(1)

Med henblik på at behandle spørgsmålet om indirekte ændringer i arealanvendelsen fastsættes det i direktiv (EU) 2018/2001, at Kommissionen vedtager en delegeret retsakt med henblik på at fastsætte bestemmelser om kriterierne for fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og for certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Sådanne bestemmelser bør ledsage rapporten om status med hensyn til produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan (»rapport om produktionsudvidelsen«), der er forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet dags dato.

(2)

Indirekte ændringer i arealanvendelsen kan forekomme, når arealer, der tidligere var forbeholdt fødevare- eller foderproduktion, omlægges til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. I forbindelse hermed skal efterspørgslen efter fødevarer og foder stadig imødekommes, hvilket kan føre til, at landbrugsarealer udvides ind på arealer med stort kulstoflager såsom skove, vådområder og tørvebundsarealer, hvilket forårsager yderligere drivhusgasemissioner.

(3)

De bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse i drivhusgasemissionerne, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (2) og direktiv (EU) 2018/2001, tager ikke højde for emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen.

(4)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 (3) anerkendtes det ikke kun, at emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen forekommer, men også, på trods af usikkerheden ved beregningen af dem, at omfanget af drivhusgasemissioner, der er forbundet med indirekte ændringer i arealanvendelsen, kan modvirke nogle eller alle de besparelser i drivhusgasemissionerne, der opnås for individuelle biobrændstoffer, som defineret i nævnte direktiv, og for flydende biobrændsler, modvirkes. Med direktivet blev der derfor indført en generel grænse på den mængde af biobrændstoffer produceret af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, og som kan medregnes i opfyldelsen af målene i direktiv 2009/28/EF. Det betyder, at sådanne brændstoffers maksimale bidrag til det endelige energiforbrug inden for jernbane- og vejtransport i hver medlemsstat ikke må overstige 7 %.

(5)

Direktiv (EU) 2018/2001 fastholder denne grænse for biobrændstoffer og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, der forbruges i transportsektoren, og styrker den ved at indføre særlige nationale grænser for disse brændstoffers samlede bidrag til Unionens mål for vedvarende energi for 2030. Disse grænser fastsættes på grundlag af den nationale andel af disse brændstoffer i 2020 af det endelige energiforbrug inden for jernbane- og vejtransport i hver medlemsstat med mulighed for at forhøje dem med et procentpoint, op til højst 7 %.

(6)

I direktiv (EU) 2018/2001 opfordres der også til at fastsætte en særlig grænse for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, svarende til forbrugsniveauet i hver medlemsstat i 2019. Fra den 31. december 2023 bør deres bidrag gradvist mindskes til 0 % senest i 2030.

(7)

Selv om det er almindeligt anerkendt, at der er risici forbundet med indirekte ændringer i arealanvendelsen som følge af anvendelsen af fødevare- og foderafgrøder til produktion af brændstoffer, viser den videnskabelige litteratur, at niveauet af emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen afhænger af forskellige faktorer, herunder typen af råprodukter, der anvendes til produktion af brændstoffer, niveauet for yderligere efterspørgsel efter råprodukter som følge af anvendelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, og i hvor høj grad arealer med stort kulstoflager er beskyttet på verdensplan.

(8)

Den videnskabelige litteratur viser også, at virkningen af indirekte ændringer i arealanvendelsen på biobrændstoffers, flydende biobrændslers og biomassebrændslers potentiale til at opnå besparelser i drivhusgasemissionerne er særlig udtalt for olieholdige afgrøder. Brændstoffer produceret af sådanne råprodukter anses derfor generelt for at indebære en højere risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Dette afspejles i bilag VIII, del A, til direktiv 2009/28/EF og i direktiv (EU) 2018/2001. Rapporten om produktionsudvidelsen, der afspejler de seneste bedste tilgængelige videnskabelige data om produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan ind på arealer med stort kulstoflager, bekræfter, at disse afgrøder også er ansvarlige for langt hovedparten af produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan ind på arealer med stort kulstoflager.

(9)

Rapporten om produktionsudvidelse understreger også, at virkningen af udvidelsen af produktionsarealet for olieholdige afgrøder ind på arealer med stort kulstoflager på biobrændstoffers, flydende biobrændslers og biomassebrændslers potentiale til at opnå besparelser i drivhusgasemissionerne afhænger af flere faktorer. Blandt disse spiller det absolutte og den relative omfang af arealudvidelsen siden et bestemt referenceår sammenholdt med det samlede produktionsareal for den pågældende afgrøde, andelen af denne udvidelse ind på arealer med stort kulstoflager samt typen af arealet med stort kulstoflager en afgørende rolle for vurderingen af betydningen af en sådan udvidelse i henhold til direktiv (EU) 2018/2001. Der bør derfor tages hensyn til disse særlige produktivitetsfaktorer ved fastsættelsen af kriterierne for fastsættelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen produceret af fødevare- eller foderafgrøder, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager.

(10)

Under hensyntagen til de foregående betragtninger, herunder alle relevante videnskabelige data og undersøgelser, forskellene mellem de forskellige råprodukter, forskellige råvaremarkeders globale karakter og den måde, de fungerer på, den dertil knyttede risiko for utilsigtet eller direkte modarbejdende afvigelses- eller afledningsvirkninger, den relative tilgængelighed for så vidt angår komplette data, og den periodiske og hyppige gennemgang af disse data samt EU's internationale forpligtelser vurderes det, at den bedste, mest objektive og upartiske metode på nuværende tidspunkt i lovgivningsprocessen er en metode baseret på den overordnede holdning på verdensplan for så vidt angår hvert enkelt råvareprodukt fremfor en tilgang, der ville diskriminere bestemte lande. Dette repræsenterer den bedste opnåelige lovgivningsmæssige tilgang under hensyntagen til de konkurrerende, men supplerende målsætninger for denne lovgivning. En sådan tilgang er desuden velafbalanceret med muligheden for certificeringen for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen.

(11)

I henhold til artikel 26, stk. 2, i direktiv (EU) 2018/2001 skal medlemsstaterne anvende de kriterier, der er fastsat i denne forordning, til at fastsætte de råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. De bør gøre dette på grundlag af oplysningerne i et bilag, der revideres i overensstemmelse med denne forordning. Kommissionen bør løbende evaluere rapporten om produktionsudvidelse for at tage hensyn til udviklingen i omstændighederne og de seneste tilgængelige videnskabelige data. Bilaget bør ændres, i det omfang det er relevant.

(12)

Under visse omstændigheder kan virkningerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen som følge af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der generelt anses for at indebære en høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, undgås, og dyrkningen af de pågældende råprodukter kan endda vise sig at være gavnlig for de berørte produktionsarealer. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at fastsætte kriterier, der gør det muligt at udpege og certificere biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler som værende biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med certificeret lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen bør undtages fra den grænse og de gradvise mindskelser, der er fastsat for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- eller foderafgrøder med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, forudsat at de opfylder de relevante bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse i drivhusgasemissionerne, der er fastsat i artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001.

(13)

Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler bør kun anses for at indebære en lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvis de råprodukter, der anvendes til produktionen af dem, dyrkes som følge af anvendelsen af behørigt kontrollerbare foranstaltninger til forøgelse af produktiviteten, der går ud over de forøgelser, der allerede ville kunne opnås i et »business as usual«-scenarie. Disse foranstaltninger bør desuden sikre råprodukternes bæredygtighed i lyset af kravene i direktiv 2009/28/EF og direktiv (EU) 2018/2001 for så vidt angår målene for vedvarende energi.

(14)

Som yderligere garanti for den positive virkning af certificering for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen bør der kun tages højde for yderligere råprodukter, der anvendes til brændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvis de stammer fra en begrænset kategori af foranstaltninger. Navnlig bør der kun tages højde for foranstaltninger, der er økonomisk attraktive, fordi de giver mulighed for at høste en økonomisk præmie som følge af certificeringen, i overensstemmelse med det finansielle additionalitetskriterie, der anvendes i henhold til Kyotoprotokollens mekanisme for bæredygtig udvikling.

(15)

Desuden bør der ikke anvendes finansielle additionalitetskriterier på yderligere råprodukter, som dyrkes på arealer, der er taget ud af drift, eller stærkt nedbrudte arealer, eller som dyrkes af små uafhængige landbrugere. Dette ville udgøre en urimelig administrativ byrde i lyset af det store potentiale for produktivitetsforbedringer og de forhindringer, der står i vejen for nødvendige investeringer. Foranstaltninger, som gennemføres på arealer, der er taget ud af drift, eller stærkt nedbrudte arealer, eller af små uafhængige landbrugere bør derfor undtages fra at skulle bevise overensstemmelse med det finansielle additionalitetskriterie, uden at det berører kravet om produktion af yderligere råprodukter og overholdelse af bæredygtighedskriteriet. I lyset af det statistiske arbejde, der er udført i forbindelse med adskillige analyser, herunder FAO's dataportræt af små landbrugere, bør bedrifter under 2 hektar betragtes som små i denne kontekst.

(16)

Kun faktiske produktivitetsstigninger i forbindelse med eksisterende eller nye projekter, som er et resultat af foranstaltninger, der har til formål at opnå supplerende udbytter, bør tages i betragtning. Certificeringsperioden bør derfor begrænses til et rimeligt tidsrum og omfang og muliggøre fuld amortisering af den pågældende investering og tilstedeværelsen af solide procedurer for overvågning af lønsomheden af certificeringen.

(17)

For at sikre en smidig certificeringsproces for biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen bør de økonomiske aktører kunne forlade sig på solide og pålidelige certificeringsregler. Disse regler bør tage hensyn til frivillige nationale eller internationale ordningers rolle i overensstemmelse med den omarbejdede tekst i artikel 30 i direktiv (EU) 2018/2001, der styrkede pålideligheden af den kontrol, som de har til opgave at udføre, sammenlignet med de tilsvarende bestemmelser i direktiv 2009/28/EF. I tillæg til de nationale ordninger, der er anerkendt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 30, stk. 6, i direktiv (EU) 2018/2001, kan frivillige ordninger certificere biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen på samme måde, som de gør med henblik på at certificere overholdelse af bæredygtighedskriterierne i artikel 29 i direktiv (EU) 2018/2001.

(18)

For at sikre at de oplysninger, som de økonomiske aktører indgiver, er gennemsigtige, nøjagtige, pålidelige og beskyttet mod svindel, bør der indføres overordnede regler om certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, der sikrer en passende standard for uafhængig revision af betalingsanmodninger fremsat af økonomiske aktører. Sådanne regler, herunder gruppecertificering, kan præciseres og harmoniseres yderligere gennem vedtagelse af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 30, stk. 8, i direktiv (EU) 2018/2001 —