This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019R0255
Commission Implementing Regulation (EU) 2019/255 of 13 February 2019 amending Implementing Regulation (EU) No 821/2014 laying down rules for the application of Regulation (EU) No 1303/2013 of the European Parliament and of the Council as regards detailed arrangements for the transfer and management of programme contributions, the reporting on financial instruments, technical characteristics of information and communication measures for operations and the system to record and store data
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/255 af 13. februar 2019 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår de detaljerede ordninger for overførsel og forvaltning af programbidrag, rapportering vedrørende finansielle instrumenter, tekniske karakteristika ved informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende operationer og systemet til registrering og lagring af data
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/255 af 13. februar 2019 om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår de detaljerede ordninger for overførsel og forvaltning af programbidrag, rapportering vedrørende finansielle instrumenter, tekniske karakteristika ved informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende operationer og systemet til registrering og lagring af data
C/2019/917
EUT L 43 af 14.2.2019, p. 15–19
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
14.2.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 43/15 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2019/255
af 13. februar 2019
om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår de detaljerede ordninger for overførsel og forvaltning af programbidrag, rapportering vedrørende finansielle instrumenter, tekniske karakteristika ved informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende operationer og systemet til registrering og lagring af data
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (1), særlig artikel 46, stk. 3, og artikel 115, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 (2) fastsættes bl.a. de tekniske karakteristika ved informations- og kommunikationsforanstaltninger. Som følge af ændringerne i tredje del, afsnit III, kapitel II, i forordning (EU) nr. 1303/2013, som indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (3), bør titlen på gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 og overskriften på kapitel II ændres. |
(2) |
For at undgå en unødvendig administrativ byrde og med henblik på forenkling bør kravet om, at navnet på et finansielt instrument skal omfatte en henvisning til, at det støttes af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), afskaffes. I overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra b), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 (4), skal de endelige modtagere af finansielle instrumenter dog oplyses om, at der ydes finansiering under programmer, der medfinansieres af ESI-fondene. Afskaffelsen af forpligtelsen til at angive navnet på et finansielt instrument påvirker derfor ikke kravene om synlighed og kommunikation i forbindelse med støtten til de endelige modtagere. Artikel 4, stk. 4, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 bør ændres. |
(3) |
Bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 fastlægger modellen til rapportering vedrørende finansielle instrumenter som omfattet af artikel 37-46 i forordning (EU) nr. 1303/2013. En række af disse bestemmelser blev ændret ved forordning (EU, Euratom) 2018/1046. |
(4) |
I artikel 38, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 blev der indført en ny gennemførelsesmulighed for at kombinere ESI-fondene med EIB's finansielle produkter inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer som nærmere beskrevet i den nye artikel 39a i nævnte forordning. Denne gennemførelsesmulighed bør derfor medtages i det beskrivende afsnit om det finansielle instrument og gennemførelsesordningerne, og der bør inkluderes nye datafelter i afsnittet om modellen til rapportering vedrørende finansielle instrumenter i forbindelse med fremskridtene med at nå den forventede gearing med henblik på at udnytte bidragene fra ESI-fondene til finansielle instrumenter, der kombinerer sådanne bidrag med EIB's finansielle produkter inden for rammerne af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer. |
(5) |
I artikel 38, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1303/2013 er reglerne for direkte tildeling til offentligt ejede banker eller institutioner blevet præciseret. Det er derfor nødvendigt at afspejle denne præcisering ved at medtage denne type organ, der gennemfører finansielle instrumenter, i afsnittet om modellen til rapportering vedrørende finansielle instrumenter, der omhandler identificeringen af de organer, som gennemfører finansielle instrumenter, og de organer, som gennemfører holdingfonde, hvor det er relevant. |
(6) |
Med forbehold for en aktiv likviditetsforvaltning giver artikel 44 i forordning (EU) nr. 1303/2013 mulighed for at finansiere negative renter, der er opstået som følge af investeringer af ESI-midler i henhold til artikel 43 forordning (EU) nr. 1303/2013 fra midler, der tilbagebetales til det finansielle instrument. Det er derfor nødvendigt at tilpasse rapporteringskravene til denne nye bestemmelse. En sådan tilpasning bør finde sted i afsnittet om modellen til rapportering vedrørende finansielle instrumenter vedrørende de beløb, der tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer. |
(7) |
Den nye artikel 43a i forordning (EU) nr. 1303/2013 præciserer reglerne vedrørende differentieret behandling af investorer, som arbejder i henhold til det markedsøkonomiske princip i tilfælde af risiko- og gevinstdeling. Det er derfor nødvendigt at tilpasse ordlyden i modellen til rapportering vedrørende finansielle instrumenter til denne præciserede bestemmelse i afsnittet om rente og anden indtjening, som genereres med støtte fra ESI-fondene til det finansielle instrument, programmidler, der tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer, som omhandlet i artikel 43 og 44, samt beløb anvendt til differentieret behandling som omhandlet i artikel 43a. |
(8) |
I artikel 46 forordning (EU) nr. 1303/2013 er rapporteringsforpligtelsen i forbindelse med finansielle instrumenter blevet strømlinet for at undgå visse overlapninger. Det er derfor nødvendigt at strømline de krævede oplysninger i datafelt 40 med de rapporteringskrav, der er fastsat i artikel 46, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1303/2013. Det er også nødvendigt at flytte forpligtelsen til at rapportere værdien af egenkapitalinvesteringer i forhold til det foregående år under afsnit VII i modellen til rapportering vedrørende finansielle instrumenter, der er omfattet af artikel 46, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1303/2013. For at undgå unødige administrative byrder og sikre overensstemmelse med de rapporteringssystemer, der allerede er etableret af forvaltningsmyndighederne, bør flytningen af det nuværende datafelt 40 i afsnit VII, der har til formål at sikre overensstemmelse med den tilsvarende henvisning i artikel 46, stk. 2, litra i), i forordning (EU) nr. 1303/2013, ikke udløse omnummerering, selv om overskriften bør bringes i overensstemmelse med nævnte artikel. |
(9) |
For at undgå overlapning af visse krav og for at skabe overensstemmelse med rapporteringskravene i artikel 46, stk. 2, litra h), i forordning (EU) nr. 1303/2013, slettes henvisningen til værdien af investeringer og kapitalinteresser fra afsnittet om fremskridt i retning af den forventede gearingseffekt af modellen til rapportering om finansielle instrumenter. |
(10) |
Som følge af ændringerne i artiklerne 37-46 i forordning (EU) nr. 1303/2013 som nævnt i betragtning 3-9, bør bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 derfor ændres. |
(11) |
Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra koordinationsudvalget for ESI-fondene. |
(12) |
Med henblik på at garantere retssikkerheden og begrænse uoverensstemmelser mellem de ændrede bestemmelser i forordning (EU) nr. 1303/2013, som i overensstemmelse med artikel 282 i forordning (EU, Euratom) 2018/1046 finder anvendelse fra den 2. august 2018 eller tidligere, og bestemmelserne i nærværende forordning mest muligt bør nærværende forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. |
(13) |
Gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
Titlen affattes således: »Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 af 28. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår de detaljerede ordninger for overførsel og forvaltning af programbidrag, rapportering vedrørende finansielle instrumenter, tekniske karakteristika ved informations- og kommunikations- og synlighedsforanstaltninger vedrørende operationer og systemet til registrering og lagring af data«. |
2) |
Overskriften til kapitel II affattes således: »TEKNISKE KARAKTERISTIKA VED INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONS- OG SYNLIGHEDSFORANSTALTNINGER VEDRØRENDE OPERATIONER OG EN VEJLEDNING I GENGIVELSE AF DET EUROPÆISKE LOGO OG DEFINITION AF STANDARDFARVERNE«. |
3) |
Artikel 4, stk. 4, affattes således: »4. Navnet »Den Europæiske Union« skal altid være skrevet fuldt ud. Den skrifttype, der skal anvendes i forbindelse med EU-logoet, kan være en af følgende: Arial, Auto, Calibri, Garamond, Trebuchet, Tahoma, Verdana, Ubuntu. Kursiv, understregede varianter eller andre skrifttypevarianter må ikke anvendes. Tekstens placering i forhold til EU-logoet må ikke berøre logoet på nogen måde. Den anvendte skriftstørrelse skal stå i forhold til logoets størrelse. Skriftens farve skal være »reflex blue«, sort eller hvid, afhængigt af baggrunden.« |
4) |
Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. februar 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 af 28. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 for så vidt angår de detaljerede ordninger for overførsel og forvaltning af programbidrag, rapportering vedrørende finansielle instrumenter, tekniske karakteristika ved informations- og kommunikationsforanstaltninger vedrørende operationer og systemet til registrering og lagring af data (EUT L 223 af 29.7.2014, s. 7).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 480/2014 af 3. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EUT L 138 af 13.5.2014, s. 5).
BILAG
I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 821/2014 foretages følgende ændringer:
1) |
Datafelt 7.2 affattes således:
|
2) |
Følgende indsættes som datafelt 7.3:
|
3) |
Datafelt 10 affattes således:
|
4) |
Afsnit III affattes således: »III. Identifikation af det organ, der gennemfører det finansielle instrument, og eventuelt det organ, som gennemfører holdingfonden, som omhandlet i artikel 38, stk. 1, litra a), b), og c), i forordning (EU) nr. 1303/2013 (artikel 46, stk. 2, litra c), i forordning (EU) nr. 1303/2013)«. |
5) |
Datafelt 11.1 affattes således:
|
6) |
Afsnit VII affattes således: »VII. Rente og anden indtjening, som genereres med støtte fra ESI-fondene til det finansielle instrument, programmidler, der tilbagebetales til finansielle instrumenter fra investeringer, som omhandlet i artikel 43 og 44, beløb anvendt til differentieret behandling som omhandlet i artikel 43a, samt værdien af egenkapitalinvesteringer i forhold til de foregående år (artikel 46, stk. 2, litra g) og i), i forordning (EU) nr. 1303/2013)«. |
7) |
Datafelt 37 affattes således:
|
8) |
Datafelt 37.1 affattes således:
|
9) |
Følgende indsættes som datafelt 37.3:
|
10) |
Følgende indsættes som datafelt 40 efter det nye datafelt 37.3:
|
11) |
Afsnit VIII affattes således: »VIII. Fremskridt i retning af den forventede gearingseffekt af investeringer foretaget af det finansielle instrument (artikel 46, stk. 2, litra h), i forordning (EU) nr. 1303/2013)«. |
12) |
Følgende indsættes som datafelt 38.1A:
|
13) |
Følgende indsættes som datafelt 38.2A:
|
14) |
Følgende indsættes som datafelt 38.3A:
|
15) |
Datafelt 40 i afsnit VIII udgår. |