Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32019D0028

Rådets afgørelse (EU) 2019/28 af 10. december 2018 om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i det associeringsråd, der er oprettet ved Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side, til den toårige forlængelse af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan

ST/14987/2018/INIT

EUT L 8 af 10.1.2019, pp. 27–29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2019/28/oj

10.1.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 8/27


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2019/28

af 10. december 2018

om den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i det associeringsråd, der er oprettet ved Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side, til den toårige forlængelse af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslaget fra Europa-Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (»aftalen«) blev undertegnet den 24. november 1997 og trådte i kraft den 1. maj 2002 (1).

(2)

På grundlag af en gennemgang af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan, som blev vedtaget af associeringsrådet den 19. december 2016, er parterne nået til enighed om deres fortsatte gyldighed som et retningsgivende dokument med henblik på yderligere konsolidering af partnerskabet.

(3)

I henhold til aftalens artikel 91 har associeringsrådet beføjelse til at træffe afgørelser med henblik på virkeliggørelsen af aftalens mål.

(4)

Associeringsrådet skal vedtage en afgørelse ved skriftlig procedure med henblik på den toårige forlængelse af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan indtil udgangen af 2020.

(5)

Den holdning, som på Unionens vegne skal indtages i associeringsrådet, bør fastlægges, da afgørelsen er bindende for Unionen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den holdning, som på Den Europæiske Unions vegne skal indtages i det associeringsråd, der er oprettet ved Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side, til den toårige forlængelse af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan baseres på det udkast til Associeringsrådet EU-Jordans afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. december 2018.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand


(1)  Euro-Middelhavsaftale om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side (EFT L 129 af 15.5.2002, s. 3).


BILAG

ASSOCIERINGSRÅDET EU-JORDANS AFGØRELSE nr. 1/2018

af …

om fastlæggelse af en toårig forlængelse af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan

ASSOCIERINGSRÅDET EU-JORDAN HAR —

under henvisning til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Jordan på den anden side (aftalen), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Euro-Middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Jordan på den anden side blev undertegnet den 24. november 1997 og trådte i kraft den 1. maj 2002.

(2)

Artikel 91 i Euro-Middelhavs-aftalen giver associeringsrådet beføjelse til at træffe passende afgørelser med henblik på virkeliggørelsen af aftalens mål.

(3)

I aftalens artikel 101 er det fastsat, at parterne skal træffe alle fornødne almindelige eller særlige foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen, og at de skal drage omsorg for, at aftalens målsætning virkeliggøres.

(4)

Ved afgørelse nr. 1/2016 af 19. december 2016 aftalte associeringsrådet prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan for perioden 2016-2018 med henblik på at konsolidere og styrke Jordans modstandsdygtighed og stabilitet og samtidig søge at afhjælpe konsekvenserne af den langvarige konflikt i Syrien.

(5)

På grundlag af en gennemgang af prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan er EU og Jordan blevet enige om, at prioriteterne for partnerskabet, som blev aftalt i 2016, bør forlænges indtil udgangen af 2020, og at der i perioden 2019-2020 kan foretages en regelmæssig gennemgang af prioriteterne for partnerskabet og pagten mellem EU og Jordan i bilaget dertil i det omfang, det er relevant.

(6)

I artikel 10 i associeringsrådets forretningsorden åbnes der mulighed for mellem møder at vedtage afgørelser ved skriftlig procedure, hvis begge parter er enige herom —

BESTEMT FØLGENDE:

Artikel 1

Associeringsrådet beslutter ved skriftlig procedure, at prioriteterne for partnerskabet mellem EU og Jordan knyttet til dets afgørelse nr. 1/2016 af 19. december 2016 forlænges indtil den 31. december 2020.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i …,

På associeringsrådets vegne

Formand


Top