This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019R0946
Commission Delegated Regulation (EU) 2019/946 of 12 March 2019 supplementing Regulation (EU) No 515/2014 of the European Parliament and of the Council with regard to the allocation of funding from the general budget of the Union to cover the costs for the development of the European Travel Information and Authorisation System
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/946 af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014, hvad angår tildelingen af midler fra Unionens almindelige budget til dækning af omkostningerne ved udviklingen af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/946 af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014, hvad angår tildelingen af midler fra Unionens almindelige budget til dækning af omkostningerne ved udviklingen af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
C/2019/2032
EUT L 152 af 11.6.2019, pp. 41–44
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
11.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 152/41 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/946
af 12. marts 2019
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014, hvad angår tildelingen af midler fra Unionens almindelige budget til dækning af omkostningerne ved udviklingen af det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 515/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sikkerhed og om ophævelse af beslutning nr. 574/2007/EF (1), særlig artikel 15, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til forordning (EU) nr. 515/2014 tildeles der 791 000 000 EUR til udviklingen af IT-systemer til støtte for forvaltningen af migrationsstrømmene på tværs af de ydre grænser, forudsat at de relevante EU-retsakter vedtages. |
|
(2) |
I medfør af artikel 15 i forordning (EU) nr. 515/2014 har Kommissionen beføjelse til at vedtage en delegeret retsakt, hvori fordelingen af det beløb, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 515/2014 til udviklingen af IT-systemer, fastsættes, hvis fordelingen af dette beløb ikke allerede er fastsat i de relevante EU-retsakter. |
|
(3) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 (2) blev det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) oprettet. ETIAS er en central komponent i de IT-systemer, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 515/2014. |
|
(4) |
I forordning (EU) 2018/1240 fastsættes hverken den samlede størrelse af de midler, der skal mobiliseres fra den finansieringsramme på 791 000 000 EUR, der er fastsat i forordning (EU) nr. 515/2014 til dækning af omkostningerne ved udviklingen af ETIAS, eller fordelingen heraf efter type omkostninger og støttemodtagere. Det er derfor nødvendigt at fastsætte størrelsen af denne tildeling og den respektive fordeling mellem de forskellige støttemodtagere ved hjælp af en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionens i henhold til forordning (EU) nr. 515/2014. |
|
(5) |
I artikel 6, stk. 3a, i forordning (EU) nr. 515/2014 fastsættes det samlede beløb på 96,5 mio. EUR, som medlemsstaterne skal have til dækning af omkostningerne ved udviklingen af ETIAS. |
|
(6) |
Ud af det beløb, der er fastsat i artikel 5, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 515/2014, skal der i alt stilles 209 904 000 EUR til rådighed til dækning af omkostningerne i forbindelse med udviklingen af ETIAS, jf. artikel 85, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240. |
|
(7) |
Ud af det samlede beløb bør der tildeles 100 873 000 EUR til Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (»eu-LISA«), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 (3). Disse midler bør som omhandlet i artikel 85, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 dække eu-LISA's omkostninger til udviklingen af ETIAS-informationssystemet, navnlig det centrale system, en national ensartet grænseflade i hver medlemsstat, en sikker kommunikationsinfrastruktur mellem det centrale system og de nationale ensartede grænseflader, et offentligt websted og en mobilapp til mobiludstyr, en e-mailtjeneste, en sikker kontotjeneste, en gateway-facilitet for transportvirksomheder, en webtjeneste og software, der gør det muligt for den centrale ETIAS-enhed og de nationale ETIAS-enheder at behandle ansøgningerne. |
|
(8) |
Ud af den samlede tildeling bør der tildeles 12 531 000 EUR til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 (Frontex) (4). Disse midler bør som omhandlet i artikel 85, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 dække Frontex' omkostninger ved oprettelsen af den centrale ETIAS-enhed, bl.a. forberedelse af kontorlokaler, indkøb og installering af det IT-udstyr, der skal anvendes af personalet, og rekruttering og uddannelse af medarbejderne i den centrale enhed. |
|
(9) |
Ud af den samlede tildeling bør der tildeles i alt 96 500 000 EUR til de medlemsstater, der deltager i gennemførelsen af ETIAS. Disse midler bør som omhandlet i artikel 85, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240 dække medlemsstaternes omkostninger i forbindelse med integrationen af den eksisterende nationale grænseinfrastruktur og forbindelsen til den nationale ensartede grænseflade, hosting af den nationale ensartede grænseflade og oprettelsen af de nationale ETIAS-enheder, herunder indkøb og installering af det IT-udstyr, der skal anvendes af personalet, og rekruttering og uddannelse af medarbejderne. Da omkostningerne pr. medlemsstat til disse aktiviteter er meget lig hinanden uanset landets størrelse, længden af de ydre grænser, antallet af grænseovergangssteder, antallet af personer, der passerer grænserne osv., bør beløbet fordeles i lige store andele til de deltagende medlemsstater. |
|
(10) |
Da forordning (EU) 2018/1240 bygger på Schengenreglerne, har Danmark i medfør af artikel 4 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, besluttet at gennemføre forordning (EU) 2018/1240 i sin nationale lovgivning (5). Danmark er derfor i henhold til folkeretten bundet af nævnte forordning. |
|
(11) |
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF (6); Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige. |
|
(12) |
Denne forordning udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (7); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
|
(13) |
For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (9). |
|
(14) |
For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (11). |
|
(15) |
For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (12), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (13). |
|
(16) |
Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på eller på anden måde vedrører Schengenreglerne, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011. |
|
(17) |
Da det er nødvendigt uden unødigt ophold at indlede den praktiske gennemførelse af forordning (EU) 2018/1240, således at ETIAS som planlagt er fuldt operationel tre år efter forordningens ikrafttræden for derved at gøre det muligt straks at anvende de foranstaltninger, der er fastsat bestemmelse om i denne forordning, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(18) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra eksperter fra alle medlemsstater, som specifikt blev hørt med henblik herpå. |
|
(19) |
Forordning (EU) nr. 515/2014 bør ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der tildeles et samlet beløb på 209 904 000 EUR fra Unionens almindelige budget til dækning af de omkostninger, der er omhandlet i artikel 85, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240.
2. Det i stk. 1 omhandlede beløb tages fra de 791 000 000 EUR, der er øremærket til udviklingen af de IT-systemer, der er omhandlet i artikel 5, stk. 5, litra b), i forordning (EU) nr. 515/2014.
Artikel 2
1. Det i artikel 1, stk. 1, omhandlede beløb skal anvendes som følger:
|
a) |
Der tildeles 100 873 000 EUR til eu-LISA til dækning af omkostningerne i forbindelse med udviklingen af ETIAS-informationssystemet, jf. artikel 85, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240. |
|
b) |
Der tildeles 12 531 000 EUR til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning til dækning af omkostningerne i forbindelse med oprettelsen af den centrale ETIAS-enhed, jf. artikel 85, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240. |
|
c) |
Der tildeles 96 500 000 EUR til medlemsstaterne til dækning af omkostningerne i forbindelse med integrationen af den eksisterende nationale grænseinfrastruktur og forbindelsen til den nationale ensartede grænseflade, hosting af den nationale ensartede grænseflade og oprettelsen af de nationale ETIAS-enheder, jf. artikel 85, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1240. |
2. Det i stk. 1, litra c), omhandlede beløb tildeles i lige store andele til medlemsstaterne.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. marts 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 150 af 20.5.2014, s. 143.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399 (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1726 af 14. november 2018 om Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) og om ændring af forordning (EF) nr. 1987/2006 og Rådets afgørelse 2007/533/RIA og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 99).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1624 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 863/2007, Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004, og Rådets beslutning 2005/267/EF (EUT L 251 af 16.9.2016, s. 1).
(5) Danmark gav den 21. december 2018 i henhold til artikel 4 i protokol nr. 22 meddelelse om sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2018/1240 i national lovgivning.
(6) Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43).
(7) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20).
(8) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.
(9) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31).
(10) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(11) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1).
(12) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.
(13) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19).