellem myndigheden og den medlemsstat, hvor hovedsædet er beliggende, som skal indgås med bestyrelsens godkendelse senest den 1. august 2021.

2.   Myndighedens værtsmedlemsstat sikrer de bedst mulige vilkår for, at myndigheden kan fungere smidigt og effektivt, herunder tilbud om flersproget skoleundervisning med et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser.

1.   Myndigheden indleder sin virksomhed med kapacitet til at gennemføre sit eget budget senest den 1. august 2021.

2.   Kommissionen har ansvaret for oprettelsen og den indledende drift af myndigheden, indtil myndigheden indleder sin virksomhed. I den forbindelse: