(1)

EU-civilbeskyttelsesmekanismen (»EU-mekanismen«), der er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (4), styrker samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og fremmer koordinationen på civilbeskyttelsesområdet for at forbedre Unionens indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

(2)

EU-mekanismen fremmer solidariteten mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), men samtidig anerkendes det, at medlemsstaterne har det primære ansvar for forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

(3)

Naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer kan indtræffe hvor som helst i verden, ofte uden varsel. Katastrofer, uanset om der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, bliver stadig hyppigere og mere ekstreme og komplekse, de forværres som konsekvens af klimaændringer, og de tager ikke hensyn til nationale grænser. Katastrofernes menneskelige, miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser kan være af hidtil uset omfang.

(4)

Nyere erfaringer har vist, at et system, der er baseret på frivillige tilbud om gensidig bistand, som koordineres og fremmes via EU-mekanismen, ikke altid sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet til rådighed til at imødekomme katastroferamte menneskers basale behov på en tilfredsstillende måde, eller at miljø og ejendom beskyttes på passende vis. Det er især tilfældet, når medlemsstaterne rammes samtidig af katastrofer, der både gentager sig og er uventede, uanset om der er tale om naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, og hvor den kollektive kapacitet er utilstrækkelig. For at imødegå disse mangler og håndtere nye farer bør alle EU-instrumenter anvendes på en fuldt fleksibel måde, herunder gennem fremme af civilsamfundets aktive deltagelse.

(5)

Det er afgørende, at medlemsstaterne træffer passende forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, herunder sikrer, at der er tilstrækkelige kapaciteter til rådighed til at kunne håndtere katastrofer, navnlig skovbrande. I betragtning af at Unionen i de seneste år har stået over for særligt voldsomme og omfattende skovbrande, som har tydeliggjort betydelige operationelle mangler i flere medlemsstater og i Den Europæiske Katastrofeberedskabskapacitet (EERC), som blev oprettet i form af en frivillig pulje af medlemsstaternes indsatskapaciteter i henhold til afgørelse nr. 1313/2013/EU, bør der også træffes yderligere foranstaltninger på EU-plan. Forebyggelse af skovbrande er også af afgørende betydning i forbindelse med den globale forpligtelse til at reducere CO2-emissionerne.

(6)

Forebyggelse er af central betydning for beskyttelsen mod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og kræver en yderligere indsats. Med henblik herpå bør medlemsstaterne regelmæssigt fremsende sammenfatninger af deres risikovurderinger og vurderingen af deres risikostyringskapacitet til Kommissionen med fokus på de centrale risici. Desuden bør medlemsstaterne udveksle oplysninger om forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger, navnlig dem, der er nødvendige for at imødegå centrale risici med grænseoverskridende konsekvenser samt efter omstændighederne risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser.

(7)

Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne videreudvikle retningslinjer for at lette udvekslingen af oplysninger om katastroferisikostyring. Disse retningslinjer bør bidrage til at fremme sammenligneligheden af sådan information, navnlig når medlemsstaterne står over for ensartede eller grænseoverskridende risici.

(8)

Forebyggelse og styring af katastroferisici indebærer behov for at udforme og gennemføre risikostyringsforanstaltninger, der indebærer koordinationen af en lang række aktører. Det er vigtigt at tage hensyn til den aktuelle klimavariabilitet og den forventede udvikling i klimaændringerne ved udarbejdelsen af risikovurderinger og risikostyringsforanstaltninger. Udarbejdelsen af risikokort er et afgørende element i styrkelsen af forebyggende tiltag og indsatskapaciteten. Tiltag, der reducerer sårbarheden for så vidt angår befolkningen, økonomiske aktiviteter (herunder kritisk infrastruktur), dyrevelfærd og vilde dyr og planter, miljømæssige og kulturelle ressourcer såsom biodiversitet, skovenes økosystemtjenester og vandressourcer er af allerstørste betydning.

(9)

For at forbedre planlægningen og koordineringen af forebyggelses- og beredskabsindsatsen mellem medlemsstaterne bør Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne kunne etablere specifikke høringsmekanismer. Desuden bør Kommissionen kunne anmode om oplysninger om forebyggelses- og beredskabsforanstaltninger vedrørende bestemte risici, hvis en medlemsstat fremsætter hyppige anmodninger om assistance. Kommissionen bør vurdere disse oplysninger for at maksimere den samlede EU-støtte til katastroferisikostyring og styrke medlemsstaternes forebyggelses- og beredskabsniveau. Den administrative byrde bør mindskes, og sammenkædninger med andre centrale EU-politikker og -instrumenter bør styrkes, navnlig med de europæiske struktur- og investeringsfonde, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (5).

(10)

Oversvømmelser udgør en stigende risiko for EU-borgerne. For at styrke forebyggelses- og beredskabsindsatsen inden for civilbeskyttelse og mindske deres respektive befolkningers sårbarhed i forbindelse med oversvømmelsesrisici er det nødvendigt, at medlemsstaterne ved gennemførelsen af deres risikovurderinger i henhold til denne afgørelse gør fuld brug af bl.a. de risikovurderinger, der foretages i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF (6), med henblik på at afgøre, om deres vandløb og kyster er udsat for oversvømmelsesrisici, og træffe passende og koordinerede foranstaltninger for at mindske disse risici.

(11)

Der er behov for at styrke den kollektive evne til at forberede sig og reagere på katastrofer, navnlig via gensidig støtte i Europa. For at afspejle de nye retlige rammer i henhold til denne afgørelse bør navnet Den Europæiske Katastrofeberedskabskapacitet (EERC) eller den frivillige pulje ændres til Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje.

(12)

Styrkelse af Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje kræver øget EU-finansiering til tilpasning og reparation af kapaciteter samt driftsomkostninger.

(13)

Ud over at styrke de samlede eksisterende kapaciteter bør rescEU oprettes for at imødegå overvældende situationer som en sidste udvej, hvis de eksisterende kapaciteter på nationalt plan og de kapaciteter, som medlemsstaterne på forhånd har givet tilsagn om at bidrage med til Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, i det pågældende tilfælde ikke kan sikre en effektiv indsats mod forskellige former for katastrofer.

(14)

De regionale og lokale myndigheders rolle i forbindelse med katastrofeforebyggelse og -styring er af stor betydning, og deres indsatskapaciteter skal inddrages i hensigtsmæssigt omfang i alle koordinerings- og indsættelsesaktiviteter, der gennemføres i henhold til denne afgørelse, i overensstemmelse med medlemsstaternes institutionelle og retlige rammer med henblik på at minimere overlapninger og fremme interoperabilitet. Disse myndigheder kan spille en vigtig forebyggende rolle, og de er også de første til at reagere i kølvandet på en katastrofe sammen med deres frivilliges kapaciteter. Der er derfor et klart behov for løbende samarbejde på lokalt, regionalt og grænseoverskridende plan med henblik på at etablere fælles varslingssystemer for hurtig intervention inden mobiliseringen af rescEU samt regelmæssige offentlige informationskampagner om indledende beredskabsforanstaltninger.

(15)

rescEU-kapaciteter bør fortsat have en fleksibel karakter og kunne ændres med henblik på at imødegå ny udvikling og fremtidige udfordringer som f.eks. konsekvenserne af klimaændringer.

(16)

Da påviste risici, samlede kapaciteter og mangler varierer over tid, er der behov for fleksibilitet ved oprettelsen af rescEU. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge rescEU-kapaciteter under hensyntagen til de påviste risici, samlede kapaciteter og mangler.

(17)

For at have velfungerende rescEU-kapaciteter, bør der stilles supplerende finansielle bevillinger til rådighed til at finansiere tiltag under EU-mekanismen.

(18)

Unionen bør være i stand til at støtte medlemsstaterne gennem samfinansiering af udviklingen af rescEU-kapaciteter, herunder leje, leasing eller erhvervelse af disse. Dette vil øge EU-mekanismens effektivitet betragteligt, idet der sikres disponibel kapacitet i de tilfælde, hvor der ellers ikke kan garanteres en effektiv katastrofeindsats, navnlig ved katastrofer med vidtrækkende konsekvenser, der berører et betydeligt antal medlemsstater. Fælles anskaffelse af kapaciteter vil kunne give stordriftsfordele og sikre en bedre koordination i forbindelse med katastrofeindsatser.

(19)

Størrelsen af Unionens finansielle bistand til udvikling af rescEU-kapaciteter bør fastlægges under hensyntagen til listen over kategorier af støtteberettigede omkostninger fastsat i denne afgørelse. Der bør gives fuld finansiel bistand fra Unionen til kapaciteter, der er nødvendige i indsatsen for at afbøde risici med lav sandsynlighed og store konsekvenser, som kan have betydelige grænseoverskridende følger, og for hvilke beredskabsniveauerne i Unionen vurderes som utilstrækkelige på grundlag af analyser af kapacitetsmangler foretaget af nationale civilbeskyttelsesmyndigheder og Kommissionen. Der bør også overvejes en betydelig samfinansiering for de kapaciteter, som har de højeste erhvervelsesomkostninger og faste omkostninger som f.eks. kapaciteter til bekæmpelse af skovbrande fra luften. Nøjagtige medfinansieringssatser bør fastlægges i årlige arbejdsprogrammer.

(20)

Med henblik på at afbalancere det nationale ansvar og solidariteten mellem medlemsstaterne bør en del af driftsomkostningerne ved indsættelse af rescEU-kapaciteter være berettigede til finansiel bistand fra Unionen.

(21)

Medlemsstaterne eller deres borgere kan blive påvirket betydeligt af katastrofer i tredjelande. I sådanne situationer bør rescEU-kapaciteter også være til rådighed med henblik på indsættelse uden for Unionen. Af hensyn til solidariteten blandt medlemsstaterne bør driftsomkostningerne ved indsættelse af rescEU-kapaciteter uden for Unionen afholdes over EU-budgettet.

(22)

For at sikre en koordineret og samtidig hurtig indsats bør afgørelser om indsættelse og demobilisering og alle afgørelser i tilfælde af modstridende anmodninger træffes af Kommissionen i tæt koordinering med den anmodende medlemsstat og den medlemsstat, der ejer, lejer eller leaser de pågældende rescEU-kapaciteter. Kommissionen og den medlemsstat, der ejer, lejer eller leaser rescEU-kapaciteterne, bør indgå driftsaftaler, der nærmere fastsætter vilkår og betingelser for indsættelse af rescEU-kapaciteter.

(23)

Uddannelse, forskning og innovation er afgørende elementer i samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet. For at styrke effektiviteten og gennemslagskraften af uddannelse og øvelser i civilbeskyttelse, for at fremme innovation og dialog og for at øge samarbejdet mellem medlemsstaternes nationale civilbeskyttelsesmyndigheder og -tjenester er det nødvendigt at etablere et EU-vidensnetværk om civilbeskyttelse. Dette netværk bør bygge på eksisterende strukturer, herunder ekspertisecentre, universiteter, forskere og andre eksperter, unge fagfolk og erfarne frivillige inden for katastrofeberedskab. Yderligere samarbejde om uddannelse, forskning og innovation med internationale organisationer bør også styrkes og så vidt muligt udvides til også at omfatte tredjelande, navnlig nabolande.

(24)

Aktører inden for civilbeskyttelse vier deres liv til at hjælpe andre og investerer tid og kræfter for at hjælp dem, der har behov for det. Denne form for mod og engagement i EU-civilbeskyttelse bør anerkendes af Unionen.

(25)

Samtidig med at styrkelse af civilbeskyttelsen på baggrund af katastrofetendenser, såsom vejrrelaterede tendenser og tendenser relateret til intern sikkerhed, er en af de vigtigste prioriteter i Unionen, er det afgørende at sikre en stærk territorial dimension, der er styret af lokalsamfundet, da lokalsamfundets indsats er den hurtigste og mest effektive måde at begrænse skader som følge af katastrofer på.

(26)

Der er behov for at forenkle, strømline og øge fleksibiliteten af procedurerne i EU-mekanismen for at sikre, at medlemsstaterne kan få hurtig adgang til den bistand og kapacitet, der er nødvendig for at sætte ind over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer så hurtigt og effektivt som muligt.

(27)

For at maksimere udnyttelsen af de eksisterende finansieringsinstrumenter og støtte medlemsstaternes bestræbelser for at yde bistand, herunder ved katastrofeindsatser uden for Unionen, ydes der EU-finansiering i henhold til artikel 21-23 i afgørelse nr. 1313/2013/EU i overensstemmelse med artikel 191, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (7). Ikke desto mindre bør finansiering til civilbeskyttelsesaktiviteter og navnlig humanitær bistand fortsat være klart adskilt og i fuld overensstemmelse med deres respektive mål og de retlige krav.

(28)

Det er vigtigt at sikre, at medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for effektivt at forebygge naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og afbøde virkningerne deraf. Bestemmelser i denne afgørelse bør styrke forbindelserne mellem forebyggelses-, beredskabs- og indsatsforanstaltninger under EU-mekanismen. Der bør også sikres kohærens med anden relevant EU-lovgivning om forebyggelse og katastroferisikostyring, herunder grænseoverskridende forebyggelsestiltag og indsats over for trusler som f.eks. alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1082/2013/EU (8). Territoriale samarbejdsprogrammer under samhørighedspolitikken fastsætter specifikke tiltag for at tage hensyn til modstandsdygtighed over for katastrofer, risikoforebyggelse og risikostyring, og der bør gøres en yderligere indsats hen imod stærkere integration og større synergier. Derudover bør alle foranstaltninger være i overensstemmelse med og aktivt bidrage til at opfylde internationale forpligtelser som f.eks. Sendairammen for katastroferisikobegrænsning 2015-2030, Parisaftalen inden for rammerne af De Forenede Nationers (FN) rammekonvention om klimaændringer og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling.

(29)

Med henblik på at sikre en omfattende og problemfri udveksling af oplysninger om de kapaciteter og moduler, der er til rådighed for medlemsstaterne, er det nødvendigt, at de oplysninger, der uploades til det fælles varslings- og informationssystem (CECIS), løbende ajourføres. Med hensyn til de oplysninger, der leveres gennem CECIS, er det også hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne her registrerer kapaciteter, som ikke på forhånd er stillet til rådighed for Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje, og som er til rådighed med henblik på indsættelse af disse kapaciteter gennem EU-mekanismen.

(30)

Det er lige så vigtigt at skabe synergier og forbedre komplementariteten og koordineringen mellem EU-mekanismen og andre EU-instrumenter, herunder dem, som kan bidrage til udbedring eller afbødning af skader forårsaget af katastrofer.

(31)

For at ændre de kategorier af støtteberettigede omkostninger, der er nødvendige for at fastlægge Unionens finansielle bistand til udvikling af rescEU-kapaciteter, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (9). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(32)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne afgørelse med henblik på at fastlægge hvor mange og hvilke typer centrale indsatskapaciteter, Den Europæiske Civilbeskyttelsespulje har brug for, fastlægge de kapaciteter, som rescEU består af, under hensynstagen til de påviste risici, samlede kapaciteter og mangler, oprettelsen, forvaltningen og vedligeholdelsen af rescEU, oprettelsen og tilrettelæggelsen af EU-vidensnetværket om civilbeskyttelse, risikokategorierne med lav sandsynlighed og store konsekvenser, og de tilsvarende kapaciteter til at håndtere dem samt kriterier og procedurer for anerkendelse af mangeårigt engagement og ekstraordinære bidrag til Unionens civilbeskyttelse bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (10).

(33)

Målet for denne afgørelse, nemlig at øge den fælles evne til at sikre forebyggelse, beredskab og indsats i tilfælde af katastrofer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af omfanget eller virkningerne bedre kan nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(34)

For at sikre en smidig overgang hen imod fuld gennemførelse af rescEU bør Kommissionen i en overgangsperiode kunne yde finansiering for at sikre, at der hurtigt bliver relevante nationale kapaciteter til rådighed. Kommissionen og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at tilvejebringe yderligere kapaciteter, herunder helikoptere til brandbekæmpelse, for allerede i sommeren 2019 at imødegå risikoen for skovbrande.

(35)

Afgørelse nr. 1313/2013/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(36)

For at sikre en hurtig gennemførelse af foranstaltningerne i denne afgørelse bør afgørelsen træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —