Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D1941

    Rådets afgørelse (EU) 2019/1941 af 18. november 2019 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ØPA-udvalget, som er nedsat ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Centralafrika på den anden side, til vedtagelsen af listen over voldgiftsmænd

    ST/12350/2019/INIT

    EUT L 303 af 25.11.2019, p. 26–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/1941/oj

    25.11.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 303/26


    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1941

    af 18. november 2019

    om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ØPA-udvalget, som er nedsat ved den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Centralafrika på den anden side, til vedtagelsen af listen over voldgiftsmænd

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den foreløbige aftale med henblik på indgåelse af en økonomisk partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Centralafrika på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«) (1) blev undertegnet på Unionens vegne i medfør af Rådets afgørelse 2009/152/EF (2). Den har fundet midlertidig anvendelse siden den 4. august 2014.

    (2)

    I overensstemmelse med aftalens artikel 85, stk. 1, fastsætter ØPA-udvalget en liste med personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd.

    (3)

    ØPA-udvalget skal på sit næste årlige møde vedtage en afgørelse om fastsættelse af listen over personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ØPA-udvalget, til vedtagelsen af den påtænkte afgørelse, da afgørelsen vil være bindende for Unionen.

    (5)

    Unionens holdning i ØPA-udvalget bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i det ØPA-udvalg, der er nedsat ved den foreløbige aftale med henblik på indgåelse af en økonomisk partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Centralafrika på den anden side, baseres på ØPA-udvalgets udkast til afgørelse om fastsættelse af listen over voldgiftsmænd, der er knyttet til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2019.

    På Rådets vegne

    J. LEPPÄ

    Formand


    (1)  EUT L 57 af 28.2.2009, s. 2.

    (2)  Rådets afgørelse 2009/152/EF af 20. november 2008 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en foreløbig aftale med henblik på indgåelse af en økonomisk partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Centralafrika på den anden side (EUT L 57 af 28.2.2009, s. 1).


    UDKAST TIL

    AFGØRELSEnr. …/2019TRUFFET AF ØPA-UDVALGET

    nedsat i henhold til den foreløbige aftale med henblik på indgåelse af en økonomisk partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Centralafrika på den anden side

    af …

    om vedtagelsen af listen over voldgiftsmænd

    ØPA-UDVALGET HAR —

    under henvisning til den foreløbige aftale med henblik på indgåelse af en økonomisk partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Centralafrika på den anden side (i det følgende benævnt »aftalen«), der blev undertegnet i Bruxelles den 22. januar 2009, og som har fundet midlertidig anvendelse siden den 4. august 2014, særlig artikel 85, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    1)

    Ifølge aftalen og denne afgørelse består parten Centralafrika af Republikken Cameroun.

    2)

    Aftalen fastsætter, at ØPA-udvalget fastsætter en liste over femten personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd til bilæggelse af de tvister, der kan opstå mellem parterne —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1.   Listen over femten personer, som er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd, jf. aftalens artikel 85, stk. 1, fremgår af bilaget til denne afgørelse.

    2.   Den i stk. 1 omhandlede liste berører ikke de særlige bestemmelser, der er fastsat i aftalen, eller som ØPA-udvalget måtte fastsætte.

    Artikel 2

    Den i artikel 1 omhandlede liste over voldgiftsmænd kan ændres ved en afgørelse truffet af ØPA-udvalget i overensstemmelse med aftalens artikel 92, stk. 4.

    Artikel 3

    Nærværende afgørelse træder i kraft på datoen for undertegnelsen.

    Udfærdiget i…, den …

    For Republikken Cameroun

    For Den Europæiske Union


    BILAG

    Liste over voldgiftsmænd (aftalens artikel 85, stk. 1)

    Voldgiftsmænd udvalgt af Centralafrika (Cameroun):

     

    Mildred Alugu BEJUKA — Cameroun

     

    Jean Michel MBOCK BIUMLA — Cameroun

     

    Henri-Désiré MODI KOKO BEBEY — Cameroun

     

    David NYAMSI — Cameroun

     

    Sadjo OUSMANOU — Cameroun

    Voldgiftsmænd udvalgt af Den Europæiske Union:

     

    Jacques BOURGEOIS — Belgien

     

    Claus-Dieter EHLERMANN — Tyskland

     

    Pieter Jan KUIJPER — Nederlandene

     

    Giorgio SACERDOTI — Italien

     

    Ramon TORRENT — Spanien

    Voldgiftsmænd udvalgt af de to parter i fællesskab:

     

    Thomas COTTIER — Schweiz

     

    Fabien GÉLINAS — Canada

     

    Merit E. JANOW — USA

     

    Anna KOUYATE — Mali

     

    Helge SELAND — Norge


    Top