Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D1210

    Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1210 af 15. juli 2019 om ændring af afgørelse (FUSP) 2016/849 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

    ST/10754/2019/INIT

    EUT L 191 af 17.7.2019, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/1210/oj

    17.7.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 191/9


    RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/1210

    af 15. juli 2019

    om ændring af afgørelse (FUSP) 2016/849 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29, og

    under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 27. maj 2016 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2016/849 (1), som omhandler restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

    (2)

    I overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2016/849 har Rådet taget listen over udpegede personer og enheder i bilag II, III, V og VI til afgørelsen op til revision.

    (3)

    Én person, der både er opført på listen i bilag I og II, bør udgå af bilag II. Oplysningerne vedrørende én enhed i bilag III bør ajourføres.

    (4)

    Afgørelse (FUSP) 2016/849 bør ændres i overensstemmelse hermed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilag II og III til afgørelse (FUSP) 2016/849 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2019.

    På Rådets vegne

    F. MOGHERINI

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2016/849 af 27. maj 2016 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea og om ophævelse af afgørelse 2013/183/FUSP (EUT L 141 af 28.5.2016, s. 79).


    BILAG

    I afgørelse (FUSP) 2016/849 foretages følgende ændringer:

    1)

    I bilag II, del I, afsnit A, (»Personer«), foretages følgende ændringer:

    a)

    Række nr. 30 vedrørende RI Pyong Chol (fødselsdato 1948) udgår.

    b)

    De resterende rækker omnummereres til 1–27.

    2)

    I bilag III, del B (»Enheder«), affattes rækken vedrørende følgende enhed således:

    »3.

    Maritime Administrative Bureau

    alias North Korea Maritime Administration Bureau eller Maritime Administration of DPR Korea

    Adresse: Ryonhwa-2Dong, Central District, Pyongyang, DPRK

    PO Box 416

    Tlf. +850 218111 lok. 8059

    Fax: +850 23814410

    E-mail: mab@silibank.net.kp

    Websted: www.ma.gov.kp

    16.10.2017

    Maritime Administrative Bureau har medvirket til omgåelse af de sanktioner, der er indført af FN's Sikkerhedsråd, herunder ved at omdøbe og omregistrere udpegede enheders aktiver og forsyne fartøjer, som er omfattet af FN's sanktioner, med falske dokumenter.«


    Top