Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D1944

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1944 af 25. november 2019 om ændring af afgørelse (FUSP) 2016/1693 om restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem

ST/13670/2019/INIT

EUT L 303I af 25.11.2019, p. 3–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/1944/oj

25.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 303/3


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/1944

af 25. november 2019

om ændring af afgørelse (FUSP) 2016/1693 om restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 20. september 2016 afgørelse (FUSP) 2016/1693 (1) om restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem.

(2)

I betragtning af den fortsatte trussel fra ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, bør én person tilføjes på listen over personer, grupper, virksomheder og enheder i bilaget til afgørelse (FUSP) 2016/1693.

(3)

Der bør i afgørelse (FUSP) 2016/1693 tilføjes en bestemmelse, som præciserer, at Rådet og den højtstående repræsentant kan behandle personoplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til nævnte afgørelse.

(4)

Afgørelse (FUSP) 2016/1693 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse (FUSP) 2016/1693 ændres således:

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

1.   Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) kan behandle personoplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til denne afgørelse, navnlig:

a)

for så vidt angår Rådet med henblik på udarbejdelse og foretagelse af ændringer af bilaget

b)

for så vidt angår den højtstående repræsentant med henblik på udarbejdelse af ændringer af bilaget.

2.   Rådet og den højtstående repræsentant kan i givet fald kun behandle relevante oplysninger om strafbare handlinger, der er begået af fysiske personer på listen, og om sådanne personers straffedomme eller om sikkerhedsforanstaltninger, der vedrører sådanne personer, i det omfang en sådan behandling er nødvendig for udarbejdelsen af bilaget.

3.   Med henblik på denne afgørelse udpeges Rådet og den højtstående repræsentant som »dataansvarlige«, jf. artikel 3, nr. 8), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (*1), for at sikre, at de pågældende fysiske personer kan udøve deres rettigheder i henhold til forordning (EU) 2018/1725.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).«"

2)

bilaget ændres som anført i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. november 2019.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2016/1693 af 20. september 2016 om restriktive foranstaltninger over for ISIL (Da'esh) og al-Qaeda samt personer, grupper, virksomheder og enheder, der er knyttet til dem, og om ophævelse af fælles holdning 2002/402/FUSP (EUT L 255 af 21.9.2016, s. 25).


BILAG

Følgende tilføjes på listen i bilaget til afgørelse (FUSP) 2016/1693:

»5.

Guillaume PIROTTE; fødselsdato: 7. juni 1994; fødested: Grasse (Frankrig); nationalitet: fransk«.


Top