This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019R0564
Commission Delegated Regulation (EU) 2019/564 of 28 March 2019 amending Delegated Regulation (EU) 2016/2251 supplementing Regulation (EU) No 648/2012 of the European Parliament and of the Council as regards the date until which counterparties may continue to apply their risk-management procedures for certain OTC derivative contracts not cleared by a CCP (Text with EEA relevance.)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/564 af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (EØS-relevant tekst.)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/564 af 28. marts 2019 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (EØS-relevant tekst.)
C/2019/2530
EUT L 99 af 10.4.2019, p. 3–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
10.4.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 99/3 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/564
af 28. marts 2019
om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (1), særlig artikel 11, stk. 15, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 29. marts 2017 meddelte Det Forenede Kongerige sin beslutning om at udtræde af Unionen i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på Det Forenede Kongerige fra ikrafttrædelsesdatoen for en udtrædelsesaftale eller, hvis en sådan aftale udebliver, to år efter nævnte meddelelse, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med Det Forenede Kongerige enstemmigt beslutter at forlænge denne periode. |
|
(2) |
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/397 (2) indeholder bestemmelser om en ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2251 (3), for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart. I henhold til artikel 2 i delegeret forordning (EU) 2019/397 skal nævnte forordning finde anvendelse fra dagen efter den dato, på hvilken traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, medmindre en udtrædelsesaftale er trådt i kraft senest på denne dato, eller den toårige periode, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, er blevet forlænget. |
|
(3) |
Ved skrivelse af 20. marts 2019 indgav Det Forenede Kongerige en anmodning om en forlængelse af den i artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union omhandlede periode indtil den 30. juni 2019 med henblik på at afslutte ratificeringen af udtrædelsesaftalen (4). Den 21. marts 2019 indvilligede Det Europæiske Råd i en forlængelse indtil den 22. maj 2019, forudsat at udtrædelsesaftalen godkendes af Underhuset den følgende uge. Sker dette ikke, indvilligede Det Europæiske Råd i en forlængelse indtil den 12. april 2019. Følgelig vil delegeret forordning (EU) 2019/397 ikke finde anvendelse. |
|
(4) |
De årsager, der ligger til grund for delegeret forordning (EU) 2019/397, vil dog være uændrede uanset en eventuel forlængelse af den i artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union omhandlede periode. Navnlig vil risiciene for et velfungerende marked og lige vilkår for modparter, der er etableret i Unionen, fortsat være til stede i tilfælde af Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen uden en aftale efter den forlængede periode. Disse risici forventes at være uændrede inden for den overskuelige fremtid. |
|
(5) |
Delegeret forordning (EU) 2016/2251 bør derfor ændres. |
|
(6) |
Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen. |
|
(7) |
Det er nødvendigt at lette gennemførelsen af effektive løsninger for markedsdeltagerne så hurtigt som muligt. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed har derfor analyseret de potentielle omkostninger og fordele, men har ikke foretaget offentlige høringer i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (5), artikel 10, stk. 1, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (6) og artikel 10, stk. 1, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (7). Denne forordning bør derfor træde i kraft dagen efter offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 35 i delegeret forordning (EU) 2016/2251 affattes således:
»Artikel 35
Overgangsbestemmelser
1. De modparter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan fortsat anvende de risikostyringsprocedurer, som de har indført på den dato, fra hvilken nærværende forordning anvendes, med hensyn til ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået eller nyordnet mellem den 16. august 2012 og de relevante datoer, fra hvilke nærværende forordning anvendes.
2. De modparter, der er omhandlet i artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 648/2012, kan også fortsat anvende de risikostyringsprocedurer, som de har indført senest den 14. marts 2019, med hensyn til ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der opfylder følgende betingelser:
|
a) |
de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler, der er indgået eller nyordnet før de relevante datoer for anvendelsen af denne forordning, jf. artikel 36, 37 og 38 i denne forordning, eller den 11. april 2019, alt efter hvilken dato der kommer først |
|
b) |
de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler nyordnes udelukkende for at erstatte en modpart, der er etableret i Det Forenede Kongerige, med en modpart, der er etableret i en medlemsstat |
|
c) |
de ikke-centralt clearede OTC-derivataftaler nyordnes mellem datoen efter den dato, hvor EU-retten ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union, og én af følgende datoer, alt efter hvilken dato der kommer sidst:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den dato, der følger efter den dato, hvor traktaterne ophører med at finde anvendelse på og i Det Forenede Kongerige i henhold til artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.
Denne forordning finder dog ikke anvendelse i følgende tilfælde:
|
a) |
der er indgået en udtrædelsesaftale med Det Forenede Kongerige i overensstemmelse med artikel 50, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, som er trådt i kraft på den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede dato |
|
b) |
der er blevet truffet en aftale om at forlænge den i artikel 50, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union omhandlede periode på to år til efter den 31. december 2019. |
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. marts 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/397 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2016/2251 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår den dato, indtil hvilken modparterne fortsat kan anvende deres risikostyringsprocedurer for visse OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (EUT L 71 af 13.3.2019, s. 15).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2251 af 4. oktober 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for risikoreduktionsteknikker med hensyn til OTC-derivataftaler, der ikke cleares af en central modpart (EUT L 340 af 15.12.2016, s. 9).
(4) Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtrædelse af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT C 66 I af 19.2.2019, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).