Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D2004

    Kommissionens Gennemførelsesafgørelse (EU, Euratom) 2019/2004 af 28. november 2019 om ændring af beslutning 2005/872/EF, Euratom om bemyndigelse af Tjekkiet til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter for så vidt angår befordring af passagerer (meddelt under nummer C(2019) 8595) (Kun den tjekkiske udgave er autentisk)

    C/2019/8595

    EUT L 310 af 2.12.2019, p. 54–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/2004/oj

    2.12.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 310/54


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU, Euratom) 2019/2004

    af 28. november 2019

    om ændring af beslutning 2005/872/EF, Euratom om bemyndigelse af Tjekkiet til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter for så vidt angår befordring af passagerer

    (meddelt under nummer C(2019) 8595)

    (Kun den tjekkiske udgave er autentisk)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (1), særlig artikel 6, stk. 3, andet led

    efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 381 i Rådets direktiv 2006/112/EF (2) kan Tjekkiet på de betingelser, der var gældende i medlemsstaten på datoen for dennes tiltrædelse, fortsætte med at fritage international befordring af personer, som anført i bilag X, del B, nr. 10), til dette direktiv, så længe der gøres brug af den samme fritagelse i en af de medlemsstater, som tilhørte Fællesskabet pr. 30. april 2004. I henhold til samme artikel skal der tages hensyn til disse transaktioner ved beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter.

    (2)

    Ved artikel 1a i Kommissionens beslutning 2005/872/EF, Euratom (3) blev Tjekkiet bemyndiget til at anvende en fast procentsats af det mellemliggende grundlag i forbindelse med de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 10), til direktiv 2006/112/EF for så vidt angår befordring af personer.

    (3)

    Den seneste inspektion af egne momsindtægter afslørede, at bemyndigelsen til at anvende en forenklet beregningsmetode til beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter i forbindelse med de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, nr. 10), til direktiv 2006/112/EF for så vidt angår personbefordring, var givet på grundlag af ukorrekte og ufuldstændige oplysninger. Hvis Kommissionen havde haft de korrekte og fuldstændige oplysninger, ville Tjekkiet ikke have fået bemyndigelse til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering i forbindelse med befordring af personer i perioden 2015-2020. Artikel 1a i beslutning 2005/872/EF, Euratom bør derfor udgå med tilbagevirkende kraft.

    (4)

    Beslutning 2005/872/EF, Euratom bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Artikel 1a i beslutning 2005/872/EF, Euratom udgår.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til Den Tjekkiske Republik.

    Artikel 3

    Denne afgørelse anvendes fra den 26. november 2015.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2019.

    På Kommissionens vegne

    Günther OETTINGER

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9.

    (2)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

    (3)  Kommissionens beslutning 2005/872/EF, Euratom af 21. november 2005 om bemyndigelse af Tjekkiet til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter (EUT L 322 af 9.12.2005, s. 19).


    Top