Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0284

Rådets afgørelse (FUSP) 2019/284 af 18. februar 2019 om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

ST/5903/2019/INIT

EUT L 47 af 19.2.2019, pp. 38–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/284/oj

19.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 47/38


RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2019/284

af 18. februar 2019

om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 15. februar 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/101/FUSP (1).

(2)

Rådet har taget afgørelse 2011/101/FUSP op til fornyet vurdering under hensyntagen til den politiske situation i Zimbabwe.

(3)

De restriktive foranstaltninger bør derfor forlænges indtil den 20. februar 2020. Rådet bør løbende tage dem op til fornyet vurdering i lyset af den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Zimbabwe.

(4)

De restriktive foranstaltninger bør forlænges for fem personer og en enhed og tilbagekaldes for to personer, der er opført i bilag I til afgørelse 2011/101/FUSP. Suspensionen af de restriktive foranstaltninger bør forlænges for tre personer, der er opført på listen i bilag II til afgørelse 2011/101/FUSP.

(5)

Afgørelse 2011/101/FUSP bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2011/101/FUSP foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

1.   Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

2.   Denne afgørelse finder anvendelse indtil den 20. februar 2020.

3.   De i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1 og 2, omhandlede foranstaltninger suspenderes indtil den 20. februar 2020, for så vidt som de finder anvendelse på de personer, der er opført på listen i bilag II.

4.   Denne afgørelse tages løbende op til fornyet vurdering og forlænges eller ændres om nødvendigt, hvis Rådet fastslår, at afgørelsens mål ikke er nået.«

2)

Bilag I ændres som angivet i bilag I til denne afgørelse.

3)

Bilag II ændres som angivet i bilag II til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2019.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Rådets afgørelse 2011/101/FUSP af 15. februar 2011 om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 42 af 16.2.2011, s. 6).


BILAG I

1)

Oplysningerne om følgende person, der er opført i bilag I til afgørelse 2011/101/FUSP, erstattes af nedennævnte oplysninger.

 

Navn (og eventuelle kaldenavne)

Identificerende oplysninger

Begrundelse

»2.

Mugabe, Grace

Født 23.7.1965

Pas nr. AD001159

ID nr. 63-646650Q70

Tidligere sekretær for kvindeligaen under ZANU-PF (Zimbabwe African National Union — Patriotic Front) og involveret i aktiviteter, der i alvorlig grad undergraver demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Overtog Iron Mask-ejendommen i 2002; hævdes at have store ulovlige indtægter fra diamantudvinding.«

2)

I bilag I til afgørelse 2011/101/FUSP udgår følgende personer af listen:

»3.

Bonyongwe, Happyton Mabhuya

4.

Chihuri, Augustine«

BILAG II

I bilag II til afgørelse 2011/101/FUSP udgår følgende personer af listen:

»1.

Bonyongwe, Happyton Mabhuya

2.

Chihuri, Augustine«

Top