This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019D1728
Commission Implementing Decision (EU) 2019/1728 of 15 October 2019 on harmonised standards for toys drafted in support of Directive 2009/48/EC of the European Parliament and of the Council
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1728 af 15. oktober 2019 om harmoniserede standarder for legetøj, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1728 af 15. oktober 2019 om harmoniserede standarder for legetøj, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF
C/2019/7315
EUT L 263 af 16.10.2019, p. 32–35
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 20/02/2022; ophævet ved 32021D0867 se art 2
16.10.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 263/32 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/1728
af 15. oktober 2019
om harmoniserede standarder for legetøj, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF (2), formodes legetøj, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende at være i overensstemmelse med de krav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. artikel 10 i direktiv 2009/48/EF og bilag II til nævnte direktiv. |
(2) |
Ved brev M/445 af 9. juli 2009 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) om at udarbejde nye harmoniserede standarder og revidere eksisterende harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2009/48/EF. |
(3) |
I direktiv 2009/48/EF fastsættes der i del III, punkt 13 i bilag II, grænser for migration for 19 grundstoffer fra legetøj eller legetøjsbestanddele, der ikke må overskrides. Disse grænser for migration finder dog ikke anvendelse, hvis enhver fare kan udelukkes, som f.eks. hvis en legetøjsbestanddel, der eventuelt indeholder et eller flere grundstoffer, ikke er tilgængelig. |
(4) |
På baggrund af anmodning M/445 af 9. juli 2009 reviderede CEN den harmoniserede standard EN 71-3:2013+A3:2018 om migration af visse elementer, hvis reference er blevet offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3), med henblik på at medtage den seneste tekniske og videnskabelige udvikling i de testmetoder, der er beskrevet i standard EN 71-3. Denne udvikling omfatter en forbedret måling af chrom (VI) og af organiske tinforbindelser, bedre kontrollerede forsøgsbetingelser ved udførelse af test og en forbedret struktur i standard EN 71-3 for at lette den praktiske anvendelse. Dette resulterede i vedtagelsen af den harmoniserede standard EN 71-3:2019 om migration af visse elementer. |
(5) |
Kommissionen har sammen med CEN vurderet, om den harmoniserede standard EN 71-3:2019 om migration af visse elementer er i overensstemmelse med anmodningen M/445 af 9. juli 2009. |
(6) |
Den harmoniserede standard EN 71-3:2019 opfylder de krav, som det er hensigten, at den skal dække, og som er fastsat i direktiv 2009/48/EF. Det er derfor hensigtsmæssigt at offentliggøre referencen til den nævnte standard i Den Europæiske Unions Tidende. |
(7) |
Den harmoniserede standard EN 71-3:2019 erstatter den harmoniserede standard EN 71-3:2013+A3:2018. Det er derfor nødvendigt at tilbagetrække referencen til den nævnte standard i Den Europæiske Unions Tidende. Med henblik på at give legetøjsfabrikanter tilstrækkelig tid til at tilpasse deres produkter til de reviderede specifikationer i den harmoniserede standard EN 71-3:2019 er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencen til den harmoniserede standard EN 71-3: 2013 + A3: 2018. |
(8) |
Af klarheds- og rationalitetshensyn bør der offentliggøres en fuldstændig liste over referencer til harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2009/48/EF, og som opfylder de krav, de har til formål at dække, i én retsakt. Referencerne for de europæiske standarder, der i øjeblikket er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (4), bør derfor medtages i denne afgørelse. Derfor er det også nødvendigt at ophæve Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1254 (5). |
(9) |
Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overholdelse af de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen til en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Nærværende afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Referencerne for de harmoniserede standarder for legetøj, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2009/48/EF og opført i bilag I til nærværende afgørelse, offentliggøres hermed i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 2
Referencerne for de harmoniserede standarder for legetøj, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2009/48/EF og opført i bilag II til denne afgørelse, trækkes hermed tilbage fra Den Europæiske Unions Tidende på datoerne anført i samme bilag.
Artikel 3
Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1254 ophæves.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. oktober 2019.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF af 18. juni 2009 om sikkerhedskrav til legetøj (EUT L 170 af 30.6.2009, s. 1).
(3) EUT C 282 af 10.8.2018, s. 3.
(4) Meddelelse fra Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF om sikkerhedskrav til legetøj (EUT C 282 af 10.8.2018, s. 3).
(5) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1254 af 22. juli 2019 om harmoniserede standarder om sikkerhedskrav til legetøj, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF (EUT L 195 af 23.7.2019, s. 43).
BILAG I
Nr |
Reference for standarden |
1. |
EN 71-1:2014+A1:2018 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 1: Mekaniske og fysiske egenskaber |
2. |
EN 71-2:2011+A1:2014 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 2: Brandfarlighed |
3. |
EN 71-3:2019 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 3: Migration af visse elementer |
4. |
EN 71-4:2013 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 4: Kemisæt til kemiforsøg og lignende |
5. |
EN 71-5:2015 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 5: Andet kemisk legetøj (sæt) end sæt til kemiske forsøg |
1. |
EN 71-7:2014+A2:2018 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 7: Fingermaling – Krav og prøvningsmetoder Bemærk: For det tilladte konserveringsmiddel climbazol (nr. 22 i tabel B.1 i bilag B til denne standard) finder formodningen om overensstemmelse anvendelse ved en maksimal tilladt koncentration på 0,2 % (ikke: 0,5 %). Baggrunden herfor er »Addendum to the Opinion on Climbazole (P64) ref. SCCS/1506/13«, som er afgivet af Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) og blev vedtaget, efter at Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) havde offentliggjort standarden. https://ec.europa.eu/health/sites/health/files/scientific_committees/consumer_safety/docs/sccs_o_212.pdf |
2. |
EN 71-8:2018 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 8: Aktivitetslegetøj til privat brug |
3. |
EN 71-12:2013 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 12: N-nitrosaminer og N-nitroserbare stoffer |
4. |
EN 71-13:2014 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 13: Brætspil til træning af smags- og lugtesans, makeupsæt og spil, der stimulerer smagssansen |
5. |
EN 71-14:2018 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 14: Trampoliner til privat brug |
6. |
EN 62115:2005 Elektrisk legetøj — Sikkerhed IEC 62115:2003 (ændret) + A1:2004 EN 62115:2005/A11:2012/AC:2013 EN 62115:2005/A11:2012 EN 62115:2005/A12:2015 EN 62115:2005/A2:2011/AC:2011 EN 62115:2005/A2:2011 IEC 62115:2003/A2:2010 (ændret) |
BILAG II
Nr. |
Reference for standarden |
Dato for tilbagetrækning |
1. |
EN 71-3:2013+A3:2018 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 3: Migration af visse elementer |
15. april 2020 |
2. |
EN 71-14:2014+A1:2017 Legetøj – Sikkerhedskrav – Del 14: Trampoliner til privat brug |
22. januar 2020 |