Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0451

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/451 af 19. marts 2019 om harmoniserede standarder for byggevarer, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 (EØS-relevant tekst.)

C/2019/2028

EUT L 77 af 20.3.2019, pp. 80–82 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 09/02/2026

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2019/451/oj

20.3.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 77/80


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2019/451

af 19. marts 2019

om harmoniserede standarder for byggevarer, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 af 9. marts 2011 om fastlæggelse af harmoniserede betingelser for markedsføring af byggevarer og om ophævelse af Rådets direktiv 89/106/EØF (1), særlig artikel 17, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 305/2011 skal producenter anvende de metoder og kriterier, der er anført i harmoniserede standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, til at vurdere ydeevnen for byggevarer, der er omfattet af disse standarder i forhold til deres væsentlige egenskaber.

(2)

Ved brev M/109 af 29. august 1996, M/130 af 29. januar 1999, M/139 af 26. juni 2001, M/122 af 14. december 1998 og M/135 af 5. maj 2000 anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) om at udarbejde harmoniserede standarder til støtte for Rådets direktiv 89/106/EØF (2) (»mandater«). Referencerne for harmoniserede standarder, der er udarbejdet på grundlag af mandater, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (3).

(3)

Mandaterne gør det muligt at revidere de harmoniserede standarder, der er udarbejdet på grundlag heraf. For at tage hensyn til den tekniske udvikling samt kravene i forordning (EU) nr. 305/2011 reviderede CEN flere af disse harmoniserede standarder. CEN reviderede navnlig de harmoniserede standarder for følgende produkter: brandalarmsystemer, skiferplader af fibercement samt fittings, bygningsglas og plane plader af fibercement.

(4)

Kommissionen har vurderet, hvorvidt de harmoniserede standarder revideret af CEN er i overensstemmelse med de relevante mandater og forordning (EU) nr. 305/2011.

(5)

De harmoniserede standarder revideret af CEN er i overensstemmelse med de relevante mandater og forordning (EU) nr. 305/2011. Det er derfor hensigtsmæssigt at offentliggøre referencerne for de nævnte standarder i Den Europæiske Unions Tidende.

(6)

I overensstemmelse med artikel 17, stk. 5 i forordning (EU) nr. 305/2011 skal en sameksistensperiode angives for hver harmoniseret standard, som erstatter en anden harmoniseret standard. En sådan sameksistensperiode er angivet for standard EN 15824:2017 for yder- og inderpuds baseret på organiske bindemidler offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (4). Da denne periode ikke er tilstrækkelig lang til, at producenterne kan forberede sig på anvendelsen af standarden, er det nødvendigt at angive en ny sameksistensperiode.

(7)

For at give producenterne mulighed for at anvende de reviderede harmoniserede standarder hurtigst muligt bør denne forordning træde i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Referencerne for de harmoniserede standarder for byggevarer, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) nr. 305/2011 og opført i bilag I til denne afgørelse offentliggøres hermed i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2

Referencerne for de harmoniserede standarder for byggevarer, der er udarbejdet til støtte for forordning (EU) nr. 305/2011 og opført i bilag II til denne afgørelse offentliggøres hermed i Den Europæiske Unions Tidende med angivelse af en ny sameksistensperiode for disse standarder.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2019.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)   EUT L 88 af 4.4.2011, s. 5.

(2)  Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12).

(3)   EUT C 92 af 9.3.2018, s. 139.

(4)   EUT C 92 af 9.3.2018, s. 139.


BILAG I

Nr.

Reference for standarden

Reference for den tidligere standard

Dato for indtræden af sameksistensperioden

(dd.mm.åååå.)

Dato for ophøret af sameksistensperioden

(dd.mm.åååå.)

1.

EN 54-5:2017+A1:2018

Brandalarmsystemer — del 5: Termodetektorer — Punktdetektorer

EN 54-5:2000

Brandalarmsystemer — del 5: Termodetektorer — Punktdetektorer

EN 54-5:2000/A1:2002

xx.yy.2019

31.8.2022

2.

EN 54-7:2018

Brandalarmanlæg — del 7: Røgdetektorer — Punktdetektorer med lysspredning, gennemlysning eller ionisering

EN 54-7:2000

Brandalarmsystemer — del 7: Røgdetektorer — Punktdetektorer, der fungerer ved lysspredning, lysdæmpning eller ionisering

EN 54-7:2000/A1:2002

EN 54-7:2000/A2:2006

xx.yy.2019

31.8.2022

3.

EN 492:2012+A2:2018

Skiferplader af fibercement samt fittings — Produktspecifikation og prøvningsmetoder

EN 492:2012

Skifre af fiberarmeret cement samt fittings — Produktspecifikation og prøvningsmetoder

xx.yy.2019

xx.yy.2020

4.

EN 1096-4:2018

Bygningsglas — Belagt glas — Del 4 Produktstandard

EN 1096-4:2004

Bygningsglas — Coated glas — Del 4: Overensstemmelsesvurdering/Produktstandard

xx.yy.2019

xx.yy.2020

5.

EN 1279-5:2018

Bygningsglas — Termoruder — Del 5: Produktstandard

EN 1279-5:2005+A2:2010

Bygningsglas — Termoruder — Del 5: Overensstemmelsesvurdering

xx.yy.2019

xx.yy.2020

6.

EN 12467:2012+A2:2018

Plane plader af fibercement — Produktspecifikation og prøvningsmetoder

EN 12467:2012

Plane plader af fiberarmeret cement — Produktspecifikation og prøvningsmetoder

xx.yy.2019

xx.yy.2020


BILAG II

Nr.

Reference for standarden

Reference for den tidligere standard

Dato for indtræden af sameksistensperioden

(dd.mm.åååå.)

Dato for ophøret af sameksistensperioden

(dd.mm.åååå.)

1.

EN 15824:2017

Specifikationer for yder- og inderpuds baseret på organiske bindemidler

EN 15824:2009

Specifikationer for puds til udvendig og indvendig brug på basis af organiske bindemidler

9.3.2018

9.3.2020


Top