This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019D1736
Council Decision (EU) 2019/1736 of 10 October 2019 on the position to be adopted on behalf of the European Union within the Partnership Committee established by the Comprehensive and Enhanced Partnership Agreement between the European Union and the European Atomic Energy Community and their Member States, of the one part, and the Republic of Armenia, of the other part, as regards the establishment of the list of individuals to serve as arbitrators in dispute-settlement proceedings
Rådets Afgørelse (EU) 2019/1736 af 10. oktober 2019 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Partnerskabsudvalget oprettet ved den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, for så vidt angår udarbejdelsen af listen med personer, der kan fungere som voldgiftsmænd i tvistbilæggelsesprocedurer
Rådets Afgørelse (EU) 2019/1736 af 10. oktober 2019 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Partnerskabsudvalget oprettet ved den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, for så vidt angår udarbejdelsen af listen med personer, der kan fungere som voldgiftsmænd i tvistbilæggelsesprocedurer
ST/12152/2019/INIT
EUT L 265 af 18.10.2019, pp. 4–6
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
18.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 265/4 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/1736
af 10. oktober 2019
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Partnerskabsudvalget oprettet ved den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side, for så vidt angår udarbejdelsen af listen med personer, der kan fungere som voldgiftsmænd i tvistbilæggelsesprocedurer
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR,
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til artikel 339, stk. 1, i den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (»aftalen«) skal Partnerskabsudvalget, nedsat i henhold til aftalens artikel 363, udarbejde en liste med mindst 15 personer, der er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd (»listen med voldgiftsmænd«). |
|
(2) |
I henhold til aftalens artikel 385, stk. 5, er aftalen blevet anvendt midlertidigt siden den 1. juni 2018. |
|
(3) |
I henhold til aftalens artikel 339, stk. 1, har Unionen og Republikken Armenien hver foreslået kandidatvoldgiftsmænd, og er nået til enighed om fem tredjelandsstatsborgere, der skal fungere som formand for voldgiftspanelet. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Partnerskabsudvalget for så vidt angår udarbejdelsen af listen med voldgiftsmænd. |
|
(5) |
Den holdning, som Unionen skal indtage i Partnerskabsudvalget, bør derfor baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse, |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Partnerskabsudvalget, nedsat i henhold til aftalens artikel 363, for så vidt angår udarbejdelsen af en liste med personer, der er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd, jf. aftalens artikel 339, stk. 1, baseres på Partnerskabsudvalgets udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 10. oktober 2019.
På Rådets vegne
Formand
M. LINTILÄ
UDKAST
PARTNERSKABSUDVALGET EU-REPUBLIKKEN ARMENIENS AFGØRELSE nr. …/…
af …
om udarbejdelsen af en liste med voldgiftsmænd, jf. artikel 339, stk. 1, i den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side
PARTNERSKABSUDVALGET HAR,
under henvisning til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side (»aftalen«), særlig artikel 339, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til aftalens artikel 339, stk. 1, skal Partnerskabsudvalget, nedsat i henhold til aftalens artikel 363, udarbejde en liste med mindst 15 personer, der er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd (»listen med voldgiftsmænd«). |
|
(2) |
I henhold til aftalens artikel 339, stk. 1, skal listen med voldgiftsmænd være sammensat af tre dellister: en delliste for hver part og en delliste over personer, som ikke er statsborgere i nogen af parterne og skal fungere som formand for voldgiftspanelet. Hver delliste skal bestå af mindst fem personer. |
|
(3) |
Den Europæiske Union og Republikken Armenien har hver foreslået fem kandidatvoldgiftsmænd og er nået til enighed om fem tredjelandsstatsborgere, der skal fungere som formand for et voldgiftspanel. Alle oplistede personer er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd. |
|
(4) |
For at sikre, at aftalen, særlig afsnit VI, kapitel 13, fungerer efter hensigten, bør Partnerskabsudvalget udarbejde listen med voldgiftsmænd, |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Listen med personer, der er villige og i stand til at fungere som voldgiftsmænd, udarbejdes herved i henhold til aftalens artikel 339, stk. 1.
Listen med voldgiftsmænd er anført i bilaget til denne afgørelse.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i …, den …
For Partnerskabsudvalget
Formand
BILAG
LISTE MED VOLDGIFTSMÆND, JF. ARTIKEL 339, I DEN OMFATTENDE OG UDVIDEDE PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB OG DERES MEDLEMSSTATER PÅ DEN ENE SIDE OG REPUBLIKKEN ARMENIEN PÅ DEN ANDEN SIDE
Voldgiftsmænd foreslået af Den Europæiske Union
|
1. |
Claus-Dieter EHLERMANN |
|
2. |
Giorgio SACERDOTI |
|
3. |
Jacques BOURGEOIS |
|
4. |
Pieter Jan KUIJPER |
|
5. |
Ramon TORRENT |
Voldgiftsmænd foreslået af Republikken Armenien
|
1. |
Nora SARGSYAN |
|
2. |
Arman SARGSYAN |
|
3. |
Grigor BEKMEZYAN |
|
4. |
Levon GEVORGYAN |
|
5. |
Mushegh MANUKYAN |
Formænd
|
1. |
William DAVEY (USA) |
|
2. |
Helge SELAND (Norge) |
|
3. |
Maryse ROBERT (Canada) |
|
4. |
Christian HÄBERLI (Schweiz) |
|
5. |
Merit JANOW (USA) |