(1)

I henhold til definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (1) forstås ved »genetisk modificeret organisme (GMO)«: en organisme, bortset fra mennesker, hvori det genetiske materiale er blevet ændret på en måde, der ikke forekommer naturligt ved formering og/eller naturlig rekombination. Ved hjælp af lister over teknikker suppleres denne definition, og nævnte direktivs anvendelsesområde præciseres. Definitionen og listerne over teknikker er blevet udarbejdet i lyset af de avlsteknikker, der var til rådighed og blev anvendt på tidspunktet for vedtagelsen af direktiv 2001/18/EF.

(2)

Siden da er der gjort betydelige fremskridt med udviklingen af nye forædlingsteknikker, hvilket har ført til usikkerhed om, hvorvidt disse nye forædlingsteknikker henhører under definitionen af en GMO og anvendelsesområdet for direktiv 2001/18/EF eller ej, og dermed, om de produkter, der fremstilles af disse, bør være omfattet af de forpligtelser, der er fastsat i nævnte direktiv.

(3)

I sin dom i sag C-528/16 (2) fastslog Domstolen efter at have taget de overordnede mål med direktiv 2001/18/EF i betragtning, at nye mutageneseteknikker er omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde og er underlagt de deri fastsatte forpligtelser.

(4)

Afgørelsen skabte juridisk klarhed med hensyn til nye mutageneseteknikkers status, men rejste også praktiske spørgsmål, der har konsekvenser for de nationale kompetente myndigheder, Unionens industri, navnlig inden for planteavl, forskning og derudover. Disse spørgsmål vedrører bl.a., hvordan det sikres, at direktiv 2001/18/EF overholdes, når produkter, der er fremstillet ved hjælp af nye mutageneseteknikker, ikke under anvendelse af de nuværende metoder kan adskilles fra produkter, der er et resultat af en naturlig mutation, og hvordan man i en sådan situation sikrer ligebehandling af importerede produkter og produkter fremstillet i Unionen.

(5)

Rådet finder, at en undersøgelse er nødvendig for at afklare situationen, i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (3), særlig punkt 10 om anvendelse af artikel 225 og 241 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde —