(1)

Den 13. maj 2013 indførte Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 en endelig antidumpingtold på importen til Unionen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale (»bordservice«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«).

(2)

I betragtning af det store antal kinesiske eksporterende producenter udtog Kommissionen en stikprøve, der skulle undersøges, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2016/1036.

(3)

Rådet indførte individuelle toldsatser på importen af bordservice på mellem 13,1 % og 23,4 % for virksomhederne i stikprøven og en vejet gennemsnitlig toldsats på 17,9 % for andre samarbejdsvillige virksomheder, som ikke indgik i stikprøven. Desuden blev der indført en toldsats på 36,1 % på importen af bordservice fra alle andre kinesiske virksomheder.

(4)

Listen over samarbejdsvillige eksporterende producenter i bilag I til forordning (EU) nr. 412/2013 blev ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 803/2014 (3) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2207 (4).

(5)

I henhold til artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 kan artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning ændres ved at tildele den nye eksporterende producent den toldsats, der finder anvendelse for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, dvs. den vejede gennemsnitlige toldsats på 17,9 %, hvis en ny eksporterende producent af bordservice i Kina over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation herfor.

(6)

I maj 2018 indgav virksomheden Fujian Dehua Sanfeng Ceramics Co. Ltd. (»ansøgeren«) en anmodning om at få indrømmet behandling som ny eksporterende producent og hævdede, at den opfyldte alle tre kriterier i artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013.

(7)

Ansøgeren indsendte en besvarelse af spørgeskemaet til Kommissionen for at underbygge sin påstand. Efter en analyse af besvarelsen af spørgeskemaet anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger og dokumentation, hvilket blev fremlagt af ansøgeren.

(8)

Med hensyn til den betingelse, der er anført i artikel 3, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 (at ansøgeren ikke har eksporteret den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden), fremlagde ansøgeren sine månedlige salgsjournaler for perioden 2011-2017. Ifølge salgsjournalerne begyndte ansøgeren først at kommercialisere den pågældende vare efter undersøgelsesperioden — i marts 2012. Denne dokumentation blev bekræftet af den internationale salgsjournal, hvoraf det fremgik, at ansøgeren begyndte at eksportere den pågældende vare i marts 2012 til USA og i juli 2012 til Unionen (Frankrig).

(9)

Ved kontrol af fakturaerne og den yderligere salgsdokumentation blev der ikke fundet bevis for, at den pågældende vare blev eksporteret til Unionen før disse datoer og/eller i undersøgelsesperioden. Ud fra de foreliggende oplysninger og dokumentation konkluderede Kommissionen derfor, at ansøgeren opfylder kriterium a) i artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013.

(10)

Med hensyn til den betingelse, der er anført i artikel 3, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 konstaterede Kommissionen, at frem til 2013 havde ansøgerens ejer aktier i to andre virksomheder. Kommissionen anmodede om og behandlede dokumentationen vedrørende disse to forretningsmæssigt forbundne virksomheders etablering og forretningsaktiviteter, herunder deres regnskaber samt salgs- og købsjournalerne. Kommissionen anmodede om og behandlede dokumentationen vedrørende disse to forretningsmæssigt forbundne virksomheders etablering og forretningsaktiviteter, herunder salg og køb af den pågældende vare. Ud fra den fremlagte dokumentation blev der ikke fundet yderligere erhvervsmæssige eller operationelle forbindelser til eksportører eller producenter fra Kina, som var omfattet af antidumpingforanstaltningerne. Faktisk blev en af de forretningsmæssigt forbundne virksomheder indrømmet behandling som en ny eksporterende producent i 2017 (5). Kommissionen konkluderede derfor, at ansøgeren opfyldte betingelsen i artikel 3, litra b), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013.

(11)

Med hensyn til den betingelse, der er anført i artikel 3, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013, fastslog Kommissionen ud fra den fremlagte dokumentation, at ansøgeren rent faktisk havde eksporteret den pågældende vare til Unionen efter undersøgelsesperioden. Ansøgeren fremlagde salgskontrakter, der var indgået med en kunde i Tyskland, samt yderligere dokumentation for en salgstransaktion i oktober 2017. Kommissionen konkluderede derfor, at ansøgeren opfyldte betingelsen i artikel 3, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013.

(12)

EU-erhvervsgrenen fremlagde ingen dokumentation/oplysninger, der tydede på, at ansøgeren ikke opfyldte nogen af de tre kriterier.

(13)

Kommissionen konkluderede, at ansøgeren opfyldte de tre kriterier, der krævedes, for at blive betragtet som en ny eksporterende producent. Som følge heraf besluttede Kommissionen derfor, at ansøgeren bør indrømmes behandling som ny eksporterende producent, og dens navn derfor bør føjes til listen over samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, og som er opført i bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013.

(14)

Ansøgeren og EU-erhvervsgrenen blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det blev anset for hensigtsmæssigt at tildele den antidumpingtoldsats, der finder anvendelse for de samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter, der ikke indgik i stikprøven, til Fujian Dehua Sanfeng Ceramics Co. Ltd.

(15)

Parterne fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der indkom ikke nogen bemærkninger hertil.

(16)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1 —